Prissammenligningstjenesten Samlino.dk ansætter ny administrerende direktør
Prissammenligningstjenesten Samlino.dk har ansat den 30-årige Erik Kofoed som ny administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Head of Strategy & Transformation i TDC Erhverv og har tidligere arbejdet ved The Boston Consulting Group (BCG).
Erik Kofoed udtaler:
”Jeg har set meget frem til at blive en del af Samlino.dk. Det er en virksomhed med et stærkt brand, som allerede har markeret sig som Danmarks førende sammenligningsportal inden for bilforsikringer, bank- og teleprodukter. Samtidig er det en virksomhed, der stadig har en masse uforløst potentiale – min vigtigste opgave fremadrettet bliver derfor at sikre, at vi fortsætter Samlino.dks stærke udvikling ved at forbedre kundeoplevelsen og tilknytte endnu flere partnere i endnu flere produktkategorier.”
”Mange forbrugere finder det enormt besværligt at skabe sig et overblik over, hvor de kan finde den bedste bilforsikring eller bredbåndsabonnement. Det er komplekse markeder med en masse forskellige produkter og udbydere, som er svære at sammenligne”, fortæller Erik Kofoed. ”Vores undersøgelser viser dog, at vores kunder sparer tusindvis af kroner hvert år ved bruge vores platform til at vælge det rigtige produkt til den billigste pris”.
Samlino.dk holder til på Islands Brygge i København og består af ca. et dusin ansatte i København plus en række IT-udviklere i Lissabon. ”Vi har et ungt og talentfuldt hold i både i Danmark og Portugal. Jeg er fuldt ud overbevist om, at vi får indfriet vores ambitioner”, afslutter Erik Kofoed.
OM ERIK KOFOED
Erik Kofoed er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet med udvekslingsophold på The Wharton School og University of Pennsylvania i USA. Han kommer fra en stilling som Head of Strategy & Transformation i TDC Erhverv og har tidligere været Project Leader i The Boston Consulting Group (BCG). Erik Kofoed er født og opvokset på Bornholm, men bor nu på Frederiksberg med sin kæreste, Astrid.
FOR YDERLIGERE OPLYSNINGER
Ring den nye administrerende direktør for Samlino.dk op på +45 61 67 80 20 eller e-mail ham på erik.kofoed@samlino.dk.
Nøgleord
Kontakter
Erik KofoedAdm. direktør
Tlf:61678020erik.kofoed@samlino.dkLinks
Information om Samlino.dk ApS
Samlino.dk blev stiftet i 2014 og har som erklæret mission at skabe transparens og hjælpe de danske forbrugere med at få de bedste vilkår og priser, når de skal vælge forsikrings-, bank- og teleprodukter.
Samlino.dk er en del af CompareEuropeGroup, som har hovedkvarter i London og ud over Danmark opererer i Finland, Belgien og Portugal.
Firmaet fik i 2017 tilført 150 mio. kroner af en række investorer, som tæller Nova Founders, Lars Seier Christensen, Thorleif Krarup, Waldemar Schmidt og Peter Thiel.
For yderligere information, se www.samlino.dk.
Følg pressemeddelelser fra Samlino.dk ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Samlino.dk ApS
Tyve på spil: Her er din bil mest udsat i København14.11.2018 08:26:08 CET | Pressemeddelelse
Særligt et område i centrum af København har ofte besøg af biltyve, viser aktindsigt, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har fået udleveret
Dansk selskab høster international hæder16.10.2018 08:44:17 CEST | Pressemeddelelse
CompareEuropeGroup, der står bag den danske sammenligningstjeneste Samlino.dk, udnævnt til virksomhed ”alle ledere i forsikringsbranchen bør kende” på årets InsurTech 100-liste
Ferieklar? Disse kort skal du huske, hvis du kører på ferie i udlandet11.10.2018 12:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien står for døren, og for mange danskere betyder det bilferie. Men det er vigtigt at have styr på forsikringerne, så du undgår ubehagelige overraskelser
Rekord mange familier har tre biler i garagen5.10.2018 08:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af familier, der har tre biler i husstanden, er stærkt stigende – tusindvis af kroner at spare, når du skal forsikre bilparken
Danske bilister stikker af fra parkeringsskader i stor stil13.9.2018 07:06:39 CEST | Pressemeddelelse
Nordjyderne er de værste til at stikke af fra såkaldte Bilka-buler – skarpt forfulgt af sjællænderne, viser ny måling fra Samlino.dk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum