Djøf lancerer nyt, forbedret indeks for meningsmålinger: Første uge viser stigende tilslutning til rød blok

Vi så det ved afstemningen om Brexit i Storbritannien. Vi så det ved det seneste præsidentvalg i USA. Og vi har også set det ved tidligere danske valg. Meningsmålinger kan tage fejl og skyde ved siden af.
Det er et problem. Både for partierne, for vælgerne og for demokratiet. For temperaturmålingerne af tingenes tilstand i politik bliver ofte til historier i medierne.
Upræcise målinger kan derfor være med til at skabe forvrængede eller i værste fald direkte forkerte opfattelser af virkeligheden. Og de kan smitte af på folkestemningen og på hvordan et parti eller sågar en blok italesættelses og dermed opfattes. Eller have betydning for, hvor vælgerne sætter krydset på valgdagen.
Derfor lancerer Djøf nu et nyt indeks, der ved at vægte offentliggjorte målinger på en ny og forbedret måde giver et mere præcist bud på partiernes opbakning frem mod folketingsvalget 5. juni.
Nyt Djøf-indeks
- I Djøf vil vi gerne være med til at genskabe tilliden til meningsmålingerne – og samtidig kommunikere de statistiske usikkerheder, der altid knytter sig til den slags målinger. Mange tror fejlagtigt, at en meningsmåling er en eksakt beskrivelse af virkeligheden og vælgernes holdninger. Men de er et stærkt værktøj, hvis de udføres rigtigt og med transparens omkring de metodiske valg og den statistiske usikkerhed. Det nye Djøf-indeks er både mere præcist og helt transparent, siger Sigge Winther Nielsen, chef for Public Affairs i Djøf.
Djøf-indekset, som det nye indeks hedder, lanceres i samarbejde med de to valgforskere og eksperter i meningsmålinger, Martin Vinæs Larsen, adjunkt ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Jens Olav Dahlgaard, adjunkt på CBS.
Forventer at ramme mere præcist end andre
De to valgforskere har en stærk tiltro til, at det nye indeks vil tegne et mere præcist billede af vælgernes holdninger, end de øvrige enkeltmålinger og vægtede indeks, som præsenteres i medierne.
- Vi siger ikke, at nogle meningsmålingsinstitutter er bedre end andre. Men historisk kan man se, hvor langt de har ramt ved siden af. En analyse af sidste valgs meningsmålinger viser for eksempel, at den statistiske usikkerhed i de enkelte målinger er langt større – faktisk dobbelt så stor - end vi får at vide. Den historik bruger vi, når vi vægter de daglige meningsmålinger i Djøf-indekset, siger Martin Vinæs Larsen.
Djøf-indekset adskiller sig fra andre målinger og vægtede snit ved at vægte målinger på baggrund af en Bayesiansk statistisk model.
Samtidig tager indekset højde for, at støtten til ét parti er afhængig af støtte til andre partier. For eksempel partier, der kæmper om de samme vælgere. Og så kalibrerer Djøf-indekset den statistiske usikkerhed med hvor præcise gennemsnittene af tidligere målinger har været. Indekset udgives alle hverdage under hele valgkampen.
- Man får aldrig den perfekte enkeltmåling, men hvis vi ser på tværs af målingerne og ved at beregne den statistiske usikkerhed på baggrund af tidligere præcision og performance, er målinger rigtig gode til at forudsige et resultat. Vi er ikke bange for at sige, at vi forventer at ramme mere præcist end de andre, siger Jens Olav Dahlgaard.
Djøf-indekset vil alle hverdage blive offentliggjort på Djøfs Twitter-profil (@djoef) og på Martin Vinæs Larsen (@mvinaes) og Jens Olav Dahlgaards (@jodahlgaard) Twitter-profiler.
Djøf udgiver gennem Jurist- og Økonomforbundets forlag efter hvert folketingsvalg en tilbundsgående valgundersøgelse af resultater, tendenser og vælgeradfærd – og af grundene hertil. Valgundersøgelsen er den længstvarende videnskabelige spørgeskemaundersøgelse i Danmark. Den er blevet gennemført efter hvert valg siden folketingsvalget i 1971.
Sådan står partierne lige nu
De første resultater kan ses i vedhæftede grafikker.
Hvad viser Djøf-indekset?
Djøf-indekset består af tre forskellige elementer, der tager temperaturen på valgkampen. Den ene graf viser opbakningen til de enkelte partier. Det højeste punkt på kurven er det, der er størst sandsynlighed for. Jo højere kurven er, jo større er sandsynligheden.
Derudover består indekset af yderligere to grafikker: En, der viser hvor stor en procentuel opbakning, de to blokke har, og en, der viser mandatfordelingen mellem blokkene for partier over spærregrænsen. I begge fremstillinger er én graf, hvor Alternativet og Stram Kurs er regnet med i henholdsvis rød og blå blok og én, hvor de to partier ikke er regnet med.
Indekset inddrager målinger fra Epinion, Gallup, Greens, Norstat, YouGov, Voxmeter og Wilke og giver mulighed for at zoome ind på aktuelle udviklinger for enten blokke eller partier i løbet af valgkampen.
For mere information:
Martin Vinæs Larsen, tlf. 60 71 65 45
Sigge Winther Nielsen, tlf. 29 26 19 29
Nøgleord
Billeder



Information om Djøf
Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.
Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Godt at det gøres tydeligt, at studerende også har ret til et chikanefrit undervisningsmiljø6.5.2025 22:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om erhvervsuddannelser medfører også en ændring af loven om undervisningsmiljø så skoler og uddannelsesinstitutioner får pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for diskrimination, seksuel chikane og øvrige krænkelser. Det er godt, mener Djøf.
Fynbo bliver ny forperson for 22.000 medlemmer af Djøf Studerende29.4.2025 14:22:32 CEST | Pressemeddelelse
Laurits Rasmussen, stud.polit på Københavns Universitet er valgt som ny forperson for Djøf Studerende. ”Vi skal fortsætte kampen for ordentlige forhold for de studerende”, siger Laurits Rasmussen.
Uhørt vækst: Djøf vil høre dem, der skaber væksten28.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Djøf kalder på de oversete stemmer i erhvervslivet og inviterer tusindvis af vidensarbejdere til at pege på barrierer og løsninger for fortsat vækst i Danmark.
Djøf kårer Årets Djøf Senior8.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus, blev d. 7. april 2025 kåret som vinder af Årets Djøf Senior. Den nyindstiftede pris hylder hans vedvarende og fortsat faglige bidrag til samfundet, som han har ydet efter sin pensionering.
Djøf: Kvinder tjener stadig markant mindre end mænd for samme arbejde8.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En mandlig chef i en privat virksomhed tjener 100.000 kroner mere om året i gennemsnit end en kvindelig chef. For almindelige ansatte er forskellen cirka 50.000 kroner om året – for det samme arbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum