Københavns Kommune hylder kærligheden under Copenhagen Pride Week
Københavns Kommune gør sammen med Copenhagen Pride en ekstra indsats for at hylde mangfoldigheden under dette års Copenhagen Pride Week. Ikke blot bliver mangfoldighedsflaget hejst fra Københavns Rådhus og Pride-vognen fyldt med kommunale medarbejdere, men et helt særligt 30-års jubilæum bliver også fejret.
I år er det nemlig 30 år siden, at et par af samme køn blev viet for første gang. Den 1. oktober 1989 indgik 11 par såkaldt registreret partnerskab på Københavns Rådhus. Jubilæet fejres med en reception og en række vielser i Rådhushaven den 16. august, hvor overborgmester Frank Jensen (S) og kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å) vier parrene.
Overborgmester Frank Jensen ser frem til at vie par i Rådhushaven i anledning af jubilæet og til at deltage i optoget:
”Copenhagen Pride er en fest, og midt i fejringen skal vi huske, at tolerancen og mangfoldigheden er resultatet af en række kampe igennem årtier. Jeg sad selv i Folketinget i 1989 og stemte for loven om registrerede partnerskaber. Meget godt er sket siden, og det er der god grund til at fejre for alle københavnere - uanset seksuel orientering”, siger Frank Jensen.
Det særlige jubilæum er noget, man som københavner kan være stolt af, mener kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å):
”Det er så stort, at vi i år kan fejre et verdensomspændende 30-års jubilæum for vielsen af det allerførste par af samme køn - og så tilmed på Københavns Rådhus. Det viser med tydelighed, hvilken by vi ønsker, København skal være at bo og leve i – nemlig en by, der hylder kærlighed, mangfoldighed og retten til at være den man er”.
Københavns Kommune deltager desuden i Prideoptoget med en vogn lørdag den 17. august, hvor ca. 150 medarbejdere deltager. Overborgmester Frank Jensen og kultur- fritidsborgmester Franciska Rosenkilde går også med i optoget.
Presse, der ønsker at overvære vielserne i Rådhushaven, skal møde op ved trappen i Rådhushaven fredag den 16. august senest kl. 12.50. Der er direkte adgang fra porten mod H.C. Andersens Boulevard. Der skal være stille i Rådhushaven kl. 13.00
Fakta
- Den 16. august fejres 30-års jubilæet for verdens første vielse af et par af samme køn, der fandt sted på Københavns Rådhus den 1. oktober 1989. De fire tilbagelevende af de 11 par, der dengang indgik såkaldt registreret partnerskab, er inviteret til receptionen den 16. august, hvor kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde vier en række par.
- Københavns Kommune fejrer yderligere Priden ved at gå med i Pride-optoget den 17. august, ligesom rådhustrappen pakkes ind i regnbuefarver, og mangfoldighedsflaget bliver hejst fra toppen af Københavns Rådhus.
- Et bredt flertal i Borgerrepræsentationen vedtog i 2019 en LGBTI+ politik under navnet ”En ligeværdig del af fællesskabet”. Politikken skal sikre, at kommunen i endnu højere grad møder LGBTI+ personer med respekt, ligeværdighed og tillid.
LGBT politikkens historie i København
- I 1989 fik det første homoseksuelle par papir på hinanden på Københavns Rådhus.
- I 2010 fik homoseksuelle par mulighed for at adoptere på lige fod med heteroseksuelle par.
- I 2012 blev det første homoseksuelle par viet i kirken.
- I 2015 svarede 90 pct. af danskerne, at homoseksuelle skal have de samme rettigheder som heteroseksuelle – EU-gennemsnittet var 70 pct.
- I 2019 får København får samlet politik for ligebehandling af LGBTI+ personer
- I 2021 er København vært for WorldPride
Spørgsmål kan rettes til:
Overborgmester Frank Jensen via pressekonsulent Adam Hvidt, tlf.: 2178 5745
Kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde via pressekonsulent Mads Duus, tlf.: 29392999
Nøgleord
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Flere og flere dumper dansk og matematik: Disse faktorer har betydning for at bestå27.6.2025 12:59:01 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever i de københavnske folkeskoler består ikke dansk og matematik i 9.klasse. En ny analyse fra Københavns Kommune udpeger hvilke faktorer, der kan have betydning for, om eleverne består.
For første gang: Nu rejser Københavns Kommune skov uden for kommunegrænsen24.6.2025 10:23:20 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere på året afsatte politikerne i Københavns Kommune 12 millioner kroner til at rejse skov uden for kommunegrænsen af klimamæssige hensyn. Nu er de første skove i gang med at blive rejst.
Danmarks første Copenhagen Sprint blev en cykelfest på tværs af ruten22.6.2025 17:39:53 CEST | Pressemeddelelse
Det første World Tour cykelløb trak mange tusinde tilskuere ud på ruten fra Roskilde til København. Både ryttere, publikum, vejr og vind var i topform, da Copenhagen Sprint løb af stablen den 21. og 22. juni.
Kom med til folkecykelløb i hjertet af København20.6.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Copenhagen Sprint ruller gennem byen den 21. juni, starter dagen med en fest for alle københavnere og besøgende. Kl. 11 byder overborgmester Lars Weiss velkommen til det store folkecykelløb, hvor folk i alle aldre får mulighed for at cykle på den lukkede 11 km lange rute – timer før verdenseliten skal dyste på samme strækning.
FCK hyldes på Københavns Rådhus19.6.2025 12:03:00 CEST | Presseinvitation
F.C. København har vundet Superligaen for 16. gang og sætter dermed ny rekord som den danske fodboldklub med flest mesterskaber - nogensinde. Det skal selvfølgelig fejres med flag og rådhuspandekager. Fejringen finder sted tirsdag d. 24. juni 2025 på Københavns Rådhus. Fodboldfans og pressen er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum