Jobansøgningen lever i bedste velgående

Når danskerne skifter job, så har den velkendte ansøgning været en del af rekrutteringen for næsten hver andens vedkommende. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.
I undersøgelsen svarer 46 pct., at de fik deres seneste job ved at sende en ansøgning enten uopfordret eller som reaktion på et stillingsopslag. Og det er der ifølge Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, gode grunde til.
”Virksomhederne bruger de rekrutteringskanaler, som de mener, giver det bedste felt af kandidater, for det er dyrt at rekruttere nye medarbejdere. Især hvis man ikke får ansat den rigtige kandidat. Og skal man have besat et job og ønsker at få det bedst mulige overblik over rekrutteringsbasen, så kan det sjældent alene gøres ved at få headhuntere til finde et udvalg eller ved at trawle LinkedIn igennem for mulige kandidater. Jobopslag og ansøgninger giver et mere fyldestgørende billede af, hvilke kandidater der er i spil til stillingen,” siger han.
”I det offentlige skal ledige stillinger altid slås op, og samme type aftaler kan også findes på det private arbejdsmarked. Det kan naturligvis også være medvirkende til, at så mange rekrutteringer sker via disse såkaldte åbne rekrutteringskanaler,” siger Morten Thiessen.
Undersøgelsen viser også, at jobskiftet for sammenlagt 38 pct. vedkommende er hjulpet på vej via de såkaldte lukkede rekrutteringskanaler som netværk og headhunting.
”Der er helt sikkert brancher og nicher, hvor den primære vej til et nyt job går via netværk og headhunting. Det gælder ikke mindst for vores egne medlemmer. Alene sidste år blev flere end hvert andet IDA-medlem forsøgt headhuntet via deres netværk, og jo bedre netværk du har, jo flere tilbud vil du formentlig også få om nye spændende karrieremuligheder. Det skyldes også, at der er rift om vores medlemmers kompetencer inden for teknologi, it og naturvidenskab. Men det er altså langt fra det samme som, at de åbne rekrutteringskanaler ikke er i spil længere,” siger Morten Thiessen.
Hvordan fik du dit seneste job?
|
I alt |
Antal beskæftigede |
|
|
Jeg var aktivt jobsøgende og fandt det selv via f.eks. jobannoncer, jobopslag på jobportal eller uopfordrede ansøgninger |
46% |
1.367.495 |
|
Jeg blev opfordret til at søge det via henvendelse fra virksomheden/en medarbejder. |
21% |
523.777 |
|
Jeg blev opfordret til at søge det f.eks. gennem et headhunterfirma/rekrutteringsbureau. |
5% |
85.146 |
|
Jeg blev opfordret til at søge det af en i mit netværk. |
12% |
405.088 |
|
Andet |
16% |
482.494 |
|
Total |
100% |
2.864.000 |
Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA 2019. 2.000 svar, heraf 1.199 erhvervsaktive. Beskæftigelse fra Statistikbanken, AKU105, februar 2019.
Kontakter
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, tlf: 51 37 59 30
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf: 51 85 17 64 / e-mail: slr@ida.dk
Billeder
Links
Information om Ingeniørforeningen, IDA
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Nye kompetencer kan styrke dansk cybersikkerhed12.12.2025 07:22:00 CET | Pressemeddelelse
Udviklingsprojekt baner vejen for mangfoldighed og flere kompetente medarbejdere indenfor cybersikkerhed.
Hjemmearbejde øger medarbejdertilfredsheden11.12.2025 10:55:21 CET | Pressemeddelelse
Muligheden for at arbejde hjemmefra er grundstenen i et fleksibelt arbejdsliv, viser en ny undersøgelse blandt IDA’s medlemmer. Derfor vækker "return-to-office”-bølgen undren i IDA.
Ingeniørerne fik pæne reallønsstigninger i 20258.12.2025 08:21:06 CET | Pressemeddelelse
Lønudviklingen for IDA’s medlemmer var mere behersket i 2025 sammenlignet med de ekstraordinært høje stigninger i de foregående år.
Hver 6. ingeniør har forladt arbejdsmarkedet modvilligt5.12.2025 08:28:13 CET | Pressemeddelelse
Mange vidensarbejdere indenfor STEM sendes på pension, selvom de hellere var fortsat med at arbejde. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra IDA.
It-kriminelle er klar til Black Friday27.11.2025 07:10:24 CET | Pressemeddelelse
Når der inviteres til tilbudsfest, sidder de it-kriminelle klar til at narre så mange som muligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

