
Svækket internationalt samarbejde skader viljen til at løse globale risici
- Øgede geo-politiske og geo-økonomiske spændinger er de mest presserende risici i 2019, og 90% af eksperterne forventer yderligere økonomiske konfrontationer mellem stormagterne i 2019
- Nedbrydning af miljøet er vor tids altoverskyggende, langsigtede risiko; fire af de fem globale risici, der vil få mest indflydelse i 2019, handler om klimaet
- De hastigt udviklende cyber- og teknologiske trusler er de mest betydningsfulde, potentielle ‘blinde vinkler’; vi forstår stadig ikke netværkssamfundets sårbarhed fuldt ud
- Læs hele rapporten her
London, Storbritannien, 16. januar 2019 – Verdens evne til at foretage fælles handlinger ved store, påtrængende krisesituationer har nået et kritisk niveau. De internationale relationer forværres, og det forhindrer et stigende antal alvorlige udfordringer i at blive løst. Imens vil de mørke, økonomiske udsigter - som til dels skyldes geopolitiske spændinger - yderligere forværre mulighederne for internationalt samarbejde i 2019. Det viser resultaterne af World Economic Forum’s Global Risks-rapport, som offentliggøres i dag.
Global Risks-rapporten omfatter blandt andet resultaterne fra Global Risks Perception Survey, som bygger på svar fra ca. 1.000 eksperter og beslutningstagere. Rapporten peger på en forværring af økonomiske og geopolitiske forhold. Handelsstridigheder blev hastigt forværret i 2018, og rapporten advarer om, at væksten i 2019 vil blive holdt tilbage af de fortsatte geo-økonomiske spændinger, hvor 88% af respondenterne i undersøgelsen forventer, at fælles handelsregler og aftaler vil blive udvandet.
Hvis økonomisk modvind udgør en trussel for internationalt samarbejde, vil forværrede geopolitiske spændinger mellem verdens stormagter yderligere forstyrre indsatserne. 85% af respondenterne i dette års undersøgelse forventer, at der i 2019 vil være større risiko for “politisk konfrontation mellem stormagter”. Rapporten diskuterer risici som er forbundet med, hvad vi kalder for en “multi-konceptuel” verdensorden. I denne verdensorden afspejler geopolitisk ustabilitet ikke blot skiftende magtbalancer, men også at forskelle i grundlæggende værdier opnår højere betydning.
“Med den globale handel og økonomiske vækst i farezonen i 2019 er der et påtrængende behov for at forny arkitekturen bag internationale samarbejder. Vi har simpelthen ikke krudt nok til at håndtere den form for opbremsning, som de nuværende dynamikker kan føre til. Det, vi har brug for nu, er koordineret, fælles handling for at fastholde vækst og håndtere de alvorlige trusler, vores verden står over for i dag,” fortæller Børge Brende, Direktør for World Economic Forum.
Cyber-relaterede risici udgør, ligesom sidste år, en fortsat stigende bekymring for respondenterne de næste 10 år ud i fremtiden - dog udgør miljømæssige risici fortsat den dominerende bekymring. Rapporten måler fem miljømæssige risici, der alle fem er i kategorierne ‘high impact’ og ‘high likelihood’: tab af biodiversitet; ekstreme vejrforhold; fejlslagen håndtering af klimaforandringer; menneskeskabte katastrofer; og naturkatastrofer.
Alison Martin, Group Chief Risk Officer ved Zurich Insurance Group, siger: “2018 var, ulykkeligvis, et år med historiske skovbrande, kraftige oversvømmelser og stigende udledning af drivhusgasser. Det kommer ikke som nogen overraskelse, at miljømæssige risici endnu engang dominerer listen over de største bekymringer i 2019. Det samme gør den voksende sandsynlighed for, at miljøpolitikker svigtes eller ikke implementeres i tide. For at vi effektivt kan reagere på klimaforandringer, kræver det, at der investeres flere penge i infrastruktur, for at tilpasse os det nye klima og en økonomi, der er mindre afhængig af fossile brændstoffer. I 2040 forventes manglen på investeringer i global infrastruktur at nå USD 18 billioner, ud af et estimeret samlet behov på USD 97 billioner. På baggrund af dette anbefaler vi på det kraftigste, at virksomheder udarbejder strategier for tilpasning til klimaændringer og følger op på dem nu.”
Miljømæssige risici skaber også problemer for den urbane infrastruktur og dens videre udvikling. Vandstandene stiger, hvilket betyder, at mange byer står over for umådeligt dyre løsninger på problemer, der spænder bredt over alt fra udvinding af rent grundvand til orkan-afspærringer. Manglende investeringer i vigtig infrastruktur, såsom transport, kan føre til sammenbrud af hele systemer og forværre de tilknyttede sociale, miljømæssige og sundheds-relaterede risici.
John Drzik, direktør for Global Risk and Digital hos Marsh, fortæller: “Konstant underfinansiering af kritisk infrastruktur i hele verden hæmmer den økonomiske udvikling, og efterlader virksomheder og samfund mere sårbare over for både cyberangreb og naturkatastrofer. Samtidig lykkes de ikke med at udnytte den teknologiske udvikling. Det er absolut nødvendigt at tildele ressourcer til investeringer i infrastruktur for at opbygge og styrke de fysiske fundamenter og digitale netværk, der vil gøre det muligt for samfund at vokse og trives. Disse investeringer kan eksempelvis ske gennem nye incitamenter for offentlig-private partnerskaber.”
For individer er faldende mental og følelsesmæssig trivsel både en årsag og konsekvens i det større globale risiko-landskab, og det kan, for eksempel, påvirke både social samhørighed og politisk samarbejde. Global Risks-rapporten for 2019 fokuserer også på disse menneskelige risici, med særligt fokus på hvad komplekse globale forandringer kommer til at betyde: samfundsmæssigt, teknologisk og arbejdsrelateret. Et fælles tema er, at psykisk stress hænger sammen med en følelse af kontroltab, når mennesker står over for usikkerhed.
Dette års rapport genopliver Future Shocks-serien, der anerkender, at den voksende kompleksitet og kobling af globale systemer kan føre til tilbageløbs- og dominoeffekter samt kasskader af disruption. Scenarierne er stof til omtanke i en tid, hvor verdens ledere analyserer potentielle forstyrrelser, der både hurtigt og voldsomt kan ændre verden. Dette års dramatiske analyser ser blandt andet dybere på manipulation af vejret, kvantecomputere, ‘affective computing’ og vragrester i rummet.
Global Risks-rapporten 2019 er i løbet af året blevet udviklet med uvurderlig støtte fra World Economic Forum’s Global Risks Advisory Board. Den drager desuden fordel af et løbende samarbejde med de strategiske partnere, Marsh & McLennan Companies, og Zurich Insurance Group og de akademiske rådgivere hos Oxford Martin School (Oxford Universitet), National University of Singapore, og Wharton Risk Management and Decision Processes Center (University of Pennsylvania).
Bilag
Top 5 Risici efter Sandsynlighed
- Ekstreme vejrforhold (f.eks. oversvømmelser, storm, osv.)
- Fejlslagen håndtering af klimaforandringer
- Store naturkatastrofer (f.eks. jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, geo-magnetiske storme).
- Omfattende hændelser med bedrageri/tyveri af data
- Storstilede cyberangreb
Top 5 Risici efter Indvirkning
- Masseødelæggelsesvåben
- Fejlslagen håndtering af klimaforandringer
- Ekstreme vejrforhold (f.eks. oversvømmelser, storm, osv.)
- Vandmangel
- Store naturkatastrofer (f.eks. jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, geo-magnetiske storme)
Top 5 Sammenhængende Risici
- Ekstreme vejrforhold + Fejlslagen håndtering af klimaforandringer
- Storstilede cyberangreb + sammenbrud af vigtige informationsinfrastrukturer og -netværk
- Høj strukturel arbejdsløshed eller underbeskæftigelse + skadelige konsekvenser af teknologiske fremskridt
- Høj strukturel arbejdsløshed eller underbeskæftigelse + dyb, social ustabilitet
- Omfattende hændelser med bedrageri/tyveri af data + storstilede cyberangreb
- Svigt i regional eller global ledelse + mellemstatslig konflikt med regionale konsekvenser
Top 5 Trends
- Klimaforandringer
- Øget cyber-afhængighed
- Øget polarisering af samfund
- Stigende ulighed i indkomst- og formue
- Øget nationalfølelse
Note til redaktører:
Sådan kontakter du de følgende partnervirksomheder:
- Jason Groves, Director of Communications, International, Marsh & McLennan Companies, United Kingdom, +44 (0)20 7357 1455, jason.groves@marsh.com
- Pavel Osipyants, Senior Media Relations Manager, Zurich Insurance Group, Switzerland, +41 (0)44 625 20 13, pavel.osipyants@zurich.com
For mere information om Global Risks-rapporten2019:
- Oplev pressekonferencen i forbindelse med lanceringen af rapporten på http://wef.ch/live
- Læs World Economic Forum Agenda på https://www.weforum.org/agenda
- Følg World Economic Forum gennem @wef og @davos og tag del i samtalen med #risks2019
- Abonnér på World Economic Forums nyheder på http://wef.ch/news
- Lær mere om det årlige møde i 2019 på http://wef.ch/follow
- Bliv fan af World Economic Forum på Facebook på http://wef.ch/facebook
World Economic Forum er den internationale organisation for privat og offentligt samarbejde, der er forpligtet til at forbedre verdens tilstand.
For at sætte globale, regionale og industrielle agendaer, samarbejder World Economic Forum med samfundets førende politikere, virksomheder og ledere. (www.weforum.org).
Kontakter
Thomas Endelt
Konsulent, Frontpage PR & Kommunikation
thomas.endelt@frontpage.dk
+45 50 70 53 34
Information om Marsh A/S
Marsh er verdens førende inden for forsikringsmægling og risikorådgivning. Marsh hjælper sine kunder med at definere, designe og levere innovative og industri-specifikke løsninger, som sikrer dem effektiv håndtering af risici. Marsh har på verdensplan ca. 30.000 medarbejdere, der servicerer kunder i mere end 130 lande. Marsh er ejet af Marsh & McLennan Companies (NYSE:MMC), en global rådgivningsvirksomhed, som tilbyder rådgivning og løsninger inden for risiko, strategi og human capital. Marsh & McLennan Companies, der har 60.000 medarbejdere på verdensplan og en årlig omsætning på over 13 milliarder dollars ejer også Guy Carpenter, verdens førende inden for genforsikring; Mercer, som er global markedsleder inden for talent, sundhed, pension og investeringer; og Oliver Wyman, verdens førende konsulentfirma. Du kan følge Marsh på Twitter @MarshGlobal, eller på LinkedIn, Facebook og YouTube.
Følg pressemeddelelser fra Marsh A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Marsh A/S
Klimafiasko og sociale kriser topper globale risici for 2022 – men Danmark står godt rustet11.1.2022 10:39:29 CET | Pressemeddelelse
Danmark står godt rustet til at modstå globale kriser efter COVID-19, men er sårbar over for at lide under andre landes udfordringer. World Economic Forums Global Risk Report har i 15 år advaret om konsekvenserne af en global pandemi. Nu skal regningen betales, samtidig med at klimaforandringer skal håndteres.
Pressemøde: Global Risk Report fra World Economic Forum7.1.2022 13:50:30 CET | Pressemeddelelse
Det er os en fornøjelse at invitere dig til pressekonferencen i anledning af offentliggørelsen af World Economic Forums årlige: Global Risks Report 2022. Briefingen er ‘on the record’ og giver dig mulighed for at stille verdens førende eksperter spørgsmål om de store risici, som verden vil stå overfor i de kommende år. Rapporten er udviklet i samarbejde med Marsh McLennan, SK Group og Zurich Insurance Group, og er en del af World Economic Forums Global Risks Initiative. Dato: Tirsdag d. 11. januar 2022 Tid: 10.00 - 11.00 CET Q&A: Spørgsmål modtages frem til middag CET den 10. januar på swer@weforum.org eller gennem Zooms Q&A-funktion på dagen for briefingen. Send os venligst dit fulde navn, hvilket land du kommer fra, hvilket medie du repræsenterer og fortæl os, om du har mulighed for at gå ‘live’ med lyd og video. Anonyme spørgsmål vil ikke blive accepteret. Registrér dig her for at deltage. Embargoen vil blive løftet kl. 10.30 CET tirsdag d. 11. januar For dansk pressekontakt og inte
Større risiko for at blive ramt19.1.2021 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
World Economic Forum’s Global Risk Report har i 15 år advaret om konsekvenserne af en global pandemi. Fremadrettet bør virksomheder tænke risiko langsigtet og strukturelt for at undgå at blive ramt af nye globale katastrofer. Miljø er den største risiko.
Danske virksomheder ramt af the perfect storm på forsikringsmarkedet28.12.2020 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun blevet dyrt, men også svært for danske virksomheder at tegne forsikringer. Internationalt har forsikringsselskaberne en lav villighed til at stille kapital til rådighed på både egen balance eller via reassurance. Samtidig er priserne på forsikringer steget støt i de sidste 12 kvartaler, med et europæisk højdespring på 20% i 3. kvartal 2020 - en stigning, man regner med, fortsætter. Med COVID-19 bliver der stillet nye skrappe krav til virksomhederne om risikooplysninger, krav om involvering af risikoeksperter, nye undtagelser for smitsomme sygdomme og cyberangreb.
Virksomheden der ændrede den danske forsikringsbranche: Marsh fylder 40 år6.8.2019 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 1979 blev en af Danmarks første forsikringsmæglervirksomheder grundlagt. I dag, 40 år senere, har Marsh haft en skelsættende indflydelse på det danske forsikringsmarked og er en del af Marsh & McLennan Companies - verdens førende forsikringsmægler og risikorådgiver.