Seks ud af ti danskere ved ikke, hvordan forsikringen dækker billejen på ferien

Når en dansker får nøglerne i hånden til lejebilen i ferien, er det i seks ud af ti tilfælde ikke med viden om, hvordan den private forsikring dækker.
Det viser en ny rundspørge, som YouGov har foretaget for Codan. I rundspørgen svarer 61 %, at de ikke ved, hvordan deres egen forsikring dækker, når de lejer en bil på ferie i Danmark eller udlandet.
”Rundspørgen viser, at der desværre er mange, som ikke er klar over, hvordan de er forsikret, når de lejer feriebil. Det kan let betyde, at de tegner en ekstra, men unødig forsikring,” siger Camilla Amstrup, privatkundedirektør i Codan.
Ved ikke at rejseforsikring dækker selvrisiko
Når du lejer bil på ferien, er forsikring mod indbrud, skrammer og andre skader som regel med i prisen for billejen. Men selvrisikoen for udgifterne ved tyveri eller en skade er ofte ikke med i lejeprisen, og derfor tilbyder biludlejerne ofte en tillægsforsikring, der dækker selvrisikoen.
Men den private rejseforsikring dækker i de fleste tilfælde – og blandt andet med Codans rejseforsikring – en del af selvrisikoen, når du lejer bil på ferien.
I rundspørgen understreges den manglende viden ved, at 76 % svarer, at de ikke ved, at de fleste rejseforsikringer dækker selvrisiko.
”Billejeselskabernes ekstra forsikring, der dækker selvrisikoen ved billejen, er i de fleste tilfælde unødvendig, når du har en rejseforsikring med i baglommen. Det er bemærkelsesværdigt mange danskere, som ikke er klar over det. Det kan det tyde på, at mange vælger at tegne en dobbeltforsikring i forbindelse med billejen. Det er ærgerlige penge at bruge på ferien, når man hellere vil bruge dem på en ekstra god middag eller is til familien,” siger Camilla Amstrup.
Husk at tjekke dine forsikringer
Ifølge rundspørgen har 56 % af de adspurgte lejet en bil på ferien inden for de seneste ti år. Det er dermed et stort antal billejer, hvor det er en god idé at undersøge, hvilke forsikringer det er godt at have på plads eller fravælge på ferien, forklarer Camilla Amstrup.
”Vi danskere er rejselystne, og et stort antal af os benytter også en lejebil på ferieturen. Men vores rundspørge viser, at det for rigtig mange er en god idé at tjekket, hvordan forsikringerne dækker på ferien. Både når det handler om billeje, men også om du er dækket, hvis din bagage er forsinket, flyet er aflyst eller du skal på skitur. På den måde sikrer du, at du ikke betaler for meget og er dækket på bedst mulig måde,” siger hun.
Læs mere om Codans rejseforsikring her: https://www.codan.dk/privat/forsikringer/verdensrejseforsikring
Fakta om rejseforsikring og billeje
- Codans rejseforsikring dækker selvrisiko på lejet bil, motorcykel eller knallert.
- 56 % har inden for de seneste 10 år lejet bil ifm. ferie i Danmark eller udlandet.
- 61 % svarer, at de ikke ved, hvordan deres egen forsikring dækker ved billeje på ferien i Danmark eller udlandet.
- 76 % ved ikke, at de fleste rejseforsikringer også dækker en del af selvrisikoen, når du lejer en bil i Danmark eller udlandet i forbindelse med en ferie.
- YouGov har spurgt 1.000 repræsentativt udvalgte danskere i juli 2019.
Kilde: Codan og YouGov
Nøgleord
Kontakter
Niels Brandt PetersenPR- og presseansvarlig
Tlf:+45 3037 7581nqp@codan.dkBilleder
Information om Codan Forsikring
Codan Forsikring har cirka 250.000 danske husstande og 50.000 små og store virksomheder som kunder. Codan Forsikring er en del af Codan-koncernen, der bl.a. ejer det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa. Codan-koncernen er i dag 100 % ejet af den britiske forsikringskoncern RSA, der har 13.500 medarbejdere på verdensplan. Læs mere om Codan på www.codan.dk.
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Codan Fonden og LifeBoard vil redde liv langs de danske kyster22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
16.000 danskere oplever hvert år nærdrukninger. Derfor er Codan Fonden og LifeBoard igen i år gået sammen om at redde liv på danske badestrande.
Forebyggelse giver transportvirksomheder store besparelser19.3.2025 10:56:57 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før er der registreret så mange skader på biler, varevogne og lastbiler som i 2024. Alligevel er det kun et fåtal af virksomheder i transportbranchen, der arbejder struktureret med forebyggelse af mindre skader på deres bilflåde, hvilket kan resultere i betydelige økonomiske besparelser, viser tal fra Codan.
Codan er ny partner for F.C. Københavns kvinder20.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
F.C. København og Codan udbygger nu det tætte samarbejde til også at omfatte F.C. Københavns løvinder. Codan kommer ikke bare på ryggen af spilletrøjerne, men bliver også en synlig og aktiv partner omkring kvindeholdet.
Ulykkesstatistik skræmmer: Hver anden bilist har svært ved at se bløde trafikanter i mørke23.10.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tidligere undersøgelser og en Epinion-undersøgelse viser, at mange bilister oplever problemer med at se fodgængere og cyklister, når det er mørkt. Det kan reflekser være med til at afhjælpe. Derfor lyser Børneulykkesfonden og Codan sammen Danmark op til Årets Refleksdag torsdag den 24. oktober, inden vi går over til vintertid.
Pas på skolestart: Stor stigning i skader9.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange ulykker sker i forbindelse med skolestart, hvor cykelstierne og legepladserne igen er fyldte med børn. Nu advarer Codan om 10-årig tendens til stor stigning i skader i august – særligt blandt børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum