
Virksomheden der ændrede den danske forsikringsbranche: Marsh fylder 40 år
Onsdag d. 7. august er det 40 år siden, at Danmarks ældste forsikringsmæglervirksomhed kom til verden - en virksomhed, der inden for få år, skulle vise sig at spille en central rolle i revolutionen af den måde, der blev handlet med forsikringer i Danmark. Marsh A/S, der i sin tid blev stiftet af John Bonnor under navnet Bonnor & Company, havde dengang til mål at ændre konkurrencesituationen i forsikringsbranchen.
I virksomhedens første år var forsikringsmæglere ikke de mest velkomne i forsikringsbranchen, og holdningen blandt virksomheder og forsikringsselskaber var præget af skepsis. Det var en tid, hvor erhvervsforsikringer var reguleret af tarifaftaler, og hvor konkurrencen i forsikringsbranchen i høj grad var baseret på service frem for pris og produktkvalitet.
Da John Bonnor stiftede Bonnor & Company A/S i 1979, blev han en af de vigtigste aktører i revolutionen af forsikringsbranchen. Samtidig var han medstifter af Forsikringsmæglerforeningen i 1980, der stillede en række skrappe betingelser til mæglere:
“Han brød med det traditionelle mønster, der prægede forsikringsbranchen i Danmark dengang. Han formåede at skabe en branche med fri konkurrence og introducerede desuden de konkurrenceparametre, der fortsat er gældende i branchen i dag, hvor forsikringsselskaber vurderes ud fra pris og kvalitet”, fortæller Henrik Larsen, adm. dir. i Marsh Danmark.
I 1997 fusionerede Bonnor & Company og Marsh & McLennan og dannede Bonnor Marsh & McLennan, som siden da har fastholdt sin position som den foretrukne partner for Danmarks største virksomheder inden for risikovurdering og forsikringsmægling. I 1999 skifter virksomheden navn til Marsh A/S.
Marsh Danmark har det seneste årti gennemgået en historisk udvikling og står i dag stærkere end nogensinde før. Siden 2011 har den danske afdeling samtlige år kunnet præsentere rekordhøje vækstrater og i dag placerer Marsh Danmark forsikringspræmier for mere end 1 milliard DKK. Inden for de seneste fem år er antallet af medarbejdere gået fra 60 til 140, man har åbnet afdelinger i Århus og Næstved, og såvel omsætning som indtjening viser samme stigningstakter. Senest har Marsh fusioneret med JLT Danmark, som en del af Marshs globale opkøb af JLT Group. I perioden har virksomheden transformeret sig selv fra udelukkende at fokusere på C20-virksomheder til at betjene hele det danske erhvervsliv, inklusiv diverse løsninger til private kunder i form af nye forsikringsprodukter.
Faktaboks:
- I 1979 stifter John Bonnor forsikringsmæglervirksomheden Bonnor & Company
- John Bonnor er medstifter af Forsikringsmæglerforeningen i Danmark i 1980, som i hans formandstid blev tilsluttet den internationale organisation BIPAR i Bruxelles
- I 1997 fusionerer Bonnor & Company A/S med Marsh & McLennan Companies Inc. under navnet Bonnor Marsh & McLellan
- I 1999 skifter virksomheden navn til Marsh A/S
- Opkøb af og fusion med JLT 1. april 2019
Kontakter
Thomas Endelt
Konsulent, Frontpage PR & Kommunikation
thomas.endelt@frontpage.dk
+45 50 70 53 34
Billeder

Information om Marsh A/S
Om Marsh
Marsh er verdens førende inden for forsikringsmægling og risikorådgivning. Marsh hjælper sine kunder med at definere, designe og levere innovative og industri-specifikke løsninger, som sikrer dem effektiv håndtering af risici. Marsh har på verdensplan ca. 35.000 medarbejdere, der servicerer kunder i mere end 130 lande. Marsh er ejet af Marsh & McLennan Companies (NYSE:MMC), en global rådgivningsvirksomhed, som tilbyder rådgivning og løsninger inden for risiko, strategi og human capital. Marsh & McLennan Companies, der har 60.000 medarbejdere på verdensplan og en årlig omsætning på over 13 milliarder dollars ejer også Guy Carpenter, verdens førende inden for genforsikring;Mercer, som er global markedsleder inden for talent, sundhed, pension og investeringer;og Oliver Wyman,verdens førende konsulentfirma. Du kan følge Marsh på Twitter @MarshGlobal, eller på LinkedIn, Facebook og YouTube.
Følg pressemeddelelser fra Marsh A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Marsh A/S
Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022 – men Danmark står godt rustet11.1.2022 10:39:29 CET | Pressemeddelelse
Danmark står godt rustet til at modstå globale kriser efter COVID-19, men er sårbar over for at lide under andre landes udfordringer. World Economic Forums Global Risk Report har i 15 år advaret om konsekvenserne af en global pandemi. Nu skal regningen betales, samtidig med at klimaforandringer skal håndteres.
Pressemøde: Global Risk Report fra World Economic Forum7.1.2022 13:50:30 CET | Pressemeddelelse
Det er os en fornøjelse at invitere dig til pressekonferencen i anledning af offentliggørelsen af World Economic Forums årlige: Global Risks Report 2022. Briefingen er ‘on the record’ og giver dig mulighed for at stille verdens førende eksperter spørgsmål om de store risici, som verden vil stå overfor i de kommende år. Rapporten er udviklet i samarbejde med Marsh McLennan, SK Group og Zurich Insurance Group, og er en del af World Economic Forums Global Risks Initiative. Dato: Tirsdag d. 11. januar 2022 Tid: 10.00 - 11.00 CET Q&A: Spørgsmål modtages frem til middag CET den 10. januar på swer@weforum.org eller gennem Zooms Q&A-funktion på dagen for briefingen. Send os venligst dit fulde navn, hvilket land du kommer fra, hvilket medie du repræsenterer og fortæl os, om du har mulighed for at gå ‘live’ med lyd og video. Anonyme spørgsmål vil ikke blive accepteret. Registrér dig her for at deltage. Embargoen vil blive løftet kl. 10.30 CET tirsdag d. 11. januar For dansk pressekontakt og inte
Større risiko for at blive ramt19.1.2021 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
World Economic Forum’s Global Risk Report har i 15 år advaret om konsekvenserne af en global pandemi. Fremadrettet bør virksomheder tænke risiko langsigtet og strukturelt for at undgå at blive ramt af nye globale katastrofer. Miljø er den største risiko.
Danske virksomheder ramt af the perfect storm på forsikringsmarkedet28.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun blevet dyrt, men også svært for danske virksomheder at tegne forsikringer. Internationalt har forsikringsselskaberne en lav villighed til at stille kapital til rådighed på både egen balance eller via reassurance. Samtidig er priserne på forsikringer steget støt i de sidste 12 kvartaler, med et europæisk højdespring på 20% i 3. kvartal 2020 - en stigning, man regner med, fortsætter. Med COVID-19 bliver der stillet nye skrappe krav til virksomhederne om risikooplysninger, krav om involvering af risikoeksperter, nye undtagelser for smitsomme sygdomme og cyberangreb.
Svækket internationalt samarbejde skader viljen til at løse globale risici16.1.2019 10:23:46 CET | Pressemeddelelse
Øgede geo-politiske og geo-økonomiske spændinger er de mest presserende risici i 2019, og 90% af eksperterne forventer yderligere økonomiske konfrontationer mellem stormagterne i 2019 Nedbrydning af miljøet er vor tids altoverskyggende, langsigtede risiko; fire af de fem globale risici, der vil få mest indflydelse i 2019, handler om klimaet De hastigt udviklende cyber- og teknologiske trusler er de mest betydningsfulde, potentielle ‘blinde vinkler’; vi forstår stadig ikke netværkssamfundets sårbarhed fuldt ud Læs hele rapporten her London, Storbritannien, 16. januar 2019 – Verdens evne til at foretage fælles handlinger ved store, påtrængende krisesituationer har nået et kritisk niveau. De internationale relationer forværres, og det forhindrer et stigende antal alvorlige udfordringer i at blive løst. Imens vil de mørke, økonomiske udsigter - som til dels skyldes geopolitiske spændinger - yderligere forværre mulighederne for internationalt samarbejde i 2019. Det viser resultaterne af Wor