Forskere: Der er brug for et nyt syn på udlændinge i Danmark
27.5.2019 14:49:46 CEST | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse

Midt i en valgkamp, hvor tonen i den danske udlændingedebat er hårdere end hidtil, insisterer en gruppe SDU-forskere på, at der er alvorligt brug for et anderledes perspektiv på flygtninge og indvandrere i Danmark.
Et perspektiv, der kan punktere de myter, som præger debatten, og give et realistisk billede af, hvilke problemer og udfordringer Danmark og de øvrige mangfoldige og moderne europæiske lande står midt i.
Det er blandt konklusionerne i forskningsprojektet ”Kunst, kultur og politik i den postmigrantiske tilstand”, som forskningsgruppen netop har præsenteret med kombineret filmpremiere og bogreception 26. maj på Teater Grob i København som led i teaterfestivalen Cph. Stage
Strammere og halalhippier
Forskerne peger især på, at det danske samfund – og i særdeleshed den politiske debat - er nødt til at bevæge sig videre fra den fastlåste konflikt mellem strammere og halalhippier.
Der er brug for at forholde sig langt mere realistisk til det faktum, at migration har fundet sted i mange årtier, og i dag er et centralt træk ved moderne europæiske lande. Vi kan ikke blive ved med at diskutere for eller imod indvandring, for indvandringen er kommet for at blive.
- Vi er nødt til at ryste beskrivelsen og få bedre fat i virkeligheden i debatterne om indvandring, for virkeligheden er i fuld gang med at rykke sig. Det handler ikke om etnicitet, men om holdninger. Det er langt mere interessant, hvor du vil hen, end hvor du kommer fra, forklarer lektor Moritz Schramm fra Institut for Kulturvidenskaber på SDU.
Han peger samtidig på begrebet postmigration som et enormt nyttigt værktøj til at få bedre greb om virkeligheden efter migrationen.
- Postmigration et meget givende og brugbart perspektiv, fordi man insisterer på, at ”vi” i et samfund altid vil bestå af en mangfoldighed af livshistorier og baggrunde og samtidig understreger, at postmigrantiske samfund er ”messy spaces” fyldt med udfordringer og konflikter.
Mange af politikerne i den nuværende valgkamp ville opponere kraftigt mod det synspunkt. Hvad vil I sige til dem?
- Det er klart, at mange politikere vil afvise de her begreber lynhurtigt, fordi der er brug for at slå igennem med klare budskaber i en valgkamp. Vores projekt helt modsat er at pege på kompleksiteten i udlændinge-spørgsmål og slå fast, at det ikke er så simpelt, som politikerne fremstiller det, svarer ekstern lektor Hans Christian Post.
Er vi farveblinde?
Moritz Schramm uddyber, at det nye perspektiv bidrager til at få stillet de rigtige spørgsmål omkring indvandring, integration og udlændingedebat.
Eksempelvis hvordan og hvorfor man i stor stil skriver dele af befolkningen ud af samfundets ”vi” og holder dem ud i strakt arm med en tillokkende – men reelt uopnåelig - gulerod om fremtidig accept, hvis bare de bliver som ”os”.
- Vi kan ikke løse de eksisterende problemer, hvis vi fastholder fortællingen om, at det kun er dem derude, som er problemet. Der er brug for at tale om privilegier, repræsentationsproblemer og strukturel racisme i det danske samfund. Vi er nødt til at kunne se indad og begynde at få øje på, hvor vi er farveblinde og ikke ser, når nogen bliver marginaliseret.
Brug for forandring
Her er SDU-forskerne – måske noget overraskende – på linje med Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen. I forskningsprojektets dokumentarfilm ”Vi er her” om migrationen og dens eftervirkninger melder chefredaktøren sig meget klart på banen som fortaler for en ny vej i udlændingedebatten:
- Politikerne i det her land har svigtet. De fastholder drømmen om det gamle Danmark, hvor alle i opgangen hed Petersen og Madsen og Jensen, men den drøm er ikke realistisk. Virkeligheden er, at der er kommet nogle mennesker til det her land, og de er kommet for at blive, og der er en opgave som skal løse omkring integration, lad os nu komme i gang, siger Poul Madsen i filmen og uddyber:
-Lige nu taler alle meget hårdt og meget brutalt om mennesker, der bor i det her land. Hvis det politiske system ikke vågner op og forstår, at man er nødt til at tale på en anden måde, så er jeg ikke specielt optimistisk.
SDU's kulturforskere ser dog - efter en årrækkes studier i bevægelserne på udlændingeområdet - anderledes på situationen, fordi der er steder i det danske samfund, hvor man allerede er i fuld gang med at tale på helt andre måder om udlændinge og integration. Blandt andet på teaterscenerne, hvor nye perspektiver og alliancer vinder frem. Både når rapper og skuespiller Zaki på landets førende scener tager danskhed og racisme under kras og kærlig behandling, og når dansk teaters nye instruktørstjerne Anna Andrea Malzer har som erklæret projekt at producere teater, der kan få hendes venner - uanset hudfarve - til at tale bedre sammen.
Læs mere om forskningsprojektet her:
https://www.sdu.dk/da/nyheder/forskningsnyheder/postmigration
Kontakter
Lektor Moritz Schramm, Institut for Kulturvidenskaber ved SDU, mobil: 41284509
mail: mosch@sdu.dk
Ekstern lektor og filminstruktør Hans Christian Post, Institut for Kulturvidenskaber ved SDU, mail: hcpost@sdu.dk
Billeder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
AI kan gøre takeaway-leveringer mere effektive9.9.2026 11:27:20 CEST | Pressemeddelelse
En AI-baseret model kan samle flere takeawayordrer på samme tur og reducere behovet for bude uden at øge ventetiden. Modellen er udviklet med bidrag fra SDU-forsker Yihua Wang og testet på mere end 650.000 virkelige leveringer.
Manimozhiyan Arumugam udnævnt til professor i AI-drevet patientstratificering og mikrobiombaserede interventioner ved SDU og OUH8.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny professor skal styrke forskningen i menneskets tarmmikrobiom ved at kombinere datavidenskab med eksperimentelle metoder for bedre at forstå sygdomme og identificere potentielle interventioner.
Nyt studie viser, at psykedeliske stoffer ikke påvirker hjernen ens3.9.2026 13:33:54 CEST | Pressemeddelelse
LSD, psilocybin og andre psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som én samlet gruppe. Men et nyt studie viser, at hvert stof påvirker hjernen forskelligt. Det kan få betydning for udviklingen af fremtidige behandlinger af psykiske lidelser.
SDU-forsker modtager prestigefyldt EU-bevilling3.9.2026 12:10:51 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Marie-Pier Bergeron Boucher modtager en ERC Starting Grant Fra Det Europæiske Forskningsråd til at undersøge, hvordan levetid kan estimeres mere præcist.
Historisk dag: SDU åbner ny campus i Vejle1.9.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle bliver i dag universitetsby, når Syddansk Universitet officielt åbner sin nye campus i byen. De første 178 studerende begynder på fire engelsksprogede bacheloruddannelser inden for Artificial Intelligence, Computer Science, Interactive Technology Engineering og Software Engineering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

