Virtual Reality mod social angst er vinder af Hverdagsinnovationsprisen

De daglige gøremål i hverdagen er for psykisk sårbare unge ikke lige så overkommelige som for andre.
For personer med eksempelvis social angst er en tur i supermarkedet både skræmmende og uoverskuelig, fordi de skal begå sig blandt andre mennesker. Det har derfor stor indvirkning på deres hverdag og livskvalitet.
I Silkeborg Kommune har man udviklet fire Virtual Reality-film, hvor sårbare unge på Botilbuddet H. C. Branners Vej – i trygge rammer – kan blive trænet i at gå i supermarkedet og udfordre angsten.
Fejrer de små greb
Den løsning – der har hjulpet de unge, der har trænet med VR-brillerne, til at blive mere selvhjulpne – blev torsdag belønnet med Hverdagsinnovationsprisen ved Innovationsdagen i Horsens.
Hverdagsinnovationsprisen er en ny national innovationspris for den offentlige sektor. Den uddeles af Center for Offentlig Innovation (COI) og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
Prisen handler om at fejre de små kloge greb, som vi gør i det daglige, og hvor resultatet bliver, at en opgave løses hurtigere og i en højere kvalitet. De situationer, hvor man siger: "Hvad nu, hvis man bare….?"
Kæmpe anerkendelse
Virtual Reality-løsningen er skabt i samarbejde mellem Socialafdelingen i Silkeborg kommune, foreningen Innovation Silkeborg og virksomheden TimeStory VR.
Det var deltagerne på Innovationsdagen, der kårede vinderen af Hverdagsinnovationsprisen. Det skete ved at bedømme de seks nominerede innovationer ud fra to parametre: værdi og spredningspotentiale. På værdien skilte Silkeborg Kommunes innovation sig afgørende ud.
"Det betyder rigtig meget for os, og det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, vi har lavet – især med sigte på, at vi gerne vil nå borgerne. Jeg er meget stolt af de ord, der er kommet til os i dag, særligt at de øvrige deltagere har kunnet se, at vi arbejder med at skabe livskvalitet for denne gruppe af borgere. Det er det, der var målet – gennem teknologi," siger Rikke Bækgaard, funktionsleder i Socialpsykiatri- og Rusmiddelsektionen, Silkeborg kommune.
Vinderne modtager blandt andet en lærings- og inspirationstur til et sted i Danmark. Læs en beskrivelse af Silkeborg Kommunes innovation længere nede – se alle seks nominerede her. COI vil arbejde videre sammen med alle nominerede for at understøtte spredning til andre arbejdspladser i den offentlige sektor.
OM INNOVATIONSPRISERNE
|
VIRTUAL REALITY HJÆLPER UNGE MED SOCIAL ANGST
For at se dette indhold fra www.coi.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
De daglige gøremål i hverdagen, såsom at købe ind i supermarkedet, tage bussen eller gå på arbejde, er for psykisk sårbare unge ikke lige så overkommelige som for andre. For personer med eksempelvis social angst er en tur i supermarkedet både skræmmende og uoverskuelig, fordi de skal begå sig blandt mange andre mennesker. Det har derfor stor indvirkning på deres hverdag og livskvalitet.
I Silkeborg Kommune har man udviklet fire Virtual Reality-film, hvor sårbare unge på botilbuddet H.C. Branners Vej – i trygge rammer – kan blive trænet i at gå i supermarkedet og udfordre angsten. Med VR-brillerne på kan de unge træne at stå i kø og blive mødt af kassemedarbejderen – men med nem mulighed for at afbryde forløbet, hvis det bliver for udfordrende. En medarbejder er med, når der trænes med VR-brillerne, og har mulighed for at vælge filmens forløb ud fra de unges reaktioner og tale med dem under træningen.
Efter de første otte gange i VR-universet begynder der som regel at ske store forandringer hos de unge, men længden på forløbet afhænger af den enkelte person. Fem unge, der tidligere har fået hjælp til hverdagens gøremål, har indtil videre trænet med VR-brillen, hvoraf én nu er helt selvhjulpen og fire er blevet mere selvhjulpne. Træningen med VR- brillerne er skånsom, idet den unge ikke er stresset og angst af sanseindtryk allerede inden, de er nået ned i supermarkedet. Ligeledes er det tidsbesparende og mere effektiv træning for både borger og medarbejder – da virkeligheden ligger i det nærmeste, trygge samtalerum.
I Silkeborg Kommune har man allerede udvidet initiativet med brug af VR-film til træning i transport med bus, så de psykisk sårbare unge på sigt kan blive yderligere selvhjulpne. Andre områder, hvor VR kan hjælpe kommunens borgere, er under overvejelse.
Nøgleord
Kontakter
Paul SauerJournalist (presseansvarlig)
Tlf:61813103ps@coi.dkBilleder
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Grøn omstilling: 14 offentlige bygherrer forpligter sig til at reducere brugen af nyopgravede råstoffer27.3.2025 17:31:31 CET | Pressemeddelelse
I dag har 14 af landets største offentlige bygherrer – herunder kommuner, regioner, forsyningsselskaber og statslige bygherrer – underskrevet en fælles hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i deres anlægsprojekter.
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum