Ishøj Kommune får 10,7 mio. til nyt sundhedshus
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp smiler bredt i disse dage.
Hans kommune har nemlig netop modtaget 10.763.000 kroner fra Sundheds- og Ældreministeriet til etableringen af et nyt sundhedshus.
Pengene kommer fra en særlig pulje til nye læge- og sundhedshuse, som alle kommuner har haft mulighed for at søge penge fra.
”Det er jo en meget glædelig nyhed, at vi nu får disse penge. Vi har længe arbejdet med at sikre, at alle borgere i vores kommune kan få en læge i deres egen kommune, og vi kommer et stort skridt nærmere vores mål med denne bevilling,” siger Ole Bjørstorp.
Ishøj får sit tredje sundhedshus
Pengene fra ministeriet skal bruges til et nyt sundhedshus, som skal ligge i kommunens nye bygning – Brohuset – tæt på stationen og bycentret.
Med bevillingen i hus ligger det dermed fast, at Ishøj Kommune snart får en ny lægepraksis, som vil slå dørene op for patienter i starten af næste år.
”Med disse penge får vi dækket næsten alle omkostninger til vores nye sundhedshus, hvis byggeri vi altså nu kan sætte i gang,” siger Ole Bjørstorp.
Flere vil få en læge i kommunen
Det nye sundhedshus i Brohuset på Vejlebrovej 45 vil indtil videre huse tre læger. De to – Merete Sværke og Alvaro Tamariz – har allerede en praksis i Ishøj, men flytter altså i nye, moderne lokaler i Brohuset.
Her åbner de en fælles praksis sammen med en ny læge – hvilket dermed vil give flere Ishøj-borgere mulighed for at flytte til en læge inden for kommunens grænser.
”Med tilgangen af den nye læge fortsætter vi en meget positiv tendens med flere læger her i kommunen. Sidste år havde omkring 8.000 borgere en læge uden for Ishøj, men så åbnede vi jo en lægepraksis med to nye læger i bycentret. Og med endnu en praksis i Brohuset vil blot nogle få tusinde borgere have en læge uden for kommunen,” siger Ole Bjørstorp.
Sundhedshus skal tiltrække flere læger
Størstedelen af pengene fra Sundheds- og Ældreministeriet skal bruges til selve byggeriet af sundhedshuset i Brohuset.
Målet er at skabe et moderne sundhedshus, som kan tiltrække flere læger til Ishøj Kommune i de kommende år.
”Vi har stort fokus på at bygge et sundhedshus til fremtiden. Nye, unge læger har nogle andre behov og stiller større krav til deres arbejdspladser. Derfor er vi begyndt at bygge større sundhedshuse, hvor lægerne kan finde faglige fællesskaber og indgå i samarbejde med deres kollegaer,” siger Ole Bjørstorp.
Ishøj Kommune vil melde ud på ishoj.dk og Facebook, når den nye praksis i Brohuset åbner for tilgang af nye patienter.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kom med: Åbent hus på Ishøj Kulturskole9.5.2025 10:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Kom til åbent hus på Ishøj Kulturskole, hvor du kan møde lærerne og høre, hvordan det fx lyder, når du blæser i en tværfløjte, hvordan du kreerer et musikdyr ud af pap, eller hvordan føles det at være en del af et dansehold
Ishøj Jobcenter vælger nye leverandører til beskæftigelsesindsatsen7.5.2025 10:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Jobcenter har nu fundet de nye leverandører, som fra juni skal hjælpe Ishøjs ledige borgere tættere på job og uddannelse i de kommende fire år
Ishøj Kulturskole på scenen i Tivoli5.5.2025 13:10:10 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 4. maj deltog elever fra Ishøj Kulturskole i Musikskoledage i Tivoli, hvor mere end 6.000 musik- og kulturskoleelever fra hele landet optrådte på scenerne i haven
Ishøj Kommune bliver gældfri29.4.2025 08:48:19 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Byråd har besluttet at skille sig af med kommunens gæld og indfrier nu lån for 115 millioner kroner. ”Vi vil være en økonomisk robust kommune, der kan stå på egne ben,” siger borgmester Merete Amdisen
Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver4.4.2025 11:53:57 CEST | Pressemeddelelse
Jurist Sanne Møller er blevet fastansat som borgerrådgiver i Ishøj Kommune. Hun har varetaget funktionen som vikar siden oktober sidste år, men er nu efter en ansøgningsrunde blevet fastansat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum