
Cloudbaserede it-virksomheder konsoliderer sig som aldrig før

Kampen om kunderne i it-branchen er hård, og kunderne stiller stadig større krav til virksomhedernes produkter og services, når det kommer til funktionalitet, tilgængelighed, oppetid og sikkerhed. Som resultat heraf har både danske og udenlandske it-virksomheder gennem de sidste år foretaget en gennemgående konsolidering af kompetencer og specialviden gennem fusioner og opkøb.
– Vi ser en tendens, hvor der er langt dybere overvejelse bag indkøbene af it end tidligere, og hvor kunderne har stadig større forventninger til, at standardapplikationer i skræddersyede digitale løsninger skal understøtte virksomhedernes specialiserede processer. Vores analyser viser, at totalinvesteringerne i it i Norden stort set følger den økonomiske vækst i samfundet med en forventet stigning på 3,3 procent i perioden 2017-2022, udtaler Research Director for analyseinstituttet IDC Nordic, Jan Horsager. Han tilføjer:
– Heraf udgør investeringer i software klart den største kategori med en forventet stigning på 6,5 procent. Og her er fusioner i it-branchen ofte en nødvendighed for, at virksomheder teknologisk og afsætningsmæssigt har det, der skal til for at kunne agere på markedet.
Odenseanske JDM er en af de danske virksomheder, der har set klare fordele i at udvide forretningen gennem fusioner med andre specialiserede it-virksomheder. 1. juli fusionerede JDM med den cloudbaserede virksomhed CloudWorkers, og fortsætter fra den 13. august under det fælles navn, JDM A/S. Det er anden gang i 2019, at JDM udvider forretningen, efter de i februar fusionerede med Massive Dynamics.
– I en tid hvor Microsoft med fuld kraft bevæger sig mod, at alt rykker i skyen, er det vigtigt for os at styrke vores kompetencer yderligere. Der er ingen tvivl om, at med den rivende udvikling, der sker med cloud services, at konsolidering er en fordel for både JDM og kunderne. Det er kun muligt at dække det fulde sortiment af Microsoft cloud-løsninger i Azure og Microsoft 365 med flere specialister, der kan dygtiggøre sig i de forskellige områder, udtaler direktør hos JDM, Jacques D. Møller.
Med fusionen udvider JDM sit engagement i København, tilføjer 12 nye specialister til staben og tager endnu et vigtigt skridt i at manifestere sig som en væsentlig landsdækkende spiller på markedet.
Stort uudnyttet potentiale i Danmark
Vores velfungerende infrastruktur gør Danmark til et attraktivt land at drive it-virksomhed fra. Det gælder særligt for virksomheder, der tilbyder cloudbaserede it-infrastruktur og CRM-systemer, hvor der stilles store krav til sikkerhed, stabilitet og ikke mindst serverkapacitet.
Der er dog fortsat mange danske virksomheder, som benytter sig af flere forskellige it-leverandører i stedet for at samle løsningerne ét sted. Det agter partner i CloudWorkers, Nis Bank Lorenzen, at ændre på:
– Sammen med JDM vil vi gå benhårdt efter det danske marked, hvor der fortsat er et stort uudnyttet potentiale. Med vores samlede kompetencer vil vi således ikke alene kunne bibeholde vores nære kendskab til kunderne og vores høje serviceniveau, men vil på denne måde tage det til det næste niveau og stå endnu stærkere overfor vores konkurrenter, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Kenneth Holm Lildholdt
COO, JDM A/S
(+45) 23 40 14 19
khl@jdm.dk
Billeder




Information om JDM A/S
JDM A/S har godt 50 ansatte og er specialiseret i bl.a. Microsoft 365, Dynamics 365 og it-sikkerhed. Konsulenthuset er som den første Microsoft-partner i Danmark blevet guld-certificeret inden for kompetencen Small and Midmarket Cloud Solution Provider. http://www.jdm.dk/
Følg pressemeddelelser fra JDM A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra JDM A/S
Skolerne i Billund Kommune klar til fremtiden i skyen22.5.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har for nylig opgraderet Office 365-løsningen til kommunens syv folkeskoler. Valget faldt på Modern Workplace for Education fra it-specialisten JDM, fordi brugervenlighed og supporten er vigtig.
Sønderjysk it-direktør bliver partner i opsigtsvækkende Microsoft-fusion6.3.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Gad, der hidtil har ejet Massive Dynamics i Haderslev og Aarhus, er efter en fusion blevet en del af partnerskabet i JDM. It-virksomheden har nu fem partnere i lederskabet og kontorer tre steder i landet.
It-virksomheder i banebrydende Microsoft-fusion11.2.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
It-virksomhederne, JDM og Massive Dynamics, slog 6. februar de to forretninger sammen. Målet er at spare danske virksomheder for spildtid med banebrydende produkter på Microsoft-platformen.
Friskole: Vi vinder nye elever på digital undervisning 19.9.2018 05:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Private skoler skal kunne tilbyde effektiv læring gennem digitale medier for at tiltrække elever. Lyne Friskole investerer i en digitalisering af undervisningen og har indkøbt et omfattende og problemfrit it-fundament.
Mød en hacker: Så let kan han komme ind i jeres systemer26.2.2018 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når EU's persondataforordning træder i kraft den 25. maj, vil mange små og mellemstore virksomheder få problemer med it-sikkerheden. Torsdag den 1. marts kan du møde en hacker og se, hvordan han kan hacke et firmas systemer.