Kritik af Medicinrådet: Underkender fagudvalg i sag om medicin til patienter med knoglemarvskræft

Patienter med knoglemarvskræft kan leve længere, hvis de får efterbehandlingen Revlimid (lenalidomid). To studier har vist, at det kan give op mod to års længere levetid.
Men patienterne får i dag ingen livsforlængende vedligeholdelsesbehandling, og i Kræftens Bekæmpelse frygter direktør Jesper Fisker, at de heller ikke i fremtiden vil få adgang til det.
- For patienterne kan det – brutalt sagt – betyde, at de får frataget muligheden for at få to år mere sammen med deres familie, siger han.
Medicinrådet drøftede onsdag igen vedligeholdelsesbehandlingen, og rådet valgte at fastholde sin oprindelige vurdering fra januar sidste år. Rådet mener dermed fortsat, at behandlingen kun har ’moderat merværdi.’
Rådet genvurderede sagen på baggrund af et nyt studie, som stadfæster de gode overlevelsesresultater, et tidligere studie viste. Men det får ikke rådet til at ændre holdning.
Det på trods af, at rådets eget fagudvalg for knoglemarvskræft med eksperter inden for området har vurdereret, at præparatet har ’stor klinisk merværdi.’
Bakker op om patientrepræsentanter
Kræftens Bekæmpelse hæfter sig ved, at patienternes repræsentanter i Medicinrådet er stærkt kritiske over for rådets beslutning.
Ifølge Leif Vestergaard Pedersen, der er medlem af rådet som repræsentant for patienterne sammen med Morten Freil (direktør i Danske Patienter), er der ikke kommet nogle faglige begrundelser fra Medicinrådets side, som kan retfærdiggøre, at rådet fraviger fagudvalgets faglige vurdering.
I Kræftens Bekæmpelse bakker man op om kritikken.
- Det er problematisk at nedgradere den faglige vurdering. Vi frygter, det er første skridt mod et nej til en standardbehandling, siger Jesper Fisker.
Det er patienter, der har fået højdosis kemoterapi med stamcellestøtte, som kan få gavn af Revlimid som vedligeholdelsesbehandling. Gruppen tæller cirka 100 nye patienter om året, vurderer fagudvalget for knoglemarvskræft.
Sagen har flere gange skabt stor opmærksomhed, og Medicinrådet er blevet kritiseret for at sætte økonomien over hensynet til patienterne. Rådet har endnu ikke taget endelig stilling i sagen, men det sker angiveligt i næste måned.
- Gårsdagens ’nedgradering’ af efterbehandlingen gør det nemmere for rådet at træffe en endelig beslutning om ikke at anbefale lægemidlet. Men vi håber, at rådet revurderer sagen og lytter til den saglige kritik fra patienternes repræsentanter, siger Jesper Fisker.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt presserådgiver i Kræftens Bekæmpelse Lise Bondesen tlf. 31 32 63 53
Billeder

Information om Kræftens Bekæmpelse
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse jubler over nyt forslag: Aldersgrænse for solarier kan redde liv11.5.2025 08:09:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens planer om en aldersgrænse for solariebrug får ros.
Kræftens Bekæmpelse roser regeringsforslag: Stort fremskridt at begrænse salget af tobak og nikotin7.5.2025 10:37:36 CEST | Pressemeddelelse
Flere andre europæiske lande har indført begrænsninger på salget.
Her er den ny hovedbestyrelse i Kræftens Bekæmpelse4.5.2025 17:26:58 CEST | Pressemeddelelse
Otte nye medlemmer træder ind i Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse. Blandt dem er to læger, to sygeplejerske og en tidligere politiker.
Annette Rasmussen, Næstved, valgt til Kræftens bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:07:40 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske, cand.cur. og leder ved REHPA er af repræsentantskabet i Kræftens Bekæmpelse valgt som medlem af foreningens hovedbestyrelse.
Birgitte Lerche Lauridsen, Havdrup, valgt til Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse4.5.2025 15:06:57 CEST | Pressemeddelelse
Sygeplejerske med diplom i ledelse og mangeårig frivillig er valgt som medlem af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum