Danske bilister stikker af fra parkeringsskader i stor stil
Omkring halvdelen af alle danske bilister har oplevet at komme ud til sin bil, der havde fået en skade, mens den var parkeret.
Men hvad værre er, så svarer hele 86 procent af de adspurgte, at vedkommende, der har lavet skaden, ikke har givet sig til kende ved eksempelvis at lægge en seddel med sine kontaktoplysninger, hvilket betyder, at de selv måtte betale for reparationen.
Det viser en rundspørge, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for sammenligningstjenesten Samlino.dk.
Fænomenet er også kendt som såkaldte 'Bilka-buler', og på landsplan er det især bilister på Sjælland og i Nordjylland, der 'glemmer' at give sig til kende - her svarer henholdsvis 91 og 92 procent, at de har oplevet, at den anden bilist er kørt fra stedet uden at lægge sin kontaktoplysninger.
Bilisterne i Hovedstaden de flinkeste i landet til at lægge oplysninger, når de har forårsaget en skade. Her er det 'kun' 81 procent, der har oplevet, der ikke var lagt en seddel eller andet ved en skade.
Tendensen bekræftes hos forsikringsselskabet Codan.
- Ja, det er noget, vi oplever i Codan. Derfor tilbyder vi også tilvalget ’selvrisikodækning’, der fritager kunden for selvrisikoen ved visse typer af skader som eksempelvis udskiftning af forrude, hærværk og parkeringsskader, hvis kundens bil er blevet påkørt af et andet køretøj. Selvrisikodækningen er ganske populær blandt kunder med kaskodækning, og netop parkeringsskader udgør faktisk vores største udgifter på den dækning, siger pressechef Mads Houe.
Skader koster i snit 5.000 kroner
Også hos Gjensidige Forsikring kan man nikke genkendende til det lidt kedelige mønster:
- Vi har en gennemsnitsskade på 5000 kroner på den her type skader. Den får man jo selv lov til at betale, siger kommunikationschef Trine Andrup, der påpeger, at kunderne også her har mulighed for at tegne en udvidet dækning, som friholder dem for selvrisiko ved disse typer af skader, hvor modparten ikke har givet sig tilkende.
Direktør i Samlino.dk, Kristian Pitzner-Jørgensen, kalder det 'umådelig dårlig stil' at stikke af fra et uheld, og så minder han om, at det faktisk er en overtrædelse af Færdselsloven og dermed strafbart, hvis man bliver opdaget.
- Hvis der er en, der ser, du stikker af fra et uheld, og vedkommende noterer dine oplysninger, så risikerer du, at det ender som en politisag, og så kan du godt vinke farvel til enhver hjælp fra dit forsikringsselskab. siger han.
Nøgleord
Information om Samlino.dk ApS
Følg pressemeddelelser fra Samlino.dk ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Samlino.dk ApS
Prissammenligningstjenesten Samlino.dk ansætter ny administrerende direktør8.5.2019 12:04:02 CEST | Pressemeddelelse
Den 30-årige Erik Kofoed er blevet ansat som adm. direktør for Samlino.dk
Tyve på spil: Her er din bil mest udsat i København14.11.2018 08:26:08 CET | Pressemeddelelse
Særligt et område i centrum af København har ofte besøg af biltyve, viser aktindsigt, som sammenligningstjenesten Samlino.dk har fået udleveret
Dansk selskab høster international hæder16.10.2018 08:44:17 CEST | Pressemeddelelse
CompareEuropeGroup, der står bag den danske sammenligningstjeneste Samlino.dk, udnævnt til virksomhed ”alle ledere i forsikringsbranchen bør kende” på årets InsurTech 100-liste
Ferieklar? Disse kort skal du huske, hvis du kører på ferie i udlandet11.10.2018 12:37:51 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien står for døren, og for mange danskere betyder det bilferie. Men det er vigtigt at have styr på forsikringerne, så du undgår ubehagelige overraskelser
Rekord mange familier har tre biler i garagen5.10.2018 08:56:33 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af familier, der har tre biler i husstanden, er stærkt stigende – tusindvis af kroner at spare, når du skal forsikre bilparken
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum