Færre unge søger mod ingeniøruddannelserne
Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at færre unge i år søger mod ingeniøruddannelserne. Diplomingeniøruddannelserne oplever et fald på 6 pct., mens civilingeniøruddannelserne går frem med 2 pct. sammenlignet med 2018, hvilket samlet set giver en tilbagegang på 164 ansøgere.
Opgørelsen viser imidlertid, at der generelt er færre unge, der har søgt en videregående uddannelse i år. Ser man på andelen af unge, der søger mod ingeniøruddannelserne, er tallet omtrent det samme som sidste år.
Tilbagegangen ærgrer Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen IDA og Engineer the Future.
”Igennem de seneste år har vi været vidne til en kontinuerlig stigning i ansøgningstallene til ingeniørstudierne. Det er imidlertid rigtig ærgerligt, at vi i år oplever et fald. Tal fra Engineer the Future viser nemlig, at der i Danmark kommer til at mangle 10.000 kandidater indenfor STEM-fagene allerede i 2025, hvilket vil være en stor udfordring for danske virksomheder. Der er derfor et presserende behov for en øget indsats, der skaber større interesse for ingeniørfaget blandt unge,” udtaler Thomas Damkjær Petersen.
LM Wind Power: Ingeniørfagene skal boostes
Hos LM Wind Power, der er en af verdens førende producenter af vindmøllevinger og beskæftiger omtrent 600 ingeniører på verdensplan, har man allerede i dag udfordringer med at rekruttere de rette kandidater. Det fortæller Senior Director of Engineering Excellence hos LM Wind Power, John Korsgaard.
”Allerede i dag kan det være en omstændig proces at finde de helt rigtige kandidater til at besætte vores stillinger, fordi efterspørgslen efter teknologisk dannede unge på arbejdsmarkedet er stor. Kigger vi et par år ud i fremtiden, hvor ingeniørmanglen forventes at øges samtidig med, at efterspørgslen på grønne løsninger vil stige yderligere, kan det blive meget problematisk for danske ingeniørvirksomheder,” udtaler John Korsgaard.
Derfor bekymrer de faldende ansøgningstal John Korsgaard:
”Det er utrolig ærgerligt, at der i år ses en tilbagegang i antallet af ansøgere til ingeniørstudierne. Hvis danske virksomheder også i fremtiden skal kunne bane vejen for den grønne omstilling gennem eksempelvis at reducere omkostningerne ved vindenergi, er det afgørende, at endnu flere unge, skarpe hjerner vælger ingeniøruddannelserne til. Ingeniørfagene skal simpelthen boostes endnu mere. Jeg kan derfor kun opfordre unge med interesse for bæredygtig udvikling, miljø og teknologi til at prøve ingeniørstudierne af.”
I alt har 7.119 søgt en ingeniøruddannelse som 1. prioritet, og de to ingeniøruddannelser ligger dermed godt placeret i top 5 blandt de mest søgte uddannelser.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Damkjær Petersen, Formand Engineer the Future og IDA, tlf. nr. +45 21 70 87 84
Christopher Springham, Vice President Global Communications & Sustainability LM Wind Power, tlf. +31 6 14 81 49 19
Sara Rosendal, Presseansvarlig Engineer the Future, tlf. +45 23 37 34 94
Ulrik Frandsen, Presserådgiver IDA, tlf. +45 23 65 09 69
Billeder
Information om Engineer the future
Følg pressemeddelelser fra Engineer the future
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Engineer the future
Et år efter ansøgningsrekord: Tilbagegang for ingeniøruddannelserne5.7.2021 16:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Efter rekordåret 2020 falder det samlede antal ansøgere til ingeniøruddannelserne i år en del. Det viser årets opgørelse over ansøgere til de videregående uddannelser. Tallene vækker bekymring hos vindmøllegiganten Siemens Gamesa.
Elever designer smarte pakkeløsninger29.10.2020 09:30:58 CET | Pressemeddelelse
På Engineering Day 2020 skal elever i grundskoler over hele Danmark afprøve ingeniørens arbejdsmetoder ved at give deres bud på, hvordan man designer effektive løsninger til transport af pakker.
Rekordmange vil læse til ingeniør5.7.2020 16:50:33 CEST | Pressemeddelelse
Markant stigning i antal ansøgere til ingeniøruddannelserne. Det viser årets opgørelse over ansøgere til de videregående uddannelser.
Piger vælger naturfag til i gymnasiet, men fra på de videregående uddannelser15.6.2020 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Engineer the Future viser, at piger er glade for de naturfaglige linjer på gymnasiet, men når de skal sætte kryds ved en videregående uddannelse, går overraskende mange uden om naturfag og teknologi.
50.000 elever skal arbejde med engineering i skolen5.12.2019 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det kan styrke elevernes motivation og samarbejdsevner at arbejde eksperimenterende med virkelighedsnære problemer i naturfagene. Derfor støtter VILLUM FONDEN Engineering i skolen med 18,7 mio. kr., der over de næste år skal komme 2000 lærere og 50.000 elever til gavn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum