Opbakning til udvidelse af landevejsprincippet
3.9.2019 15:25:53 CEST | Danske Rederier | Pressemeddelelse
Det bør ikke koste mere at flytte sig en kilometer til søs, end det koster på landevejen.
Det er den bærende tanke i det såkaldte landevejsprincip, der over de seneste år er styrket med en række politiske aftaler. Senest i november sidste år blev tilskuddet til færgedriften hævet, og tilskudsperioden udvidet til 46 uger. Målet er at ligestille færgen med bilen og øge mobiliteten på tværs af landet.
”Landevejsprincippet har gjort en kæmpe forskel for øsamfundene. Der er en positiv udvikling i økonomi og befolkningstilvækst, og det momentum, vi har skabt med nedsættelse af færgetaksterne, skal fastholdes og udnyttes,” siger Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.
”De brede aftaler, der er indgået på færgeområdet, har haft en enorm effekt på udviklingen i de yderste egne af landet. Færgerne har en vital betydning for sammenhængskraften i øriget Danmark, og især på øerne er færgefarten helt afgørende for det lokale liv,” siger Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen.
Skal fastholdes og udbygges
Ifølge Færgeanalysen 2019 har indførslen af landevejsprincippet allerede bidraget positivt til aktiviteten på øerne. Men Dansk Folkeparti ønsker at udvide ordningen, så det også i sommerperioden er muligt at få billige billetter til færgerne.
”Vi er ikke i mål, for landevejsprincippet er ikke helt gennemført. Øerne savner at få sommerperioden med, og det bør være gratis for cykler og gående, ligesom det er på landevejen. Det synes jeg, at der er rigtig meget fornuft i, og vi skal lytte til øboerne og hjælpe dem med, hvordan vi realiserer dét ønske,” siger Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti.
Fra Socialdemokratiet bakker Lennart Damsbo-Andersen op. Han mener, at det afgørende er, at en udvidelse af ordningen sker i dialog med øboerne.
”I Socialdemokratiet mener vi, at passager- og godsordningerne skal fastholdes og udbygges. De har sat gang i økonomien og tilflytningen, men den positive udvikling vi nu ser, kan kun fortsætte, hvis vi gør noget for at understøtte øget aktivitet. Øerne og deres forhold er meget forskellige, og derfor er det afgørende at en fortsat udvikling sker i dialog og samarbejde med øboerne og kommunerne. Det skal vi have fokus på i den kommende valgperiode,” siger Lennart Damsbo-Andersen fra Socialdemokratiet.
Kontakt:
Presse- og kommunikationschef Peter Torstensen
Mail: pt@danishshipping.dk
Tlf: 30295465
Links
Information om Danske Rederier
Danske Rederier blev stiftet i 1884 og har siden været samlingspunkt for det danske rederierhverv. Danske Rederier varetager erhvervets interesser som brancheorganisation og fungerer som arbejdsgiverorganisation for medlemmerne. Danske Rederier spiller i dag en aktiv rolle i forhold til myndigheder og beslutningstagere både i Danmark og internationalt. Organisationen er med i alle relevante sammenhænge og har også eget kontor i Bruxelles.
Følg pressemeddelelser fra Danske Rederier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Rederier
Danmark endnu engang blandt verdens bedst præsterende flagstater28.1.2026 15:23:18 CET | Pressemeddelelse
Danmark er endnu engang at finde helt i toppen af International Chamber of Shippings (ICS) netop offentliggjorte Flag State Performance Table. Danmark er et af kun ti lande, der har en positiv score i alle opgjorte kriterier.
Danmark er verdens niende største søfartsnation21.1.2026 13:01:55 CET | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at Danmark endnu engang er at finde blandt verdens 10 største søfartsnationer. Danske Rederier har netop lanceret ny strategi, der skal være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden er at finde nær toppen af listen.
Danmark er den 3. største færgenation i EU9.1.2026 10:00:18 CET | Pressemeddelelse
41,3 millioner passagerer rejste med færge til eller fra en dansk havn i 2024. Det viser ny opgørelse fra Eurostat.
Containerrekord i danske havne16.12.2025 10:57:17 CET | Pressemeddelelse
Tredje kvartal i år har slået alle rekorder, når det kommer til flest lastede containere transporteret til eller fra større danske havne.
Millioner af færgepassagerer sejler på el – og antallet fordobles de kommende år11.12.2025 09:51:46 CET | Pressemeddelelse
Flere af de danske færgeruter drives i dag af el-færger, og antallet stiger de kommende år. Det betyder, at flere end hver tredje færgepassager i 2030 vil sejle på strøm, når de krydser farvandene ombord på en færge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
