Udviklingsminister Rasmus Prehn ansætter særlig rådgiver
Rasmus Prehn fortæller, at han meget bevidst har givet sig god tid til at finde sin rådgiver, og at han har brugt sit netværk aktivt til at gøre sig skarpere på, hvilken profil, han skulle gå på jagt efter. En profil, der ikke bare minder om ham selv, men tværtimod supplerer ham bedst tænkeligt.
Rasmus Prehn siger i forbindelse med ansættelsen af sin særlige rådgiver:
”Jeg er super glad for, at Casper Steen Pedersen har sagt ja til at være med på holdet. Casper har masser af konkret rådgivererfaring bl.a. for Odenses borgmester og arbejdet med den meget klare velfærdsdagsorden. Han evner at udfordre mig og spille mig bedre. Det får jeg brug for, hvis jeg skal lykkes med min store ambition om at skabe større folkelig opbakning til og begejstring omkring udviklings- og solidaritetspolitikken. Jeg håber inderligt, vi formår at gribe det engagement, der allerede findes i udviklingspolitikken og kombinere det med den energi og det samfundssind, som særligt vores unge viser omkring klimaet og verdensmålene. Derfor bliver vores ledestjerner også engagement, aktivisme og inddragelse. Vi skal med andre ord søge så meget dialog som muligt – og slå lyttelapperne ud.”
Casper Steen Pedersen siger i forbindelse med tiltrædelsen:
”Rasmus Prehn har allerede markeret en ambitiøs og meget klar værdipolitisk retning med sit solidaritetsprojekt. Jeg føler mig privilegeret og er svært begejstret over at skulle hjælpe med at omsætte Rasmus Prehns engagement og ambitioner til gavn for klimaet og dem, der har det allersværest i verden. Og så er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at hvis nogen evner igen at gøre området folkeligt og skabe bred opbakning og engagement, så er det Rasmus.”
Casper Steen Pedersen kommer fra en stilling som kontorchef på borgmesterkontoret i Odense, hvor han for anden gang har fungeret som rådgiver for Odenses borgmester. Derudover har han tidligere blandt andet arbejdet som presserådgiver i Udenrigsministeriet, som kommunikationschef i Socialforvaltningen i København og som fungerende pressechef i Skatteministeriet. Han er cand.mag. i dansk og film/medievidenskab fra Københavns Universitet.
Casper Steen Pedersen tiltræder stillingen den 4. september 2019 og kan fremover fanges på tlf. 20258964.
Kontakter
Kasper Thams OlsenPresserådgiver
Tlf:+4561979031kasols@um.dkInformation om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Udenrigsministeren markerer 75 års diplomatiske relationer i Beijing15.5.2025 09:23:45 CEST | Pressemeddelelse
Den 17.-19. maj rejser Lars Løkke Rasmussen til Kina, hvor han blandt andet skal mødes med den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og handelsminister Wang Wentao
Europaministeren rejser til Bulgarien for at tale om blandt andet Europas forsvar og sikkerhed14.5.2025 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med rejsen til Sofia i Bulgarien har europaministeren nu besøgt alle EU-lande, inden det danske formandskab begynder 1. juli 2025.
Udenrigsministeren tager på sikkerhedspolitisk rejse14.5.2025 12:44:44 CEST | Pressemeddelelse
Den 14.-15. maj deltager Lars Løkke Rasmussen i uformelt NATO-udenrigsministermøde, hvorefter han rejser videre til møde i Østersørådet den 16. maj.
Udviklingspolitiske indsatser leverer resultater i en mere urolig verden13.5.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks udviklingssamarbejde gør en konkret og vigtig forskel i en mere uforudsigelig verden. Det kan man læse i redegørelsen for dansk udviklingssamarbejde i 2024, som offentliggøres i dag.
Kongeriget Danmark overtager formandskabet for Arktisk Råd12.5.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norge overdrager formandskabet til Kongeriget Danmark i Tromsø i dag. Det markerer startskuddet på Kongerigets formandskab for de næste to år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum