Nybagte familier får hjemlig fødeoplevelse på Rigshospitalet
Fødeklinikken er et nyt tilbud til kommende forældre, hvor den gravide forventes at føde spontant og uden problemer. Regionsrådet i Region Hovedstaden besluttede 2018 at oprette fødeklinikker på fire af Region Hovedstadens fem fødesteder. Bl.a. for at imødekomme kvindernes ønske om at føde i et hjemligt miljø - i trygge rammer på hospitalet.
"Rigtigt mange familier vil gerne have en naturlig fødsel i omgivelser, der ikke minder om et sygdomsforløb i en hospitalsseng – men hvor de samtidig er tæt på hospitalets dygtige medarbejdere, hvis noget går galt. Samtidig ved vi, at en rolig fødsel giver færre komplikationer. Derfor er jeg rigtigt glad for, at vi nu kan tilbyde kommende forældre en tryg og rolig start på livet som familie," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hyggelig og hjemlig indretning
Fødeklinikken på Rigshospitalet er fysisk placeret på samme etage som Fødegangen. På Fødeklinikken er to nyindrettede fødestuer. Fødestuerne er indrettet i et hjemligt miljø, der understøtter det spontane fødselsforløb. Det traditionelle fødeleje er udskiftet med en fødesofa, der rummer gode muligheder for at skifte fødestillinger undervejs i forløbet. Derudover indeholder stuerne et stort fødekar og et loungeområde.
Flere valgmuligheder i forbindelse med fødslen
Fødeklinikken giver flere valgmuligheder for kvinderne og deres partnere i forbindelse med fødslen. På Rigshospitalet er man glade for nu at kunne tilbyde denne mulighed, fortæller chefjordemoder Rikke Nue Møller:
"Åbningen af Fødeklinikken betyder, at de kvinder, der er sunde og raske og har haft en graviditet, der er forløbet uden problemer, fremover kan vælge mellem at føde hjemme, på Fødegangen eller Fødeklinikken."
"Vi tilbyder fødsel på Fødeklinikken til kvinder, der er til terminen, og hvor fødslen går i gang af sig selv. Hvor jordemoderen har en forventning om, at fødslen vil forløbe spontant, og hvor kvinden har et ønske om at føde på stort set samme vilkår som hjemmefødsel," forklarer Rikke Nue Møller.
Styrket arbejdsmiljø
Åbningen af Fødeklinikken giver ud over at styrke det samlede fødselstilbud på Rigshospitalet også mulighed for at styrke arbejdsmiljøet. Rikke Nue Møller forklarer:
"Vi har længe arbejdet med ideen om at tilbyde jordemødrene muligheden for at arbejde i mindre enheder, da vi er overbeviste om, at det skaber et godt arbejdsmiljø. Fødeklinikken giver os mulighed for at afprøve dette.
"Det er en mindre gruppe af jordemødre, der skal arbejde med fødslerne på Fødeklinikken det første år. Det betyder, at der er langt større sandsynlighed for, at jordemoderen møder den samme kollega igen i vagten og kan bruge vedkommende som sparringspartner, forklarer Rikke Nue Møller og understreger: - Fødeklinikken giver os samtidig mulighed for at sætte fokus på den normale proces i fødslen, og netop dette har længe været et stort ønske for jordemødrene på vores arbejdsplads."
Fødeklinikken åbner officielt den 15. maj 2019 og indvies af Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen kl. 10.30 på Rigshospitalet. Opgang 4. 2. sal.
Presseinformation
- Pressen er velkommen efter aftale med Rigshospitalet gennem kommunikationsrådgiver Linda Svenstrup Munk: linda.svenstrup.munk@regionh.dk tlf. 22966898.
- Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S): Via Region Hovedstadens pressevagt på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
20 millioner til at nedbringe ventetiden til operationer og høreapparatsbehandling4.7.2025 10:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Politikerne i Region Hovedstaden vil sikre hurtigere udredning og behandling for patienter, der oplever længere ventetid til fx en planlagt operation af brok eller til at få høreapparat.
Mere psykiatrisk hjælp til både børn og voksne3.7.2025 12:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden har afsat penge til mere hjælp fra praktiserende speciallæger indenfor psykiatrien. Der er fundet penge til hjælp til både børn, unge og voksne med behov for psykiatrisk udredning og behandling.
Virtuel virkelighed giver nyt håb til patienter med stemmehøring3.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning publiceret i The Lancet Psychiatry viser markant effekt af ny VR-behandling. Studiet dokumenterer, at patienter med skizofreni oplever mindre stemmehøring en ved almindelig behandling.
Amager og Hvidovre Hospital orienterer borgere om manglende opfølgning på undersøgelse1.7.2025 13:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Hospitalet har konstateret, at der i forbindelse med specifikke typer af skanninger - primært af hjertet - ikke er sket en korrekt opfølgning på bifund ved undersøgelsen. Fejlen kan betyde, at tidlige tegn på sygdom, primært i lungerne, ikke er blevet opdaget. Hospitalet er i gang med at gennemgå ca. 800 skanninger, og det ventes at omkring 20 patienter skal indkaldes til nærmere undersøgelse.
Hvidovre-professor modtager 60 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden27.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Professor Nina Weis fra Hvidovre Hospital modtager 60 mio. kroner fra Novo Nordisk Fondens 2025 Challenge Programme til at undersøge sammenhængen mellem kronisk hepatitis B og fx hjertesygdomme og diabetes 2 – og potentielt redde mange tusinder liv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum