Kloakprojekt i Haarby genoptages efter ufrivillig pause

Borgerne i Haarby kan glæde sig til at arbejdet med at renovere kloakkerne til 130 ejendomme i den centrale del af byen og med at anlægge regnvandsbassiner, der skal håndtere fremtidens stigende mængder nedbør, snart genoptages.
Ny entreprenør overtager en del af arbejdet
Arbejdet blev ufrivilligt sat i bero i slutningen af juli, da den ansvarlige entreprenør, Michaels Maskinstation fra Brylle, så sig nødsaget til at indstille arbejdet og siden blev taget under konkursbehandling af Skifteretten i Odense. Efterfølgende har Assens Forsyning A/S forhandlet med de involverede om at kunne fortsætte arbejdet.
”Vi har i første omgang aftalt, at Marius Pedersen A/S overtager en mindre del af opgaven og blandt andet færdiggør regnvandsbassinet ved de grønne områder og stisystemet nær Haarby Stadion. Det er her det afbrudte arbejde har været mest synligt og det er her borgerne i Haarby gerne vil kunne færdes, uden at være generet af udgravninger og afspærrede områder,” fortæller projektingeniør Birgitte Schmidt Hansen, som tilføjer…
”Den resterende entreprise, der omhandler gravearbejde i byens gader samt renovering og opdatering af kloakkerne til regnvand og spildevand, er sendt i udbudt igen. Det er sket efter de regler, der gælder i Udbudsloven. Vi håber at finde en ny entreprenør efter efterårsferien i uge 43, som kan fortsætte arbejdet i løbet af efteråret”, oplyser Birgitte Schmidt Hansen.
Tidsplan under udarbejdelse
Arbejdet med at renovere kloakkerne i Haarby forventes afsluttet ved udgangen af 2020 og finder sted på dele af Mosevangen, Skolevej, Syrenvej, Birkevej, Æblehaven, Algade, Akkerupvej, Sportsvej, Roesbjergvej, Trunderupvej og Stærmosevej. Så snart der er udarbejdet en ny tidsplan bliver de pågældende adresser orienteret.
Assens Forsyning A/S opfordrer borgerne i Haarby til at melde sig til selskabets SMS- og mailservice. Herigennem kan de holde sig orienteret om arbejdets udvikling og om mulige reguleringer af trafikken. Tilmelding sker på www.assensforsyning.dk.
Fakta
- Arbejdet med at renovere kloakkerne i Haarby finder sted på ti gader i den centrale del af byen og omhandler cirka 130 husstande, kort over området
- Projektet er en del af den spildevandsplan Assens Kommune har vedtaget, og som blandt andet har til formål at skille regnvand og spildevand ad til gavn for klima og vandmiljø
- I forbindelse med projektet etablerer Assens Forsyning A/S nye regnvandsbassiner. Det sker ved Moesvangen og Trunderupvej. Endvidere udvides et eksisterende regnvandsbassin ved Fåborgvej
- Assens Forsyning A/S er bygherre på projektet og havde efter gennemført udbud, hvor i alt fire entreprenører bød på opgaven, valgt Michaels Maskinstation som udførende entreprenør
- Efter cirka en måneds arbejde indstillede Michaels Maskinstation ved udgangen af juli arbejdet og alle sine aktiviteter
Nøgleord
Kontakter
• Projekt- og driftschef Michael Dissing Nielsen, tlf. 2921 1667, mdn@assensforsyning.dk
• Projektingeniør Birgitte Schmidt Hansen, tlf. 6344 9024, bsh@assensforsyning.dk (holder ferie indtil 21. oktober)
Gerdt Hylbæk NielsenStrategisk kommunikationsmedarbejder
Gerdt er presseansvarlig journalist i Assens Forsyning A/S
Billeder


Information om Assens Forsyning
Om Assens Forsyning A/S
Assens Forsyning A/S er ansvarlig for drift, service og udvikling af bæredygtige løsninger til borgerne i Assens Kommune indenfor områderne drikkevand, håndtering af regn- og spildevand samt affald- og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Forsyning
Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens22.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune og Assens Forsyning A/S inviterer interesserede boligejere i risikozonen for lokale oversvømmelser, stormflod eller stigende grundvand til klimadialog om sikring af deres ejendom. Det sker i tæt samarbejde Beredskab Fyn, Beredskabsforbundet samt et stærkt hold af eksperter fra det lokale erhvervsliv i Forsyningsparken den 29. april 2025.
Vandløb 2025 satte globale vanddilemmaer i børnehøjde21.3.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk inviterede Assens Forsyning kommunens 3., 4. og 5. klasser til VANDløb rundt om Forsyningsparken lidt uden for Assens. De mere end 100 tilmeldte elever fra 3 skoler fik udover kage, saft og lidt motion også stof til eftertanke med sig hjem.
En tidlig julegave til miljøet20.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det nye energiproducerende renseanlæg lidt uden for Assens fortsætter de gode takter. Senest er det nemlig lykkes at fastholde en optimal biologisk renseproces af spildevandet helt uden brug af jernklorid. Det giver en miljøgevinst på 3 ton færre kemikalier anvendt siden november 2024. Det er det en økonomisk gevinst for Assens Forsyning A/S og en tidlig julegave til miljøet gennem lavere CO2-udledning.
Vestfyns Gymnasium indtager Kredsløbslaboratoriet21.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vestfyns Gymnasium og Assens Forsyning A/S har indledt et udviklingssamarbejde, der skal give 2. g studerende på bioteknologi-linjen mulighed for at komme helt tæt på bæredygtig håndtering af spildevand i et forsyningsselskab. I februar 2025 indtager de første 31 studerende Kredsløbslaboratoriet lidt uden for Assens i forbindelse med opstart af deres studieretningsopgave.
Unge talenter fra Aarupskolen kom helt tæt på spildevandet26.9.2024 11:32:24 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag eftermiddag den 25. september 2024 åbnede Kredsløbslaboratoriet døren for det første hold elever i Assens Forsynings spritnye skoletjeneste. Det blev 9.a fra Aarupskolen, der kom helt tæt på et af Danmarks mest moderne energiproducerende renseanlæg samtidig med at de fik testet deres faglighed med klimadilemmaer og praktiske forsøg i laboratoriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum