VIA-studerendes hjælp gav firdobbelt bonus for Gedved-forretning

Hvem kunne ikke tænke sig en firdobbelt bonus? Men det var, hvad Cliff Andersens webshop voksede med, da han fik hjælp fra studerende i VIA University College i Horsens.
Først blev hans webshop omdrejningspunktet for en eksamensopgave for de studerende på uddannelsen i international handel og marketings, og bagefter ansatte han en af de studerende til at håndtere webshoppen i et studiejob.
”Det er gået langt bedre, end vi havde forventet,” fortæller Cliff Andersen.
Han er direktør i malerfirmaet Mehr og driver derudover en Flügger farver-butik samt en webshop, hvor han sælger maling. Hans far havde hjulpet til i virksomheden inden, han gik på pension, og med et generationsskifte i virksomheden måtte Cliff Andersen finde en ny løsning til at håndtere arbejdet i butikken.
Han fik den tanke, at hvis han kunne sælge mere maling over nettet, ville det aflaste arbejdet i den fysiske forretning. Men web-arbejde og markedsføring var ikke et område, Cliff Andersen kendte til.
”En webshop ligger langt fra det, jeg beskæftiger mig med til hverdag. Enten skulle vi betale en dyr konsulent eller forsøge at få en studerende til at arbejde med den,” fortæller Cliff Andersen, som har webshoppen flugger-horsens.dk.
Han tog kontakt til VIA for at finde en studerende, som han kunne ansætte som studentermedhjælper.
Webshop blev eksamensopgave
Men da Jane Bang Jensen tog imod henvendelsen, fik hun en anden idé. Hun er underviser på VIA University College i Horsens, og hun tænkte, at spørgsmålet om at udvikle webshoppen skulle være en eksamensopgave for de studerende.
”Webshoppen ville være en supergod opgave fra det virkelige liv, som vores studerende kan støde ind i som færdiguddannede. Den slags har vi ikke så mange af i undervisningen,” fortæller Jane Bang Jensen, der er lektor på uddannelsen i international handel og markedsføring.
Den beslutning betød, at Cliff Andersens webshop kom under behandling af op mod 60 studerende ved en eksamen i digital markedsføring.
Blandt eksamensopgaverne var der en række spændende bud på mulighederne for webshoppen, det fik Cliff Andersen til at kontakte en af de studerende, som havde gode idéer til at løfte handlen i webshoppen.
Salget steg, når reklamerne virkede
Han ansatte den ene af eksaminanderne, Line Rau Madsen, og det gav et usædvanligt afkast. På få måneder fik hun givet webshoppen et malerstrøg af mere brugervenlighed, søgemaskineoptimering og markedsføring gennem Google Adwords.
”Det blev tydeligt, at salget steg, når reklamerne virkede, som de skulle,” forklarer Line Rau Madsen, der som studentermedhjælper var drivkraften i at sætte markedsføringen af webshoppen i system.
Med Lines arbejde fandt flere og flere kunder vej til webshoppen. Omsætningen lå før på 20-25.000 kroner om måneden i gennemsnit, og nu er den steget til 130-140.000 kroner.
Fedt at det giver pote
Line Rau Madsen er i dag færdiguddannet som professionsbachelor i international handel og markedsføring. Hun er begejstret over at have fået muligheden for at få brugt sin faglighed og vide, at hendes kompetencer kan betyde noget for virksomhed.
”Det er så fedt at vide, at det, man har lært på uddannelsen, kan give pote hos en virksomhed,” understreger hun.
Cliff Andersen glæder sig over, at webshoppen kunne blive så stor en succes.
”Line har lavet en kæmpe indsats, og resultatet er langt udover, hvad jeg forventede,” understreger Cliff Andersen, der tilføjer:
”Jeg kunne på ingen måde have løftet opgaven selv, og så smalt et område som vores giver ikke ressourcer til at betale dyr konsulentbistand, så Line og Jane fra VIA har været en kæmpegevinst for os.”
Yderligere oplysninger:
Se webhshop:
https://www.flugger-horsens.dk/
Kontakt:
Cliff Andersen
Malerfirmaet MEHR Aps.
Mobil: +45 21 69 68 02
T. +45 75 66 52 19
Tidligere studerende på International handel og markedsføring
Line Rau Madsen
T: +45 61 70 73 17
Oplysninger om uddannelsen:
Jane Bang Jensen
Lektor på uddannelsen i international handel og markedsføring, VIA University College
T: +45 87 55 44 04
E: jaba@via.dk
Yderligere oplysninger:
Lene Rasmussen
Journalist, VIA University College
E: lenr@via.dk
T: +45 87 55 14 15
Nøgleord
Billeder


Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum