Ny København – Ringstedbane binder hele Sjælland bedre sammen
Togstrækningen mellem København, Roskilde og Ringsted er en af landets mest travle. Den har længe været så trafikeret, at den har udgjort en flaskehals for rejsende mellem hovedstaden og resten af Danmark. Med åbningen af København-Ringstedbanen kommer der en helt ny linje ind mod København, som forbedrer fremkommeligheden for sjællandske pendlere og giver markante forbedringer for landstrafikken.
Den nye jernbane styrker er et vigtigt skridt på vejen til at udvikle og fremtidssikre infrastrukturen i et større regionalt perspektiv, lyder det fra borgmestrene fra København, Køge og Ringsted.
”Den nye København – Ringstedbane vil gøre det endnu lettere at komme til og fra hovedstaden og vores omkringliggende region. Greater Copenhagen vokser med 300.000 indbyggere de kommende 10 år, hvilket øger presset på veje, togskinner og broer. Derfor har vi fremover brug for endnu flere investeringer i ny infrastruktur for at gøre det lettere at komme rundt og til og fra arbejde. Det er forudsætningen for at vi kan skabe øget vækst og velstand i regionen,” siger Frank Jensen (S).
Som led i åbningen af den nye bane åbnes der også en ny station, Køge Nord Station, hvor pendlerne får mulighed for at skifte fra fjerntog til S-tog og omvendt. På den måde vil den nye bane give pendlere større fleksibilitet og en række tidsbesparelser.
”Den ikoniske stationsbro i Køge Nord bliver et vartegn for hele Køgeområdet. Stationen tilbyder et attraktivt, miljøvenligt alternativ til bilen for de pendlere, der rejser til Køge eller mod København og giver for eksempel børnefamilierne mindre tid på vejen og mere tid ved aftensbordet. Jeg glæder mig til at være en del af den udvikling som Køge Nord Station bringer til Køgeområdet,” siger Marie Stærke (S), borgmester i Køge Kommune
Når banen er indviet, vil rejsetiden med regionaltog mellem Ringsted og København H ligge på ca. 41 minutter. Men når den nye køreplan for 2020 træder i kraft, forventes en rejsetid på ca. 33-34 minutter.
Også mellem Køge og København H vil pendlere opleve markante tidsbesparelser. Fra Køge Nord Station til København H vil rejsetiden være 24 minutter. Indtil åbningen har det taget ca. 38 minutter med S-toget mellem Køge og København H.
Den nye strækning er samtidig et vigtigt skridt i retning af at fremtidssikre hele regionen. Den nye bane vil nemlig ikke kun forbedre strækningen mellem København, Køge og Ringsted, men også samtidig give bedre rejsemuligheder og kortere rejsetider til og fra Lolland - og dermed binde Sjælland bedre sammen med det øvrige Europa via den kommende Fehmern-forbindelse.
”Med Ringstedbanen flytter Ringsted endnu tættere på Danmarks hovedstad. Sammen med den kommende Fehmern-forbindelse bliver Ringsted i endnu højere grad et trafikalt knudepunkt – både i Danmark og i Greater Copenhagen. Hver dag pendler 19.000 mennesker ind eller ud fra Ringsted for at arbejde. Med de nye jernbane-forbindelser bliver det endnu nemmere at komme til og fra Ringsted for pendlere uanset om de kommer fra Fyn og Jylland, Sydsjælland eller hovedstadsområdet,” siger Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten
Kontaktoplysninger
- Overborgmester Frank Jensen via kommunikationsmedarbejder Simon Kærup, 24926298
- Køges borgmester Marie Stærke på 24 90 20 00
- Ringsteds borgmester Henrik Hvidesten, 24 48 06 21
Fakta om København - Ringstedbanen
- København - Ringstedbanen blev vedtaget den 22. oktober 2009 af en bred forligskreds i Folketinget. Anlægget gik i gang i 2010, og har kostet 10 mia. kr., som blev finansieret på trafikaftalen ’En grøn transportpolitik’ i 2009.
- Den nye bane er 60 kilometer lang og er Danmarks første højhastighedstogbane. Det betyder, at der er mulighed for hastigheder på op til 250 km/t for passagertog. Der er endnu ikke tog, som kører så hurtigt, men på den måde er banen fremtidssikret.
- København - Ringstedbanen får kun en ny station, Køge Nord Station, som bliver knudepunkt for skift til og fra S-toget.
Fakta om Køge Nord Station
- Den nye Køge Nord Station bliver med sin placering over E20 et centralt knudepunkt for både biler og tog. Den er indrettet med et stort parkér-og-rejs anlæg lige ved motorvejen med 650 p-pladser. Herfra kører togene til København, Vestsjælland, Fyn og Jylland samt via Køge Station direkte til Næstved.
- Stationen er tegnet af den danske tegnestue COBE (som også står bag bl.a. Israels Plads, The Silo i Nordhavn, Nørreport, Papirøen og kulturhusene i Nordvest) efter en international arkitektkonkurrence.
Fakta om investering i infrastruktur
- Greater Copenhagen samarbejdet blev etableret i 2016 og består af alle kommuner og regioner i Halland, Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland - i alt fire regioner og 85 kommuner.
- Greater Copenhagen står sammen om en række ambitiøse mål, herunder investeringer i flere forbindelser over Øresund, udbygning af Københavns Lufthavn og Femernforbindelsen, som står færdig i 2028 og vil ændre mobiliteten for mennesker og transporten af gods.
Nøgleord
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
Et år efter lukningen af Pusher Street: Sådan er trygheden i dag5.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På søndag er det et år siden, Pusher Street blev ryddet én gang for alle. Nu viser nye tal, hvordan trygheden ser ud et år efter rydningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum