Big data skal forbedre byggeriets produktivitet

”Danmark er formentlig det land i verden, der har flest data til rådighed om alle aspekter af byggeriet. Det gælder både data om byggeprojekters processer og resultater, og data om igangværende nybyggeri og den eksisterende bygningsmasse. Vores ambition er at nyttiggøre disse big data til at løfte kvalitet og effektivitet i byggeriet”, siger prodekan Thorkild Ærø fra Aalborg Universitet.
Evalueringerne videreføres af Aalborg Universitet
BEC har siden 2002 evalueret mange tusinde byggeprojekter med hensyn til økonomi, tidsplaner, arbejdsmiljø og en række andre forhold. Aftalen med Aalborg Universitet indebærer, at BEC overdrager alle data om disse evalueringer til universitetet. Samtidig indgår de to parter et samarbejde om at udvikle et nyt evalueringskoncept og en ny analysemetode til erstatning for BEC’s hidtidige projektevalueringer.
”Vi ser store perspektiver i fremover at kunne tilbyde bygherrer, rådgivere og entreprenører at kombinere BEC’s hidtidige data om byggeprojekter med data fra andre kilder”, siger bestyrelsesformand Finn Lauritzen fra BEC.
Direktør Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri er enig:
”Kombinationen af data kan give os værdifuld viden om, hvad virksomhederne skal have fokus på, og hvor de eventuelt skal ændre adfærd”.
Han nævner, blot som eksempel, at der kan være særlige bygningstyper med bestemte facadematerialer, som især giver anledning til forsinkelser i forbindelse med renovering.
Også direktør Lene Espersen fra Danske Arkitektvirksomheder er positiv over for udsigten til et nyt evalueringskoncept:
”Muligheden for at bruge benchmarking som et læringsredskab er meget interessant for både rådgivere og udførende. Hvis vi får indblik i de bagvedliggende årsager til, at nogle virksomheder performer bedre end andre, vil det kunne bidrage til at løfte hele branchen”.
Gennem det næste år fortsætter BEC med at evaluere byggeprojekter for sine medlemmer. Derefter viderefører Aalborg Universitet evalueringerne i den hidtidige form, ind til det nye evalueringskoncept er færdigudviklet.
Det nye evalueringskonceptet vil blive udviklet i tæt samarbejde med BEC’s medlemmer. Efter det nye evalueringskoncept er implementeret i 2021, vil det være Aalborg Universitet, der udfører evalueringer af byggeprojekter.
Billedtekst: Prodekan Thorkild Ærø fra Aalborg Universitet vil bruge big data til at forbedre byggeriets produktivitet. (Foto: Ulrik Jantzen)
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger ved henvendelse til prodekan Thorkild Ærø (tlf. 9940 2261, e-mail tka@sbi.aau.dk) eller bestyrelsesformand Finn Lauritzen (tlf. 2044 0325, e-mail fl@flauritzen.dk).
Billeder
Information om Aalborg Universitet
Viden for Verden!
AAU's uddannelser og forskning er problem- og projektbaseret og har fokus på det tværdisciplinære. Gennem samarbejde mellem forskere, studerende og offentlige og private virksomheder udbyder AAU virkelighedsnære uddannelser og skaber forskningsresultater i verdensklasse. Sådan opnår vi nye erkendelser, finder nye løsninger på samfundets problemer og skaber viden, der forandrer verden.
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Ekstraordinære studerende fra Aalborg Universitet udgiver videnskabelig artikel allerede på andet semester14.5.2025 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot to semestre på Aalborg Universitet kan en gruppe studerende nu kalde sig forfattere til en videnskabelig artikel om elektrospinning.
Døde bakterier kan redde mange liv9.5.2025 11:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital kan ved hjælp af en ny metode hurtigere diagnosticere blodforgiftning, som er en alvorlig og ofte dødelig infektion. Ved hjælp af DNA fra døde bakterier i blodet kan den nye metode på potentielt få timer identificere hvilken behandling, patienten har brug for.
Nye tal for integration: Danskerne blander sig mere og mere7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at befolkningen i stigende grad blander sig på tværs af etnisk baggrund.
Danmarks bedste unge hackere tørner sammen til De Danske Cybermesterskaber 20253.5.2025 06:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kamp om titlen som Danmarks bedste hacker under 25 år og en plads på det danske Cyberlandshold ved De Danske Cybermesterskaber d. 3. maj 2025
Ny dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet30.4.2025 16:31:08 CEST | Pressemeddelelse
Cheflæge og forskningsleder ved Sygehus Lillebælt, Karina Dahl Steffensen, ansættes som dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet. Hun leder i dag Center for Fælles Beslutningstagning og er også professor ved SDU. Hun tiltræder den 1. august 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum