Djøf lancerer nyt, forbedret indeks for meningsmålinger: Første uge viser stigende tilslutning til rød blok

Vi så det ved afstemningen om Brexit i Storbritannien. Vi så det ved det seneste præsidentvalg i USA. Og vi har også set det ved tidligere danske valg. Meningsmålinger kan tage fejl og skyde ved siden af.

Det er et problem. Både for partierne, for vælgerne og for demokratiet. For temperaturmålingerne af tingenes tilstand i politik bliver ofte til historier i medierne.

Upræcise målinger kan derfor være med til at skabe forvrængede eller i værste fald direkte forkerte opfattelser af virkeligheden. Og de kan smitte af på folkestemningen og på hvordan et parti eller sågar en blok italesættelses og dermed opfattes. Eller have betydning for, hvor vælgerne sætter krydset på valgdagen.

Derfor lancerer Djøf nu et nyt indeks, der ved at vægte offentliggjorte målinger på en ny og forbedret måde giver et mere præcist bud på partiernes opbakning frem mod folketingsvalget 5. juni.

Nyt Djøf-indeks

- I Djøf vil vi gerne være med til at genskabe tilliden til meningsmålingerne – og samtidig kommunikere de statistiske usikkerheder, der altid knytter sig til den slags målinger. Mange tror fejlagtigt, at en meningsmåling er en eksakt beskrivelse af virkeligheden og vælgernes holdninger. Men de er et stærkt værktøj, hvis de udføres rigtigt og med transparens omkring de metodiske valg og den statistiske usikkerhed. Det nye Djøf-indeks er både mere præcist og helt transparent, siger Sigge Winther Nielsen, chef for Public Affairs i Djøf.

Djøf-indekset, som det nye indeks hedder, lanceres i samarbejde med de to valgforskere og eksperter i meningsmålinger, Martin Vinæs Larsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Jens Olav Dahlgaard, adjunkt på CBS.

Forventer at ramme mere præcist end andre

De to valgforskere har en stærk tiltro til, at det nye indeks vil tegne et mere præcist billede af vælgernes holdninger, end de øvrige enkeltmålinger og vægtede indeks, som præsenteres i medierne.

- Vi siger ikke, at nogle meningsmålingsinstitutter er bedre end andre. Men historisk kan man se, hvor langt de har ramt ved siden af. En analyse af sidste valgs meningsmålinger viser for eksempel, at den statistiske usikkerhed i de enkelte målinger er langt større – faktisk dobbelt så stor - end vi får at vide. Den historik bruger vi, når vi vægter de daglige meningsmålinger i Djøf-indekset, siger Martin Vinæs Larsen.

Djøf-indekset adskiller sig fra andre målinger og vægtede snit ved at vægte målinger på baggrund af en Bayesiansk statistisk model.

Samtidig tager indekset højde for, at støtten til ét parti er afhængig af støtte til andre partier. For eksempel partier, der kæmper om de samme vælgere. Og så kalibrerer Djøf-indekset den statistiske usikkerhed med hvor præcise gennemsnittene af tidligere målinger har været. Indekset udgives alle hverdage under hele valgkampen.

- Man får aldrig den perfekte enkeltmåling, men hvis vi ser på tværs af målingerne og ved at beregne den statistiske usikkerhed på baggrund af tidligere præcision og performance, er målinger rigtig gode til at forudsige et resultat. Vi er ikke bange for at sige, at vi forventer at ramme mere præcist end de andre, siger Jens Olav Dahlgaard.

Djøf-indekset vil alle hverdage blive offentliggjort på Djøfs Twitter-profil (@djoef) og på Martin Vinæs Larsen (@mvinaes) og Jens Olav Dahlgaards (@jodahlgaard) Twitter-profiler.

Djøf udgiver gennem Jurist- og Økonomforbundets forlag efter hvert folketingsvalg en tilbundsgående valgundersøgelse af resultater, tendenser og vælgeradfærd – og af grundene hertil. Valgundersøgelsen er den længstvarende videnskabelige spørgeskemaundersøgelse i Danmark. Den er blevet gennemført efter hvert valg siden folketingsvalget i 1971.

Sådan står partierne lige nu

De første resultater kan ses i vedhæftede grafikker.

Hvad viser Djøf-indekset?

Djøf-indekset består af tre forskellige elementer, der tager temperaturen på valgkampen. Den ene graf viser opbakningen til de enkelte partier. Det højeste punkt på kurven er det, der er størst sandsynlighed for. Jo højere kurven er, jo større er sandsynligheden.

Derudover består indekset af yderligere to grafikker: En, der viser hvor stor en procentuel opbakning, de to blokke har, og en, der viser mandatfordelingen mellem blokkene for partier over spærregrænsen. I begge fremstillinger er én graf, hvor Alternativet og Stram Kurs er regnet med i henholdsvis rød og blå blok og én, hvor de to partier ikke er regnet med.

Indekset inddrager målinger fra Epinion, Gallup, Greens, Norstat, YouGov, Voxmeter og Wilke og giver mulighed for at zoome ind på aktuelle udviklinger for enten blokke eller partier i løbet af valgkampen.

For mere information:

Martin Vinæs Larsen, tlf. 60 71 65 45

Sigge Winther Nielsen, tlf. 29 26 19 29