Vinder af NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Region Syddanmark i samarbejde med Odense Kommune

Vinderen af NYT SAMMEN BEDRE-prisen er fundet.
En enig jury har valgt 'Tilbage Til Skole' indstillet af Psykiatrien i Region Syddanmark som vinder af prisen, der i dag blev uddelt til Innovationsdagen i Horsens.
NYT SAMMEN BEDRE-prisen er Danmarks første nationale innovationspris for den offentlige sektor. Den uddeles af Center for Offentlig Innovation (COI) og COK – Center for Offentlig Kompetenceudvikling.
Meget stolt og beæret
'Tilbage Til Skole' er et forløb, der handler om at yde en tværfaglig indsats over for børn og unge og deres familier, der på grund af psykiske udfordringer har massive problemer med at opnå en stabil skolegang. Med 'Tilbage Til Skole' er det lykkes at få 89 procent af de involverede børn og unge tilbage til stabil skolegang, samtidig med at familien er kommet på ret køl.
"Juryen har valgt 'Tilbage Til Skole' indstillet af Region Syddanmark som vinder af NYT SAMMEN BEDRE-prisen, fordi der her er fundet en virkningsfuld innovativ løsning på et problem, der på samme tid er komplekst, konkret og med vidtrækkende konsekvenser for børn, unge og deres familier. Gennem innovative samarbejder på tværs af fagligheder og med tæt kontakt til børn, unge og forældre lykkes man med at skabe stabil skolegang for børn og unge i særligt sårbare situationer. Løsningen rummer et stort lærings- og spredningspotentiale," lyder det i juryens begrundelse.
"Jeg er meget stolt og beæret. Det betyder meget for os at få den anerkendelse, der ligger i at modtage denne pris. Det kan hjælpe til, at flere kommuner i regionen kommer godt med i forløbet, og at endnu flere regioner kan genbruge vores erfaringer til glæde for børnene og deres familier," siger Hanne Holm, socialrådgiver ved Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Region Syddanmark.
Vinder en læringstur
'Tilbage Til Skole' er udviklet i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Region Syddanmark, i tæt samarbejde med Odense Kommune.
I alt 37 offentlige innovationer var indstillet til NYT SAMMEN BEDRE-prisen. Den nye innovationspris uddeles til en offentlig innovation, der rummer en løsning på et komplekst samfundsmæssigt problem, er udviklet sammen med andre aktører, har skabt værdi og har spredningspotentiale.
I juryen, der har udvalgt de nominerede og vinderen, sad formand for KL Jacob Bundsgaard (S), formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V), adm. direktør for Dansk Design Center Christian Bason, centerleder i COI Pia Gjellerup, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard og formand for Akademikerne Lars Qvistgaard. Vinderne modtager blandt andet en lærings- og inspirationstur til Norge.
Se citater fra alle jury-medlemmer herunder og læs beskrivelser af de fire nominerede samt jurybegrundelser i den vedhæftede fil.
OM INNOVATIONSPRISERNE
|
CITATER FRA JURYEN:
Formand for KL Jacob Bundsgaard (S):
"Det samlede felt viser meget klart, at den offentlige sektor har førertrøjen på, når det gælder innovation og nye løsninger på komplekse problemstillinger i velfærdssamfundet. Jeg ser frem til at følge de 37 innovative løsninger og indsatser og se, hvordan de kommer til at gavne og gøre en reel forskel for de borgere, der er involveret."
Formand for Danske Regioner Stephanie Lose (V):
"Både finalisterne og det samlede felt viser en enorm høj innovationsmodenhed. Og i materialet kan vi se betydningen af, at vi som politiske ledere sætter retning og skaber gode rammer for, at innovationsarbejdet kan udfolde sig i offentlig sektor. For at vi nu og i fremtiden kan sikre gode velfærdsløsninger, skal vi turde efterspørge innovative løsninger og støtte op om det gode innovationsarbejde, vi ser hver dag på de offentlige arbejdspladser."
Adm. direktør for Dansk Design Center Christian Bason:
"Materialet viser, at innovation i det offentlige har nået et nyt niveau af modenhed. Designtænkning og -metoder er blevet gængse tilgange, som bruges meningsfuldt i innovationsarbejdet. At involvere brugerne i at designe de træfsikre løsninger er ikke noget vi siger vi gør for et syns skyld, men en kvalificeret måde at løse komplekse velfærdsproblemer på."
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard:
"Når vi taler om tværfaglighed, får vi sjældent bragt de enkelte fag helt frem, hvor man kan skære sig på dem. Vi ser hos finalisterne dybe fagligheder bragt overbevisende i spil. Det styrker medarbejdernes stolthed ved arbejdet, respekten for hinanden og løsningernes kvalitet."
Formand for Akademikerne Lars Qvistgaard:
"Når vi ser bredt henover feltet med de mange spændende innovationer skabt i samarbejde, er det opløftende hvor central en rolle medarbejderne spiller, både som brobygger mellem enheder, som faglig bidragsyder, men også med kompetencer, der styrker innovationskraften i det offentlige."
Centerleder i Center for Offentlig Innovation Pia Gjellerup:
"Feltet repræsenterer stærke samarbejder på tværs af det offentlige sammen med borgere og virksomheder. Vi ved, at indretningen og kompleksiteten i den offentlige opgaveløsning kan hindre sammenhæng. Hér er der en række konkrete eksempler – især fra kommune og regioner – hvor det næsten virker som om samarbejdet får alle til at strække sig endnu videre for at opnå kvalitet og sammenhæng."
Nøgleord
Kontakter
Paul SauerJournalist (presseansvarlig)
Tlf:61813103ps@coi.dkLene Krogh JeppesenChefkonsulent
Tlf:61813105lkj@coi.dkPia GjellerupCenterleder
Tlf:61813101pgj@coi.dkBilleder






Vedhæftede filer
Links
Information om Center for Offentlig-Privat Innovation
Kompagnistræde 20 A, 1.
1208 København K
61 81 31 10https://co-pi.dk/
Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der understøtter øget kvalitet og effektivitet i hele den offentlige sektor gennem innovation.
COI blev etableret af parterne på det offentlige arbejdsmarked i 2014 og er tværoffentligt finansieret via økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner. Læs mere på www.coi.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Offentlig-Privat Innovation
Grøn omstilling: 14 offentlige bygherrer forpligter sig til at reducere brugen af nyopgravede råstoffer27.3.2025 17:31:31 CET | Pressemeddelelse
I dag har 14 af landets største offentlige bygherrer – herunder kommuner, regioner, forsyningsselskaber og statslige bygherrer – underskrevet en fælles hensigtserklæring om at reducere brugen af nyopgravede råstoffer i deres anlægsprojekter.
Yderligere fem kommuner underskriver hensigtserklæring om sammen at finde nye løsninger til inkontinens hos plejehjemsbeboere16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
CO-PI byder velkommen til Københavns Kommune, Middelfart Kommune, Halsnæs Kommune, Sorø Kommune og Esbjerg Kommune, der nu har skrevet under på en hensigtserklæring i skaleringsprocessen 'Sammen om løsninger til inkontinens'.
18 offentlige bygherrer: Grønt gearskifte skal sikre emissionsfrie arbejdsmaskiner i hele Danmark16.9.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny publikation fra Center for Offentlig-Privat Innovation giver et sjældent indblik i, hvordan 18 offentlige bygherrer arbejder målrettet for at udfase dieselmaskiner og fremme den grønne omstilling i bygge- og anlægssektoren.
Emissionsfrie arbejdsmaskiner: Nyt værktøj hjælper kommuner med at dokumentere klimagevinster12.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt beregningsværktøj gør det muligt for kommuner at dokumentere klimagevinster, når maskiner i bygge- og anlægsprojekter omstilles fra diesel til el. KL og CO-PI har udviklet værktøjet, der nu stilles gratis til rådighed for landets kommuner.
CO-PI og DI Byggeri: Partnerskabserklæring får omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner op i gear20.8.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DI Byggeri tager et stort skridt og underskriver nu en partnerskabserklæring med CO-PI om omstilling til emissionsfrie arbejdsmaskiner på offentlige byggepladser. Der er tale om en samfundsforandring, der kræver, at virksomhederne er klar – og de er godt på vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum