Statikere kan nu blive certificeret

Som de første i Danmark er Dancert A/S nu blevet akkrediteret til certificering af statikere. En certificeret statiker skal deltage i projektering og kontrol af byggeprojekter for dokumentation af tekniske forhold på det statiske område i bygningsreglementet. Formålet er at sikre kvalitet og sikkerhed ved konstruktioner og ændringer i konstruktioner af bygninger.
- Med det nye bygningsreglement, BR18, bliver dokumentation og kontrol af statiske forhold i byggeriet ikke længere en kommunal opgave efter en overgangsperiode. Fremadrettet får certificerede statikere ansvaret for at sikre, at konstruktionskrav overholdes. Det giver mulighed for, at den tekniske byggesagsbehandling for bærende konstruktioner fremover varetages af private virksomheder. Derfor er vi glade for, at vi som de første nu kan tilbyde den nye certificeringsopgave, siger adm. dir. i Dancert A/S, Jørgen Baadsgaard-Jensen.
Dancert A/S er et datterselskab under Teknologisk Institut.
Ordningen er udviklet med støtte fra og i samarbejde med de rådgivende ingeniørvirksomheder NIRAS A/S, MOE A/S og EKJ Rådgivende Ingeniører AS.
Tre ordninger
Efter overgangen til BR18 er udfasningen af den tekniske byggesagsbehandling begyndt fra de kommunale myndigheder. Efter en overgangsperiode, som forventes afsluttet med udgangen af 2019, skal dokumentation og kontrol foretages af certificerede statikere.
Dancerts nye certificeringsordning tager afsæt i Bekendtgørelse om certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet (BEK 1616). Personer vil kunne ansøge om certificering til følgende tre ordninger:
- Certificeret statiker til konstruktionsklasse 2
- Certificeret statiker til konstruktionsklasse 3 og 4
- Certificeret statiker til tredjepartskontrol af statik
Indsendt projekt
Ansøgningsprocessen vil bestå i dels at dokumentere ansøgerens kompetencer - evne til at anvende viden om Bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner - og dels ansøgerens kvalifikationer. Det vil sige faglige forudsætninger opnået gennem uddannelse, erfaring og tilsvarende. For ansøgere til konstruktionsklasse 3 og 4 samt tredjepartskontrol vil der også indgå en mundtlig redegørelse af indsendt projekt.
Dancert A/S har lang erfaring inden for certificeringsprocesser og er i forvejen akkrediteret efter DS/EN ISO/IEC 17024, der omhandler personcertificering. Dancert A/S har ligeledes stor erfaring med drift af akkrediterede certificeringsordninger i byggebranchen.
Læs mere om certificeringsordningen her:
Nøgleord
Kontakter
Adm. dir. Jørgen Baadsgaard-Jensen, Dancert A/S, mobil 7220 2320, mail: jbad@dancert.dk
Frem til 17. juli 2019 via Kommunikation, Teknologisk Institut, mobil 7220 1066.
Billeder
Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt initiativ baner vejen for mindre lattergasudledning i landbruget22.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SmartField, et nyt 134-millioners innovationsinitiativ, åbner testfacilitet ved Hadsten 14. maj. SmartField skal sætte en ny global standard for mere præcise opgørelser af klimagassen lattergas ved at teste og dokumentere løsninger til at reducere landbrugets udledning. Målet er at nedbringe udledningen med op til 30 procent gennem omfattende målinger, innovative løsninger og nye opgørelsesmetoder.
21 millioner til elektrificering af cementproduktion skal reducere CO2-udledning4.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprojekt vil udvikle elektriske opvarmningsteknologier til cementindustrien, hvor målet er at reducere industriens CO2-udledning.
Dansk teknologi skal sikre vand til fremtidens industri3.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19 millioner kroner skal i det ambitiøse fyrtårnsprojekt Vandternativet udvikle ny vandteknologi, der sikrer industrien brugbart vand uden at belaste grundvandsressourcerne.
Dansk elektronikbranche skal reducere ressourcespild gennem cirkulær produktion31.3.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske elektronikvirksomheder får nu hjælp til at arbejde mod at reducere ressourceforbrug og CO2-udledning med op til 30 procent gennem nye cirkulære løsninger. Målet er at gøre Danmark til foregangsland for bæredygtig elektronikproduktion.
Danskerne skal sikres bedre mod Legionella i brugsvandet28.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde skal dokumentere løsninger mod Legionella i danske brugsvandsinstallationer og samtidig sikre lavt energiforbrug. Nye EU-krav om energieffektivitet kan utilsigtet skabe bedre vækstbetingelser for legionellabakterier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum