Klimavenlig kødproduktion og dyrevelfærd skal kombineres

Produktionen af dansk kød skal være mere klimavenlig, og samtidig skal der endnu mere fokus på dyrevelfærden. Det er målene med en ny resultatkontrakt, som Teknologisk Institut netop har indgået. Her skal der udvikles nye teknologiske løsninger til kvalitetsbevarelse og oparbejdning af underudnyttet animalsk protein. Samtidig skal dyrevelfærden forbedres for de levende produktionsdyr.
- Der er øget opmærksomhed på dyrevelfærd globalt, og forbrugerne efterspørger i stigende grad fødevarer, som er produceret klimavenligt. Produktion af animalsk protein er kåret som en af de største klimasyndere, og derfor er det helt essentielt, at vi sætter fokus på en mere effektiv udnyttelse af det animalske protein, siger seniorprojektleder Mari Ann Tørngren, Teknologisk Institut.
Dokumentere dyrenes velfærd
Teknologisk Institut vil bl.a. udvikle et nyt IT-system, som skal registrere og dokumentere dyrenes velfærd – fra afhentning hos landmanden til slagteriet. Ved hjælp af fx kameraer, temperatur- og lydsensorer kan man registrere dyrenes adfærd og sætte ind tidligt, hvis fx øget støj eller skader på dyrene viser, at der er et problem.
- God dyrevelfærd er sund fornuft. Først og fremmest af hensyn til dyrene. Men også fordi erfaringerne viser, at problemer med dyrevelfærden kan forringe kødets kvalitet. Når dyrevelfærden er bedre, skal der kasseres mindre kød, der er større udbytte på slagterierne og derved mindre madspild, siger teamleder Dorte Schrøder Pedersen, Teknologisk Institut.
Køling og sidestrømme
Udover at mindske madspild som følge af bedre dyrevelfærd vil Teknologisk Institut også arbejde på at gøre kødprodukterne mere klimasmarte ved at anvise, hvordan man bedre kan udnytte proteinerne i underudnyttede sidestrømme som lunger, hjerte, nyrer og milt.
- Planen er at teste teknologier til skånsom udvinding af proteinerne, så deres funktionalitet bevares og de derved kan indgå som en funktionel ingrediens i bl.a. forarbejdede kødprodukter, siger Mari Ann Tørngren
- Det er målet at kunne vise at forskellige typer af indmad kan blive til funktionelle ingredienser i fødevareproduktion af fx kødprodukter og brød, og vise, at de har potentiale til at kunne erstatte bl.a. mælkeproteiner. Potentialet er stort, fordi en bedre udnyttelse af slagtekroppen vil kunne reducere klimabelastningen med op til 20 procent pr. kg færdigt produkt, påpeger hun.
Resultatkontrakten Klimasmarte kødprodukter med højt dyrevelfærd er støttet af Styrelsen for Institutioner og uddannelse under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Målgruppen for arbejdet er mere end 500 danske virksomheder; fødevare- og ingrediensproducenter, slagterier og teknologileverandører.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger: Seniorprojektleder Mari Ann Tørngren, Teknologisk Institut, mobil 7220 2682, mail: matn@teknologisk.dk
Billeder

Links
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny og mere bæredygtig pottemuld kan halvere spagnumforbruget i gartnerier26.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12 partnere med Teknologisk Institut i spidsen har udviklet lokalproducerede alternativer til CO₂-belastende spagnum – testresultater viser minimum 50% reduktion uden kvalitetstab.
Åben adgang til avanceret måleudstyr i markforsøg skal forbedre klimadata25.9.2025 08:57:44 CEST | Pressemeddelelse
Avanceret mobilt måleudstyr stilles til rådighed gennem SmartField-projektet – indsamlede data skal styrke ny klimamodel for landbruget.
Dancert er som de første i Danmark akkrediteret til ny EU Maskinforordning24.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Instituts certificeringsorgan, Dancert, er som de første herhjemme blevet akkrediteret til at lave typeafprøvninger i henhold til den nye EU Maskinforordning, der blandt andet har et øget fokus på AI- og cybersikkerhed. Dancert opfordrer producenterne til at søge i god tid.
44 millioner kr. skal accelerere dansk biosolutions22.9.2025 15:43:37 CEST | Pressemeddelelse
Den nye bevilling fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal øge danske biosolutions-virksomheders muligheder for at komme hurtigere og mere sikkert fra ide til marked.
Nyt projekt bringer landmænds egne idéer til fremtidens landbrug i spil17.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd fra hele landet inviteres ind i nyt projekt til at idégenerere og afprøve nye og mere bæredygtige løsninger til fremtidens planteproduktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum