Ekspert: Sådan flytter du bedst med børn

”Det er altså utroligt, hvad børn kan magte, hvis de kan mærke, de er sammen med voksne, der tror på beslutningerne.”
Sådan siger socialpædagog og familievejleder Lola Jensen i en ny mini-dokumentar, ’Når børn flytter’, som ejendomsmæglerkæden home står bag.
Men rigtig mange forældre er usikre, når familien skal flytte, og ’overtænksomme’, fastslår hun.
Mini-dok ’Når børn flytter’ - Se filmen her
”Familier i dag er så ’flyttetænksomme’ og har så mange tanker omkring flytning, at de i bestræbelserne på at gøre det hele så godt skaber unødig støj og deraf stress, ” siger familievejleder Lola Jensen.
I Danmark flytter op mod 900.000 årligt, og næsten 200.000 af dem er børn. Det gør børnefamilierne til den største gruppe blandt de flyttende danskere.
home og Lola Jensen har samlet en række gode råd til en bedre flytning og dermed mindre stress. Det er der kommet en ny dokumentarfilm ud af, og efter sommerferien følger en bog med samme titel ’Når børn flytter’.
Projektet udspringer af mæglernes dagligdag, hvor de flere gange undervejs i flytteprocessen møder børnefamilierne.
”Vi kender de mange årsager til, at familierne flytter, og vi kender til følelserne undervejs. Vi ser et behov for en saglig information, der kan hjælpe alle danskere med børn, som skal flytte - med helt håndgribelige råd om, hvordan man giver sine børn den bedst mulige flytning,” siger Mikkel Braae-Andersen, der er marketing- og kommunikationschef i home, om baggrunden for samarbejdet med Lola Jensen.
”Lola er en kapacitet på sit felt, og da vi henvendte os til hende, syntes hun heldigvis, det var et godt og vigtigt projekt, som hun meget gerne ville være en del af. Det er vi meget glade for. Hun er gået ind i projektet med et kæmpe engagement på børnenes vegne,” fortæller Mikkel Braae-Andersen.
Forældre vil være 180 % sikre
I mini-dokumentaren, som er ca. 10 minutter lang, tager Lola Jensen da også den ubetingede rolle som ’børnenes ambassadør’ i flytningen.
Hun sagde ja til at medvirke i filmen, fordi hun synes, det er et fint og sympatisk projekt, fortæller hun.
”Flytning er andet og mere end fremvisning, beslutning og underskrift. Flytning er følelser, projektet vil gerne hjælpe til ro. Jeg vil gerne være med til at skabe noget tryghed omkring at flytte med børn,” siger Lola Jensen:
”Mens forældrene i dag måske vil være 180 % sikre på, at de gør det rigtige og træffer de rigtige beslutninger – også på deres børns vegne – så opnåede vi i min generation måske kun at lykkes med de 70 %, og det gik jo alligevel. Ved at medvirke i filmen vil jeg gerne hjælpe forældre til at sænke skuldrene lidt og sige til dem, at de er gode nok, at det er okay, det de vælger, og ellers er der en ny dag i morgen,” uddyber familievejlederen, der selv har tre voksne børn og syv børnebørn.
Sommerferien er ideel
Sommerferien er faktisk det ideelle tidspunkt for børnefamilien at flytte, lyder et af hendes mange råd i filmen.
”Det gode ved at flytte i ferien er, at man har ordentlig tid til at få sagt farvel til det gamle og indrette sig i det nye. Man når at puste ud, inden man begynder i ny skole, og forældrene måske endda starter på nyt job,” forklarer hun.
Mini-dokumentaren ’Når børn flytter’ er instrueret af Kasper Torsting, der især er kendt for filmen ’Armadillo’ og senest har instrueret ’I krig og kærlighed’ fra 2018.
Filmen følges op af en bog, oplyser home.
”Vi synes, at emnet er tilstrækkelig vigtigt, og vi har samlet så mange guldkorn fra Lola, som forældre kan få glæde af, at vi har besluttet at udgive en bog med samme titel,” siger Mikkel Braae-Andersen fra home.
Bogen bliver trykt i et første oplag på ca. 40.000 eksemplarer og vil i begyndelsen af september kunne hentes gratis i homes 175 ejendomsmægler-butikker rundt om i landet.
Skoler, daginstitutioner mm., der møder mange flyttende børnefamilier, kan også få bogen ’Når børn flytter’, hvis de henvender sig til den lokale home-butik eller til homes hovedkontor, lover han.
PR fotos fra minidokumenteren 'Når børn flytter'
Yderligere oplysninger om mini-dokumentaren og bogen ’Når børn flytter’:
Mikkel Braae-Andersen, marketing- og kommunikationschef: mban@home.dk - tlf 2247 0010
Lola Jensen, familievejleder:sbj@lolajensen.dk
Se 'Når børn flytter' |
Nøgleord
Billeder
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
homes vision:
"At gentænke boligprocessen ved at kombinere digital innovation med personlig service, så vi skaber en enestående og enkel oplevelse for vores kunder og leverer tryghed og kvalitet i hver eneste fase af rejsen."
Se mere om homes strategi 'forandring.sammen'28
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Stigende fremvisninger – faldende udbud: Efterår med hårdere kamp om boligerne4.9.2025 06:04:46 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra home og Boligsiden: Boligmarkedet går ind i efteråret med flere købere på jagt og færre boliger til salg - især i byerne
Tech-revolution: Nu flytter AI ind hos ejendomsmægleren28.8.2025 13:00:49 CEST | Pressemeddelelse
AI ændrer fremtidens bolighandel - danskere på boligjagt kan nu få hjælp af den første AI-assistent i mæglerbranchen
Vil du også bo i ’Lykkeland’?20.8.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Måling: Se hvad et hus koster i de 15 postnumre med landets højeste livskvalitet - fra ca. 800.000 til næsten 13 mio. kr.
Corona-lignende vækst i ejerlejlighedssalget13.8.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
67 % flere lejlighedshandler trods historisk lavt udbud – drevet af lave renter, høj beskæftigelse og mangel på boliger i København
Fremgang i boligsalget over hele linjen i sommer6.8.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Midtjylland og lejligheder i Hovedstaden fører an, viser ny opgørelse for boligsalget i juli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum