
Friskole: Vi vinder nye elever på digital undervisning

Selvejende skoler er i konkurrence om eleverne, og uden kunder i biksen, er der ingen skole. Et vigtigt parameter i denne konkurrence er integrationen af it i undervisningen. Efter en årrække med dalende offentlige tilskud, modtager de private skoler i år det højeste bidrag i nyere tid. Det giver luft til investeringer i it, fortæller Maren Skotte, der er kommunikationschef i Dansk Friskoleforening.
– Man kan som fri- og privatskole vanskeligt stige af den digitale udvikling – med mindre det da ligefrem er en del af skolens pædagogiske ståsted - og da pengene har været små i en årrække, er det oplagt at investere nu. De private skoler fungerer på frie konkurrencevilkår, og de bliver derfor nødt til at forholde sig til efterspørgslen fra de unge, siger Maren Skotte.
Nødvendig digital dannelse
Mellem Varde og Tarm ligger Lyne Friskole, der netop har satset på en gennemgribende digitalisering af undervisningen. Kasper Ejgaard Jespersen, der er uddannet lærer og har flere års erfaring med it-udvikling, blev ansat som tovholder på omstillingen.
– Som friskole er vi jo i skarp konkurrence med både folkeskolen og andre friskoler. Og hvis vi skal kunne give eleverne de nødvendige digitale kompetencer og dannelse, skal vi understøtte undervisningen med de rigtige digitale læringsmidler, siger Kasper Ejgaard Jespersen, der som det første ledte efter et helt nyt it-fundament:
– Vi kan ikke forvente at vores elever eller lærere er eksperter i it, så vi fandt den mest enkle løsning hos konsulenthuset JDM A/S. Eleverne griber systemet lynhurtigt, hvilket giver os mulighed for at tænke pædagogik og didaktik ind i de digitale læringsmetoder. Systemet spiller bare, og vi er blevet fri for at bekymre os om nedbrud, forklarer Kasper Ejgaard Jespersen.
JDM A/S leverede en løsning baseret på Microsoft 365, hvor alt fungerer i skyen. Eleverne har adgang til alt deres arbejde hjemmefra, og et ekstra servicelag gør, at JDM A/S kan fjernstyre alle computere, nulstille dem og geninstallere programmer uden at miste data.
Tilpasset skoleverdenen
Det danske konsulenthus JDM A/S er specialiseret i at skræddersy Microsoft-løsninger til erhvervslivet. Virksomheden med base i Odense kaster sig nu over et helt nyt område, og leverer komplette systemer til fri-, privat- og efterskoler. De kalder løsningen Modern Workplaces for Education, og pakken indeholder blandt andet en særlig undervisningsudgave af det populære spil Minecraft. Ifølge Thomas Bech Aagaard, Tech Fellow i JDM A/S, skal tekniske forhindringer og avancerede valgmuligheder fjernes, hvis skoler skal kunne nyde godt af deres it-løsning.
– Delelementerne i Modern Workplaces for Education er 100 procent tilpasset skoleverdenen. Vi har gjort løsningen langt mere overskuelig ved at fjerne alle unødige funktioner og indstillingsmuligheder. Dertil har vi puttet et servicelag oven på, så alt bliver drevet i skyen af os. Det betyder nul bekymringer for en skole og ingen dyre konsulenttimer efterfølgende, forklarer Thomas Bech Aagaard.
Til at begynde med, henvendte virksomhedens nye produkt sig fortrinsvist til privatejede skoler, men da løsningerne er forholdsvist billige og ligger under det offentliges grænse for, hvornår en ordre skal i EU-udbud, har JDM A/S også fået forespørgsler fra kommuner, der ønsker at anvende systemet i folkeskolen.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Bech Aagaard
Tech Fellow , JDM A/S
(+45) 23 40 14 14
tba@jdm.dk
Kasper Ejgaard Jespersen
Lærer og it-ansvarlig, Lyne Friskole
(+45) 61 18 08 44
kej@lyfs.dk
Billeder




Vedhæftede filer
Links
Information om JDM A/S
JDM A/S har godt 40 ansatte og er specialiseret i Microsoft 365 og it-sikkerhed. Konsulenthuset er som den første Microsoft-partner i Danmark blevet guld-certificeret inden for kompetencen Small and Midmarket Cloud Solution Provider. www.jdm.dk
Følg pressemeddelelser fra JDM A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra JDM A/S
Cloudbaserede it-virksomheder konsoliderer sig som aldrig før27.8.2019 08:38:45 CEST | Pressemeddelelse
Tendens: Virksomheder, der tilbyder cloudbaserede softwareløsninger, fusionerer som aldrig før for at følge med kundernes stadig større krav til komplette softwareløsninger.
Skolerne i Billund Kommune klar til fremtiden i skyen22.5.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har for nylig opgraderet Office 365-løsningen til kommunens syv folkeskoler. Valget faldt på Modern Workplace for Education fra it-specialisten JDM, fordi brugervenlighed og supporten er vigtig.
Sønderjysk it-direktør bliver partner i opsigtsvækkende Microsoft-fusion6.3.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Morten Gad, der hidtil har ejet Massive Dynamics i Haderslev og Aarhus, er efter en fusion blevet en del af partnerskabet i JDM. It-virksomheden har nu fem partnere i lederskabet og kontorer tre steder i landet.
It-virksomheder i banebrydende Microsoft-fusion11.2.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
It-virksomhederne, JDM og Massive Dynamics, slog 6. februar de to forretninger sammen. Målet er at spare danske virksomheder for spildtid med banebrydende produkter på Microsoft-platformen.
Mød en hacker: Så let kan han komme ind i jeres systemer26.2.2018 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når EU's persondataforordning træder i kraft den 25. maj, vil mange små og mellemstore virksomheder få problemer med it-sikkerheden. Torsdag den 1. marts kan du møde en hacker og se, hvordan han kan hacke et firmas systemer.