Sygeplejerskernes Hus: Markant løft til indeklimaet

Over en periode på ni måneder er i alt 1.110 vinduer blevet skiftet i Sygeplejerskernes Hus’ 130 lejeboliger.
”Vi skal sikre tidssvarende boliger til vores medlemmer. Det gør vi både ved at bygge nye boliger men også ved at vedligeholde og modernisere vores eksisterende ejendomme, så de bevarer deres attraktion og værdi,” siger ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA.
Vedligehold til 15,5 mio. kr.
Udskiftningen af de oprindelige vinduer har været del af ejendommens plan for fremtidigt vedligehold, og den samlede byggeudgift runder 15,5 mio. kr. Midler fra bl.a. Københavns Kommunes Støjpulje og Boligstyrelsens pulje ’Energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri’ er kommet projektet til gode.
”Vi har opnået en række tilskud og støttemidler, der dækker næsten 25 % af omkostningerne til den store vinduesudskiftning. Det kommer lejerne til gode, som har fået den godkendte huslejestigning markant reduceret,” siger Lars Lindegaard Olsen, senior projektleder i DEAS, der har projekteret og gennemført byggesagen som bygherrerådgiver for PKA.
Farvel til vejstøj
Den smukke ejendom nær Fælledparken blev indviet i 1932 for at sikre gode boliger til pensionerede sygeplejersker. Den er klassificeret som bevaringsværdig i klasse to, så rammerne for renoveringen har ligget fast. De nye vinduer, helt ned til hængsler og nøglebeslag, matcher ejendommens eksisterende udtryk.
Selvom vinduerne til forveksling ligner de oprindelige, rummer de markante fordele. Med energimærke A bidrager vinduerne til at sænke ejendommens energiforbrug, og så er de stærkt lydreducerende – til glæde for beboerne, der bor tæt på den trafikerede Tagensvej.
”Beboerne har generelt været meget positivt overraskede over den ro, de har fået inden døre. Vinduerne har en stor lydisolerende effekt. Så her er tale om et projekt, der både løfter lejernes komfort i dagligdagen og ejendommens værdi,” siger Lars Lindegaard Olsen.
Vinduerne er leveret af producenten Frovin. Renoveringen er del af et større vedligeholdelsesprojekt for ejendommen, der frem til 1. oktober 2019 også får istandsat tag og kviste.
For mere information
Ejendomschef Nikolaj Stampe, PKA, telefon 39 45 45 58
Senior projektleder Lars Lindegaard Olsen, DEAS, mobil 20 29 22 05
Kort om PKA
PKA administrerer pensioner for fire pensionskasser primært inden for social- og sundhedsområdet med godt 320.000 medlemmer og en formue på 300 mia. kr. PKA har investeret ca. 23 mia. kr. i danske ejendomme og ca. 3 mia. kr. i udenlandske ejendomme. Ambitionen er at øge investeringer i ejendomme til 30 mia. kr. frem mod 2020.
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Billeder
Information om DEAS
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum