Ergoterapeutstuderende hjælper Velux med arbejdsmiljø

I efteråret 2018 gik to studerende fra VIA ind ad hoveddøren hos vinduesproducenten Velux. Men de to var ikke ingeniørstuderende, som der ellers er mange af i Velux.
De to nye praktikanter kom fra Ergoterapeutuddannelsen i VIA og skulle i seks uger arbejde med arbejdsmiljøet hos de cirka 700 ansatte hos Østbirk Bygningsindustri, der er en del af Velux Gruppen.
Praktikanterne Julie Warming Sørensen og Helle Henriksen skulle gennemgå det fysiske arbejdsmiljø i produktionen og give deres bud på, hvordan virksomheden kan optimere arbejdsmiljøet for medarbejderne.
I den daglige produktion forsøger virksomheden at forebygge dårlige arbejdsstillinger. Men ved at gennemgå produktionen, kunne de to studerende gøre både medarbejdere og virksomhedens ledere klogere på vigtige detaljer i virksomhedens arbejdsmiljø.
”Normalt får vi mange ingeniørpraktikanter, men denne gang tog vi imod to ergoterapeutstuderende. Baggrunden var, at vi forsøger at undgå dårlige arbejdsstillinger både på kontorerne og i produktionen. Vi vil jo gerne have, at vores medarbejdere er sunde og undgår nedslidning,” forklarer Carsten Jensen, der er HR manager ved Østbirk Bygningsindustri, som er en del af Velux Gruppen.
Arbejdsmiljø i produktionen
”Det var enormt fedt at være i praktik hos Velux. Vi kunne komme med idéer, og de tog os ekstremt seriøst og lyttede meget til de input, vi kom med,” fortæller Julie Warming Sørensen.
”Vi er blevet behandlet meget som færdiguddannede fagfolk hos Velux,” slår Helle Henriksen fast.
Én af de ting, som Helle og Julie skulle undersøge, var en plan for rotation i produktionen, de lavede en kvalitativ undersøgelse med interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne til at afdække mulighederne.
Medarbejderne skulle skifte maskiner med jævne mellemrum for at undgå at få skader som følge af ensidige belastninger ved maskinerne. De to ergoterapeutstuderende skulle undersøge, hvordan medarbejderne havde det med skifte maskiner og se, om der var plads til forbedringer.
Fandt plads til ændringer
Julie og Helle undersøgte medarbejdernes arbejdsstillinger og lavede en kvalitativ undersøgelse for at afdække mulighederne for at skabe et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Undervejs samarbejdede de med Velux arbejdsmiljørepræsentant og forsøgte sammen at afklare hvilke ændringer, der kunne lade sig gøre.
”Vi fandt ud af, at medarbejderne på trods af rokaden hurtigt røg tilbage i gamle arbejdsvaner. Så vi forsøgte at finde ud af, hvad der skulle til for at motivere dem til at rokere,” fortæller Helle Henriksen.
Med den viden fik ledelsen en større forståelse for medarbejdernes udfordringer og kunne derigennem forsøge at forbedre mulighederne for rotationen.
”En af de ting, vi også kunne, var at give medarbejderne viden om vigtigheden af at skifte maskiner. Vi kunne forklare dem, hvad sker der i kroppen, når man arbejder i samme stilling i lang tid,” uddyber Julie Warming Sørensen.
Begejstring for praktikanterne
Normalt vil praktikanter have en færdiguddannet kollega på arbejdspladsen til at vejlede dem. På Velux var der ingen uddannet ergoterapeut, men de to studerende blev fulgt af en vejleder på uddannelsen. Julie Warming Sørensen fandt det inspirerende, mens Helle Henriksen kunne godt savne at have en uddannet ergoterapeut at sparre med på virksomheden. Men hun blev ikke skræmt væk af den grund.
”Jeg vil gerne arbejde med arbejdsmiljø, så da vi sagde farvel, jeg sagde til Velux: Vi ses, når I slår en stilling op,” griner Helle Henriksen.
Hos Velux Gruppen i Østbirk var HR manager Carsten Jensen overrasket over, hvad de to praktikanter fik fra hånden, mens de var i praktik.
”Julie og Helle har lavet et superflot stykke arbejde. Deres indsats gør, at vi som virksomhed er blevet meget klogere på, hvordan vi kommer videre i arbejdet med vores arbejdsmiljø. Så vi er meget glade for, at vi fik mulighed for at få de to studerende fra ergoterapeutuddannelsen i praktik,” understreger Carsten Jensen.
Kontaktoplysninger
Lene Rasmussen
Journalist, VIA University College
T: +45 87 55 14 15
E: lenr@via.dk
Helle Henriksen
Ergoterapeutstuderende, VIA University College
E: 245072@via.dk
Julie Warming Sørensen
Ergoterapeutstuderende, VIA University College
E: 244977@via.dk
Carsten Jensen
HR Manager & HR Partner
A/S Østbirk Bygningsindustri (der hører under Velux-gruppen)
T: +45 29 49 05 31
E: caj.ob@velux.com
Nøgleord
Billeder

Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
VIA University College: Reformaftalen er et afgørende løft af professionsuddannelserne26.3.2025 15:35:48 CET | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om de erhvervs- og professionsrettede uddannelser vil styrke både uddannelser og karriereveje for de professionsuddannede i Danmark og har potentialet til at gøre uddannelserne mere populære blandt kommende generationer. Det mener rektor i VIA, Gitte Sommer Harrits.
VIA venter flere studerende med kommende reform af professionsuddannelserne15.3.2025 14:07:33 CET | Pressemeddelelse
I år har VIA modtaget 9.533 kvote 2-ansøgninger til sine uddannelser i Region Midtjylland, hvilket er en mindre fremgang i forhold til sidste år. VIAs rektor forventer, at den kommende reform af professionsuddannelserne fremover vil få flere til at uddanne sig til blandt andet sygeplejerske og pædagog.
Fire kommuner går sammen med VIA University College om ny, skolebaseret læreruddannelse i Skive.3.2.2025 09:53:21 CET | Pressemeddelelse
Viborg, Thisted, Morsø og Skive kommuner er blevet enige om hver at oprette 4 nye lærerstillinger til en skolebaseret læreruddannelse på VIAs læreruddannelse i Skive. Med de nye uddannelsesstillinger håber kommunerne på at rekruttere og fastholde flere studerende til uddannelsen og mindske antallet af ikke-uddannede lærere på deres skoler.
National pris til VIA-vejleder fra Viborg3.2.2025 08:34:54 CET | Pressemeddelelse
Hun har bidraget til stærkere studiestart og bedre studiemiljø for de studerende på The Animation Workshop i Viborg – og for den indsats får Sofie Krogh Appel den nationale pris, Vejlederprisen 2025.
I tvivl om uddannelse? Kom på besøg hos VIA i Aarhus til u-days30.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er hverdagen på studiet? Hvordan foregår praktikken? Hvad er en professionsbachelor egentlig? Dét og mange andre spørgsmål kan uddannelsessøgende få svar på til åbent hus på VIAs adresser i Aarhus 20.-22. februar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum