
Boligløs studerende: Jeg overvejer at droppe ud

Boligforhold har stor betydning for studerendes frafaldsrisiko. En ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at studerende med en høj grad af boligbekymringer og en lang transporttid er mere tilbøjelige til at droppe studierne, end andre studerende.
Bruger 4 timer på transport om dagen
21-årige Frederik Skov Andersen har ikke haft held med at finde en bolig i Odense, inden studiestart. Han bruger derfor sammenlagt fire timer om dagen på transport mellem sin adresse hos forældrene i Østbirk ved Horsens og studiet i Odense.
Han er én af de unge, der lige nu går med overvejelser om at droppe ud af studiet på grund af det enorme pres, han oplever i at stå uden bolig, og skulle bruge 4 timer på transport på daglig basis.
“Jeg er allerede begyndt at overveje at droppe ud og søge ind på samme studie i Aarhus næste sommer. Finder jeg ikke en bolig i Aarhus, så er rejsetiden i det mindste kortere. Det er simpelthen for hårdt at pendle så lang tid hver dag og ikke kende udsigterne til om og hvornår, jeg finder en bolig i Odense”
Det er svært at være social og følge med i det faglige
For Frederik bliver den lange rejsetid og de konstante bekymringer om hans boligsituation på bekostning af hans engagement i studierne og deltagelse i sociale arrangementer.
“De dage hvor jeg kun har to timers undervisning, er jeg fristet til at blive hjemme, fordi jeg skal bruge dobbelt så lang tid på transporten end selve undervisningen. Det giver mig enormt dårlig samvittighed at have det sådan. Derudover har jeg nærmest ikke noget socialt liv ved siden af studiet. Jeg skal hele tiden være obs på, hvornår togene går. Så jeg kan ikke rigtig nå at snakke ordentligt med folk eller at tage med på cafe, for så kommer jeg virkelig sent hjem. Og jeg skal jo også nå at læse.”
Manglen på boliger stresser
En usikker boligsituation kan, ifølge chefpsykolog Bjørn Danielsen med speciale i stress, være en belastning for de unges trivsel: “Dét at have en tryg base i form af et hjem har stor betydning for ens generelle trivsel. Det kan være meget stressende for især de nye studerende at mangle et hjem, fordi de forvejen skal forholde sig til en masse usikkerheder i form af en ny by, et nyt studie og nye mennesker.”
Ifølge Frederik, har studiestarten heller ikke gjort jagten på en bolig nemmere. For på et nystartet studie og med en lang transporttid er tiden til boligsøgningen knap. Det genkender de hos Akutbolig.dk: “Man skal være hurtig på aftrækkeren i de byer og i de perioder, hvor der er stor rift om boligerne, og kunne møde op til en fremvisningen på ingen tid. Og det kan være svært at holde sig til, når studierne er startet og man i weekenderne opholder sig hjemme, som i Frederiks tilfælde er 2 timers kørsel væk fra en eventuel fremvisning” fortæller Daniel Juhl, der er administrerende direktør hos Akutbolig.dk
Nøgleord
Kontakter
Daniel JuhlAdm. direktør, Akutbolig.dk
Tlf:+ 45 22 68 22 48daniel@kodyl.comSine Nøjsen DamgaardKommunikationsansvarlig, Akutbolig.dk
Tlf:+ 45 42 30 84 70sine@kodyl.comNanna FrederiksenPR-ansvarlig, Akutbolig.dk
Tlf:+ 45 42 54 84 00nanna@kodyl.comBilleder
Links
Information om Akutbolig.dk
Akutbolig.dk blev lanceret i 2011 og er i dag en af landets største boligportaler for ledige lejeboliger. Akutbolig.dk er det sted, hvor danskerne går hen for at finde hjem, uanset om de søger i nord, syd, øst eller vest. På Akutbolig.dk annonceres dagligt nye ledige lejeboliger på tværs af landet fra en lang række af udlejere - både private og professionelle, store og små udlejere.
Følg pressemeddelelser fra Akutbolig.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akutbolig.dk
Coronas påvirkning på lejeboligmarkedet: Det har sjældent været nemmere at få en bolig som studerende23.9.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens lejeboligmarked har sjældent været bedre. Årsagerne til dette er flere, men corona situationen spiller muligvis en rolle.
Boligløse studerende har større risiko for at droppe ud19.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederik var boligløs ved studiestart og endte med at droppe ud. I år frygter boligportalen Akutbolig.dk at flere havner i samme situation.
Louise sparede over 45.000 kroner på at pendle til studiet i Aarhus3.8.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det behøver ikke at være dyrt og besværligt at finde en bolig inden studiestart, hvis man gør som Louise. Louise har sparet mere end 45.000 kr. i husleje ved at bosætte sig i Horsens og pendle til Aarhus.
Så meget bolig kan du få for en SU27.7.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, hvor mange kvadratmeter man kan få for en SU i hver af Danmarks 36 studiebyer. Forskellen mellem den dyreste og billigste studieby er på hele 69,1 kvadratmeter.
Dårligt nyt til kommende studerende: Der er langt mellem de studievenlige boliger22.7.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 28. juli får de unge at vide, om de er kommet ind på deres drømmeuddannelse eller ej. Boligjagten for de kommende studerende ser dog ikke ud til at blive en dans på roser. En ny undersøgelse viser nemlig, at udbuddet af de mest efterspurgte boliger, har afviget med hele 45% i 2020.