Netto lancerer dagligvarer på abonnement med ny digital platform
10.9.2019 07:00:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse

Nettos nye onlineplatform Fillop giver forbrugerne automatisk opfyldning af basisvarer som fx toiletpapir, ris og tandpasta, leveret direkte til hoveddøren, mens ferskvarer fortsat købes i den lokale Netto-butik. I dag har 14 pct. af danskerne ifølge analyseinstituttet Nielsen prøvet at købe dagligvarer digitalt, men samtidig viser forbrugerdata fra AIM CREATE, at over halvdelen af forbrugerne fortsat gerne selv vil vælge deres ferskvarer.
Plads i markedet til online-Netto
Netop de modsætninger i forbrugeradfærden har været drivkraften i udviklingen af onlineplatformen Fillop. Med den har Netto skabt en ny variant af onlinesupermarkedet, hvor forbrugeren slipper for besværet med at slæbe basisvarerne hjem, mens de selv kan gå ned i butikken og vælge den helt rette bøf eller slå til på et dagstilbud i Netto.
- I Netto er vi drevet af at gøre hverdagen lidt nemmere, lidt billigere og forhåbentligt også lidt bedre for vores kunder. Det er også visionen for Fillop. Vi ved, at mange danskere ser de daglige indkøb som lidt af en udfordring i et travlt liv. Det gør vi nu noget ved med lanceringen af Fillop, siger Martin Hasgard Olesen, der er kommerciel direktør i Netto Danmark.
Med Fillop-platformen satser Netto på at udviske grænserne mellem den fysiske butik og onlinesupermarkedet, som vi kender det – til gavn for forbrugeren.
- Vi har nøje fulgt med udviklingen af onlinesupermarkederne herhjemme og i udlandet og studeret data fra Salling Groups BilkaToGo, og vi kan se, at der er et hul i markedet, hvor forbrugerønsket om levering til døren møder forbrugerønsket om selv at vælge den helt rette ferskvare. Vi forventer at kunne tage en fornuftig bid af markedet for de danskere, der ønsker at flexshoppe, og håber, at danskerne vil tage godt i mod vores Fillop-kasser, siger Martin Hasgard Olesen.
50.000 nye kunder skal have Netto leveret direkte til døren
Varerne i Fillop er prissat til Netto-priser og leveres til døren af PostNord. Uanset om man er hjemme eller ej. Netto forventer 50.000 forbrugere på platformen inden for de kommende 12 måneder. I første omgang lanceres Fillop i en beta-version, som udvalgte danskere vil få adgang til. Beta-versionen går live i dag 10. september, og Netto åbner op for ansøgninger om at blive beta-tester på fillop.dk fra i dag. Netto forventer, at Fillop går live nationalt primo 2020.
Læs mere om Fillop og ansøg om at blive Fillop beta-tester på www.fillop.dk
Fakta om Fillop
Fillop giver mulighed for at få leveret basisvarer til døren med et fast interval, eksempelvis en gang eller to om måneden. Priserne er de samme som i de fysiske Netto-butikker og der kan vælges varer fra hele Nettos sortiment, undtagen ferskvarer. Det er let at opdatere næste levering, så der kan toppes op med ekstra varer, ligesom en levering nemt kan udskydes eller annulleres. Der er ingen binding og intet krav om minimumskøb.
Kontakter
Martin Hasgard Olesen, kommerciel direktør & Fillop-ansvarlig, Netto Danmark, via Salling Groups pressetjeneste.
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Sponsorater skal sikre ligestilling i dansk fodbold26.5.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge skal have lige muligheder for at spille, trives og udvikle sig i fodboldfællesskaber. Uanset køn. Det er ambitionen bag et nyt initiativ, som DBU og Salling Group står bag, hvor sponsorater bliver koblet direkte op på ligestilling.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Netto udvider prisindsatsen med flere end 100 favoritvarer12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nettos kurv med udvalgte favoritvarer til fast lav pris udvides med flere end 100 dagligvarer fra den kommende weekend.
Hundredvis af nye arbejdspladser på vej: Salling rekrutterer til to historiske nyåbninger i København6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling slår senere på året dørene op i hovedstadsområdet, og det kræver mange nye kolleger. Derfor er de i fuld gang med at ansætte omkring 200 medarbejdere på tværs af mode, skønhed, café og bar, og ambitionen er at opbygge et stærkt hold, der kan levere inspirerende kundeoplevelser og høj service fra dag ét.
Netto sænker priserne massivt på favoritvarer og fastholder skarpe tilbud hver uge1.5.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Netto sænker fra i morgen prisen på en lang række af danskernes favoritvarer. Kunderne vil således opleve prisfald på op til 58 procent på varer som smør, oksekød, yoghurt og bleer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




