Salget af Danske Andelskassers Banks aktier i Sparinvest er godkendt

Den 1. marts 2019 kunne ejerkredsen bag Sparinvest oplyse, at der var indgået en betinget aftale om salg af 75 % af aktiekapitalen i Sparinvest til Nykredit koncernen.
Danske Andelskassers Bank, som er en del af ejerkredsen, ejer dags dato 13,8 % af aktierne i Sparinvest, og et salg af 75 % af disse aktier samt en kursregulering på de resterende 25 % af aktierne vil indebære en ekstraordinær skattefri nettoindtægt på cirka 151 mio. kr. samt et skattepligtigt ekstraordinært udbytte på cirka 7 mio. kr. Dette er i tillæg til den skattefri udbyttebetaling på 21,4 mio. kr., som banken har fået udbetalt i juni 2019.
Banken har ad to omgange opjusteret forventningerne til året resultat, blandt andet på baggrund af salget af bankens aktier i Sparinvest. Med den seneste opjustering forventer banken en basisindtjening i intervallet 150-180 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet på 320-360 mio. kr.
Den endelige transaktion forventes gennemført den 30. august 2019.
I forbindelse med myndighedsgodkendelserne siger Danske Andelskassers Banks administrerende direktør Jan Pedersen:
”Jeg glæder mig over, at salget af Sparinvest nu er nært forestående, og at den betydelige effekt ved salget vil kunne indgå i bankens kapitalprocent i forbindelse med aflæggelsen af delårsrapporten for 3. kvartal 2019. Bankens meget stærke kapitalgrundlag vil betyde, at vi får endnu bedre muligheder for at søsætte nye, spændende initiativer til gavn for bankens kunder og aktionærer og indgå nye partnerskaber om attraktive kundetilbud, så vi kan være mere end en bank for vores kunder.”
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst:
Tine Martlev Pallesen, kommunikationschef i Danske Andelskassers Bank, på telefon 87993033 / 23725570 eller pr. mail tmp@dabank.dk.
Billeder

Information om Danske Andelskassers Bank A/S
Om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank er en børsnoteret bank, der har rødder tilbage til stiftelsen af den første danske andelskasse i 1915. Banken har under navnet Andelskassen 14 filialer og rådgivningscentre beliggende i Jylland og på Fyn samt et landbrugscenter. Der er ca. 310 medarbejdere, og hovedkontoret ligger i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Læs mere på andelskassen.dk.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Aarhus Curling Klub modtager fondsmidler20.6.2025 14:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Curling Klub har modtaget 16.000 kr., som de kan bruge til lokale initiativer og aktiviteter til glæde for lokalsamfundet. Pengene er uddelt af Fonden for Andelskasserne i område Nord.
”For mig har det altid handlet om mennesker”11.6.2025 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder det fra 67-årige Frank Kierstein Rasmussen. Efter godt 45 år i den finansielle sektor går han nu på pension. Gennem alle årene har det været vigtigt for Frank at opbygge gode relationer med sine kunder.
Andelskassen har åbnet nyt, stort hovedsæde i Aarhus3.6.2025 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 3. juni var der officiel åbning af Andelskassens nye hovedsæde i Aarhus. Åbningen er et vigtigt led i den strategi, som banken meldte ud i november 2024.
Danske Andelskassers Bank har fået en god start på året22.5.2025 08:19:40 CEST | Pressemeddelelse
Danske Andelskassers Bank offentliggjorde i sidste uge en opjustering af forventningerne til 2025. Hvor basisindtjeningen blev opjusteret til 130-190 mio. kr. mod tidligere 100-160 mio. kr., blev resultatet før skat opjusteret til 170-250 mio. kr. mod tidligere 100-180 mio. kr.
Andelskassen har ansat formuecenterdirektør med solid erfaring19.5.2025 14:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Lars Kastrup er fra den 1. maj ansat som formuecenterdirektør i Andelskassens nyetablerede formuecenter i Nordhavn. Som formuecenterdirektør skal han stå i spidsen for bankens indsats på Private Banking-området i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum