Muddy Dog kommer til Danmark

Muddy Dog er ikke for de vandforskrækkede. For deltagerne venter en dag med masser af mudder og vand, hvor hund og hundeejer sammen skal kravle, gå og løbe igennem den 3 km lange bane fyldt med sjove, våde og mudrede forhindringer. Det er Dyrenes Beskyttelse, som er arrangør af Muddy Dog 2019.
”Det er fuldstændig i tidens ånd, at man ikke bare selv skal have en aktiv hverdag, men man også skal sørge for, at de firbenede familiemedlemmer får rigeligt med motion. Muddy Dog 2019 opfylder begge dele; det er en aktiv dag, hvor både hund og ejermand får mulighed for at pjaske og lege i den skønneste natur. Og så støtter det en virkelig god sag,” siger Tina Engberg, fundraisingchef i Dyrenes Beskyttelse.
Idéen til eventen kommer fra Battersea i England, hvor man har afholdt lignende motionsløb siden 2015 og haft flere tusinde deltagere. Det er så populært, at det har bredt sig til resten af landet, hvor der meldes om udsolgte pladser.
Når man køber billetter til Muddy Dog 2019, støtter man samtidig de svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater i Danmark. Hver dag hele året rundt indleveres svigtede dyr til internaterne, hvor der arbejder et dedikeret personale og en stab af frivillige med at give dyrene en ny chance. Sidste år fandt Dyrenes Beskyttelses internater nye hjem til mere end 5.000 dyr.
[Fakta-boks] Praktiske oplysninger
Ruten er ca. 3 km lang med forskellige forhindringer på banen – såvel vand som mudder. Alle hunde kan deltage, så længe de er socialiserede, vant til andre hunde og i rimelig form til at kunne gennemføre ruten. De skal desuden være vaccinerede og have den lovpligtige ansvarsforsikring. Max 1 hund pr. voksen deltager.
Tid og sted:
• 1. september i Hillerød, kl. 10:00, Firmaidræt Hillerød, Milnersvej 35, 3400 Hillerød.
• 15. september i Aarhus, kl. 10:00, Aarhus Firma Sport, Paludan-Müllersvej 110, 8200 Aarhus N.
Pris:
250 kr. for en hund og en voksen – 150 kr. for yderligere voksen – 50 kr. for barn. Overskuddet går til svigtede dyr på Dyrenes Beskyttelses internater.
Læs mere på www.muddydog.dk
Nøgleord
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Fyldt til bristepunktet: Internater vrimler med kaniner på kritisk tidspunkt3.4.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På Dyrenes Beskyttelses internater bliver der i øjeblikket indleveret mange kaniner. Det er en bekymrende tendens, da højsæsonen for kaniner nærmer sig.
Husk det nu: Fra i dag skal strandhunden i snor1.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. april skal hunde være i snor på stranden. Det betyder dog ikke, at strandturen mister sin magi – hunden får stadig masser af sanseoplevelser, samtidig med at fugle og andre dyr får fred til at yngle, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Regeringen vil fortsætte fiskeri efter kritisk truet ål13.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Grønne organisationer kritiserer, at regeringen i udspil til fiskeriforhandlinger lægger op til at lade ålefiskeriet fortsætte, selvom ålen er kritisk truet.
Dyrenes Beskyttelse klager over Fødevarestyrelsen: Strafbare svigt af dyr bliver ikke politianmeldt24.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har slækket på kontrollen ved slagterier, så grove dyreværnssager ikke politianmeldes, og dyrlæger tvinges til at bryde deres anmeldepligt. Det har fået Dyrenes Beskyttelse til at klage til Folketingets Ombudsmand
Dyrenes Beskyttelse melder svinebonde til politiet efter TV 2-dokumentar19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse vil have politiet på besøg hos en af landets største svinebønder på baggrund af TV 2-dokumentaren Hvem passer på grisene? Sagerne peger på hul i kontrollen, lyder det fra dyreværnsorganisationen
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum