Den københavnske metro har givet boligpriserne et løft
14.6.2019 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

Metroen i København har ikke kun forbedret hovedstadens indbyggeres muligheder for at komme hurtigt fra A til B. Løftet i infrastrukturen har også haft en positiv effekt på boligpriserne.
I en ny analyse har Boligsiden undersøgt priserne på ejerlejligheder i de to nabopostnumre Brønshøj og Vanløse, der begge ligger i samme afstand til centrum af København. Analysen viser, at priserne lå på niveau frem mod et år inden åbningen af metroen i Vanløse i 2003. Siden er der opstået en mærkbar prisforskel.
”Priskurven for Brønshøj og Vanløse har fra 1992 til 2002 nærmest været identisk. Det fortæller os, at vi har at gøre med to områder, der gennem mange år har været lige attraktive for boligkøberne – endda på trods af, at der i Vanløse er op til flere S-togsstationer. Ser vi på salget af ejerlejligheder i året, inden metroen stod færdig, fik priserne et løft i Vanløse. Den udvikling er forsat frem til i dag, når vi sammenholder de to områder,” siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.
Flere områder har fået gavn af metroen
Fra 2002, året inden metroens åbning, og frem til 2018 er priserne på ejerlejligheder steget 94 procent i Brønshøj, mens det gælder 123 procent i Vanløse. I kroner og øre betyder det, at den gennemsnitlige kvadratmeterpris på ejerlejligheder solgt henover sidste år var 5.337 kroner højere i Vanløse. Køber man en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter svarer det til en prisforskel på 426.960 kroner.
Når man ser på øvrige områder, der også har fået metrostationer, vurderer Birgit Daetz, at der har været lignende gevinster.
”Amager har i mange år haft en enkelt hovedfærdselsåre i Amagerbrogade, når det kommer til den kollektive trafik. Men med metrosporet, der splitter sig i to et godt stykke ud på Amager, er den sydlige del af byen blevet langt mere attraktiv, fordi afstanden ind til centrum er blevet markant kortere i rejsetid,” siger Birgit Daetz, og fortsætter:
”Vi ved, at adgangen til offentlig transport betyder meget, når folk køber bolig. I maj måned lavede vi en undersøgelse blandt mere end tusind brugere af Boligsiden, hvor vi spurgte, hvor vigtigt det er med tog, metro eller bus i nærheden, når der skal vælges en bolig. 75 procent svarede, at det enten var vigtigt eller ligefrem afgørende. Derfor giver det god mening, at vi kan aflæse etableringen af metroen i prisstatistikkerne.”
Den næste del af den københavnske metro, Cityringen, åbner efter planen på den anden side af sommeren 2019. Linjen kommer til at køre henover Østerbro og Nørrebro til Frederiksberg, videre til Vesterbro og indre by.
|
Hvor vigtigt er det, at der er offentlig transport i nærheden af den bolig, du skal købe?
(Kilde: Boligsiden) |
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Billeder


Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på bolignyheder.boligsiden.dk og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Nye tal: Forårsboost i udbuddet af alle boligtyper3.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligsidens nye udbudstal for primo april viser en stigning i antallet af boliger til salg den seneste måned. Det gælder for både huse, lejligheder og sommerhuse. Fælles er dog også, at udbuddet fortsat er væsentlig lavere end på samme tidspunkt sidste år.
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
