Smæk til Hjørring Kommune
- Sidste år oplevede Hjørring Kommune en markant fremgang i vurderingen af det overordnede erhvervsklima og opnåede et niveau, der lå et godt stykke over landsgennemsnittet. I år falder kommunen til et niveau lige under landsgennemsnittet. Der findes ikke en entydig forklaring på hvorfor, men det kan være på grund af den lokale implementering af erhvervsfremmereformen, siger formand Richard Fynbo fra DI Vendsyssel.
Hjørring Kommune er blandt de kommuner, der har taget fat på implementeringen af erhvervsfremmereformen. Senest har kommunen meddelt, at aftalen med Hjørring Erhvervscenter ikke vil blive forlænget. Medarbejderne vil i stedet blive ansat i kommunen.
- Der er ingen tvivl om, at der er virksomheder, som er utilfredse med ændringerne. Men vi skal anerkende kommunen for rent faktisk at implementere erhvervsfremmereformen. Det er bestemt ikke alle kommuner, der har taget konsekvensen. Jeg glæder mig over, at mere end 70 % af virksomhederne stadig vil anbefale andre virksomheder at etablere sig i kommunen, siger Richard Fynbo.
Erhvervsklimaet i kommunerne bliver vurderet ud fra ni kriterier. Hjørring Kommunes bedste placering findes i kategorien uddannelse.
- Hjørring Kommune har sat barren højt med den nye ungestrategi. Allerede i år vurderer virksomhederne, at samarbejdet er blevet bedre, og jeg er sikker på, at vi vil se samme tendens i de kommende år, siger Richard Fynbo.
Brønderslev Kommune er nummer 27 og Frederikshavn Kommune er nummer 40 i årets undersøgelse.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Dennis Jensen, deje@di.dk, tlf.: 2065 5202 eller pressekoordinator Claus Kaae-Nielsen, clkn@di.dk, tlf.: 2332 6829
Billeder
Information om DI Vendsyssel
For yderligere information om DI Vendsyssel:
Chefkonsulent Dennis Jensen
Mail: deje@di.dk
Tlf. 3377 3896
Mobil: 2065 5202
Chefsekretær Lissen S. Bundgaard
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702
Følg pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Vendsyssel
PM ENERGI A/S modtager prestigefyldt pris for virksomhedens samfundskritiske bidrag12.12.2024 15:59:20 CET | Pressemeddelelse
Nødstrømsproducenten fra Brønderslev har vundet DI Vendsyssels Initiativpris 2024
Brønderslev er stadig i top 20 på listen over landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Dansk Industris (DI) årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed fastholder Brønderslev Kommune sin position i førerfeltet. Kommunen bevarer sin samlede placering som nummer 19 i 2024, hvilket vidner om et solidt og vedvarende fokus i kommunen på at skabe gode vilkår for de lokale virksomheder. - Brønderslev Kommune udmærker sig år efter år positivt. De seneste år har vi kunnet se, at virksomhedernes generelle tilfredshed kun er gået fremad, og det tror jeg er et resultat af, at man i kommunen tager aktivt ansvar for erhvervsudviklingen, siger Gitte Clausen Bruun, vicebestyrelsesleder i DI Vendsyssel, som selv driver virksomheden JARNES A/S i Brønderslev. Sammenligner man dette års resultater med resultaterne fra sidste år, er kommunen både gået frem og tilbage inden for centrale kategorier. Brønderslev Kommune opnået en betydelig fremgang inden for kategorien "Infrastruktur". Fra en placering som nummer 84 i 2023, er kommunen rykket frem til en 34. plads i 2024. Samtidig er kommu
Hjørring rykker frem på listen over erhvervsvenlige kommuner4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Dansk Industris (DI) undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed er Hjørring Kommune gået fra en samlet 41. plads i 2023 til i 2024 at indtage en flot 28. plads på listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner.
Frederikshavn Kommune indtager en nordjysk sidsteplads i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Frederikshavn Kommune går igen tilbage i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen er faldet fra en samlet placering som nummer 63 sidste år til en 73. plads i 2024. Dermed indtager kommunen en nordjysk sidsteplads.
Hjørring forbedrer erhvervsvenligheden6.9.2022 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen går ni pladser frem i Dansk Industris årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum