MSC – Marine Stewardship Council

Flere bæredygtige fisk og skaldyr i Danmark

Del
Ny rapport viser fortsat stigning i både omsætning og antal bæredygtige fisk og skaldyrprodukter på det danske marked.

MSC Danmark har netop udgivet sin årsrapport for 2018, der viser fortsat stigning i både omsætning og antal produkter på markedet med MSC’s logo; ”den blå fisk”.

Med pæne stigninger i både omsætning og markedsandele tyder det på, at de danske forbrugere for alvor har taget ’den blå fisk’ til sig”, siger Ole Schmidt, leder af MSCs kontor i Danmark. ”Således viser vores data, at 43 % af forbrugerne kender mærket, og hele 73 % af disse har høj tillid til det.”

Mærket er slået mest igennem på produkter som marinerede sild og rejer (friske), hvor over 75 % af de solgte varer har mærket.

Disse stammer ofte fra dansk eller grønlandsk fiskeri, og langt størstedelen af det danske fiskeri er MSC-certificeret. Det indebærer at fiskeriet foregår bæredygtigt og dermed holder sig på et niveau, hvor bestandene ikke trues, at der ikke gøres skade på havmiljø, at der kun er meget små bifangster eller fangst af fugle og havpattedyr samt at der er mekanismer til at forvalte fiskeriet forsvarligt.

Men andre steder i verden er billedet ikke det samme.

Langt størstedelen af verdens fiskeri efter tun foregår på en ikke-bæredygtig måde. Men mange steder prøver man at vende udviklingen, og flere og flere fiskerier bliver lagt om så de kan leve op til MSCs standard. Desværre er markedet ikke fulgt med, og i Danmark er markedsandelen for MSC-mærket tun stadig helt nede i nærheden af 5 %

Tun er på mange måder vores smertensbarn”, siger Ole Schmidt. ”De certificerede produkter findes på markedet, men føres ikke i alle butikker. Og så er de ofte også betydeligt dyrere. Vi skal derfor blive bedre til at fortælle forbrugerne, hvordan det faktisk gør en reel forskel ude i havet, når de vælger at bruge lidt flere penge på at købe den bæredygtige tun”.

Nøgleord

Kontakter

Vedhæftede filer

Links

Information om MSC – Marine Stewardship Council

MSC – Marine Stewardship Council
MSC – Marine Stewardship Council
Marine House, 1-3 Snow Hill
FC1A-2DH London

http://www.msc.org

Om Marine Stewardship Council (MSC)

Marine Stewardship Council (MSC) er en international Non-Profit organisation, der står bag MSC-mærket, der er kendetegnet af en blå fisk. MSC driver et globalt program, hvor vi samarbejder med vores partnere om at fremme bæredygtige fiskeriprincipper for fisk og skaldyr over hele verden. MSC blev etableret for 20 år siden og er i dag verdens mest anerkendte certificeringsprogram for bæredygtigt, vildtfanget fisk og skaldyr.

For at blive solgt med MSCs blå fisk skal fisk og skaldyr komme fra et fiskeri, der er certificeret af en tredjeparts certificeringsorganisation efter MSC´s fiskerimiljøstandard for bæredygtigt fiskeri.

Standarden sikrer:

  • At fiskebestandene er bæredygtige/er fra en sund bestand - der er nok fisk tilbage i havet for at reproducere.
  • At havmiljøet bevares, så det kan understøtte livet i havet.
  • At fiskeriet har implementeret effektive forvaltningsplaner, der sikrer at man hurtigt kan reagere ved ændringer i status quo.

Mere end 300 fiskerier i over 30 lande er certificeret i henhold til MSCs standard. Disse fiskerier står for ca. 15 procent af den globale fangst af fisk og skaldyr. Mere end 36.000 fisk og skaldyrprodukter verden over bærer MSCs miljømærke. For yderligere oplysninger besøg www.msc.org.

Følg pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MSC – Marine Stewardship Council

MSC's Ocean Stewardship Fund tildeler +2 mio. dollars til projekter, der fremskynder bæredygtigt fiskeri samt forskning & udvikling for beskyttelse af livet i havet13.5.2025 06:59:20 CEST | Pressemeddelelse

85 projekter rundt om i verden har modtaget støtte til at fremme bæredygtig fiskeripraksis. Disse initiativer dækker en bred vifte af indsatser fra hjerneforskere, der udvikler midler til at afskrække havpattedyr, til internationale samarbejder, der sigter mod at beskytte stærkt vandrende fiskebestande.

Salget af miljømærket tun stiger med 24% – nycertificering af tunfiskerier fra Japan til Senegal øger tilgængeligheden af den bæredygtig tun2.5.2025 08:53:13 CEST | Pressemeddelelse

Mængden af tun, der blev solgt globalt med Marine Stewardship Council (MSC)'s blå miljømærke, voksede med 24 % fra år til år til næsten 300.000 tons i 24-25 år, ifølge nye data offentliggjort af MSC i den seneste udgave af sin Sustainable Tuna Yearbook. Dataene omfatter både salg af tun fra fiskedisken, frossen tun, tun i færdigretter eller foder til kæledyr samt tun på dåse.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye