Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie
Når den gennemsnitlige dansker skal holde ferie i ind- og udland, svarer vi at have udgifter for alt i alt 7.000 kr. i den samlede individuelle rejseudgift for en ferie på mindst fire dages varighed. 3.700 kr. for en gennemsnitlig indlandsrejse og 9.400 kr. for en gennemsnitlig udlandsrejse.
Men ikke alle danskere bruger lige meget på ferien. Den gennemsnitlige mand svarer, at han bruger knap 7.700 kroner på ferien, hvilket er 21 pct. mere end den gennemsnitlige kvinde, som svarer, at hun bruger 6.400 kr.
Gennemsnitlig individuel rejseudgift ved lange ferierejser fordelt efter alder og køn. 2018
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken Ferie- og forretningsrejser
Den største forskel på mænd og kvinders rejseudgifter findes blandt folk i pensionsalderen. Her bruger de 65-årige mænd knap 7.900 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 44 pct. mere end kvinderne, som bruger knap 5.500 kr.
Næststørst forskel er der imellem de helt unge mænd og kvinders rejseudgifter. Her bruger de 15-24 årige mænd knap 7.400 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 28 pct. mere end kvinderne, som bruger 5.800 kr.
Den gruppe, som i kroner og øre bruger allermest, når de rejser, er mænd i alderen 45-64 år. Her lyder den gennemsnitlige ferieregning på rundt regnet 8.100 kr., hvilket er 14 pct. mere end de jævnaldrende kvinder.
Flyrejsen står os dyrest - mens togrejsen er billigst
Når danskerne rejser på ferie af mindst fire dages varighed, så kommer vi af med flest penge, når vi rejser med fly som transportmiddel. Her ligger den samlede gennemsnitlige udgift til ferien på 8.900 kr. Igen er der forskel på mænd og kvinders rejseudgifter - således bruger mænd gennemsnitligt 9.500 på ferierejsen med fly som transportmiddel, mens kvinder bruger 8.400.
”Flyrejser er typisk til destinationer, hvor de rejsende bor på hotel og bliver i længere tid og dermed også bruger flere penge,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen om forskellene på rejseudgifterne.
Den rejseform, som koster de ferierejsende næstflest penge, er rejser med bus og rutebil. Her slipper den gennemsnitlige rejsende af med 5.500 kr. Mænd bruger knap 7.000 kr., mens kvinderne bruger 4.500 kr. i samlede rejseudgifter.
I bunden ligger de ferierejsendes udgifter til togferien. Her bruger mændene knap 2.000 kr., mens kvinderne bruger 1.800 kr.
Gennemsnitlig individuel rejseudgift fordelt efter transportmiddel og køn. 2018
For at se dette indhold fra www.dst.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken Ferie- og forretningsrejser
Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner
- Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op. Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år.
- Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe.
- Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint.
- Det skal bemærkes, at udgifterne til rejser med mindst 4 nætters varighed dækker over rejser med en varighed, der kan variere fra 4-365 nætter, hvorfor udgifterne også kan variere.
- Kilde: Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser
Læs mere om danskernes ferievaner på emnesiden Ferie- og forretningsrejser
Andre artikler fra feriestatistikken: Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd
Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen på tlf.: 3917 3362 eller Emr@dst.dk
Nøgleord
Links
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Befolkningen har nu rundet 6 mio.10.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. maj 2025 rundede befolkningen i Danmark 6 mio. indbyggere. I 1973 rundede befolkningen 5 mio., og dermed har det taget 52 år at gå fra 5 til 6 mio. indbyggere.
Næsten halvdelen af beboerne på krisecentre er børn6.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
48 pct. af de personer, der var på et krisecenter i perioden 2017-2024, var børn under 18 år, som kom med en forælder. Hvert fjerde af disse børn var 0-2 år, første gang de kom med på krisecenter.
En femtedel af landets boliger har brændeovn5.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
19 pct. af de beboede boliger i Danmark har en brændeovn. 4 pct. har en træpilleovn eller et træpillefyr. Fjernvarme er den mest brugte primære opvarmningsform i vores boliger.
1.000 kroner i 50 år28.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1000-kroneseddel, der udgår her ved udgangen af maj, er nok til 10 kg kaffe eller et par gode sko. Da den blev indført i 1975, rakte sedlen til 34 kg kaffe - eller en hel husstands årlige forbrug af fodtøj. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 1.000 kr.
Syv procent af danske familier har sommerhus15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De 224.000 familier, der har sommerhus, har højere løn og længere uddannelse end gennemsnittet. Også på andre områder skiller sommerhusejerne sig ud ift. gennemsnittet: Flere har bil, ejer også deres helårsbolig og har et toplederjob.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum