Her er de nominerede til Københavns Erhvervspris 2019

En spilcafé og en bådtur i havnen. En virksomhed, der bekæmper madspild og en virksomhed, der hjælper ensomme ældre. En socialøkonomisk virksomhed, der tilbyder flygtninge og indvandrere en vej ind på det danske arbejdsmarked.
De nominerede til Københavns Erhvervspris kommer fra mange forskellige brancher og repræsenterer et bredt udsnit af Københavns erhvervsliv. Som vinder af Københavns Erhvervspris hyldes fire københavnske virksomheder, der udmærker sig ved at være innovative, tænke grønt, tage socialt ansvar og bidrage til byens udvikling.
Overborgmester Frank Jensen roser de nominerede virksomheder og ser frem til at uddele prisen den 15. maj:
”Det er et stærkt felt af københavnske virksomheder, som viser, at vækst, innovation og bæredygtighed sagtens kan følges ad. København skal også i fremtiden være en attraktiv by at leve i – derfor har vi brug for virksomheder, der går foran, og både tænker bæredygtigt og socialt, og kan skabe arbejdspladser”, siger overborgmester Frank Jensen (S).
”Jeg vil gerne sige tak til de virksomheder, der tager et socialt ansvar ved at ansætte ledige, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, i eksempelvis småjob. I gør et fantastisk stykke arbejde. Især for de mennesker, der med jeres hjælp får et arbejdsfællesskab at stå op til hver morgen. Det er jeg virkelig glad for, at vi med vores CSR-pris er med til at sætte fokus på. Det glæder mig også, at vi for andet år i træk hædrer de mange modige iværksættere i København. I skaber vækst og bidrager til, at København konstant udvikler sig,” siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).
”København er en mangfoldig by med mange forskelligheder. Det gør sig også gældende blandt de mange kreative virksomheder, vi har i byen. Det er en kæmpe styrke, at vi har så mange iværksættere, der tør at gå forrest med vilde idéer, som er bæredygtige, tager socialt ansvar og kommer københavnerne til gode. Stort tillykke til alle de nominerede virksomheder, ” siger kultur- og fritidsborgmester Franciska Rosenkilde (Å).
”Det er dejligt, at så mange københavnere, har nomineret en række mindre københavnske firmaer og socialøkonomiske virksomheder til Københavns Erhvervspris. Jeg er særligt glad for at se, at flere og flere virksomheder, både arbejder med at reducere deres klima- og miljøaftryk og samtidigt fokuserer på at skaffe fx praktikpladser til udsatte grupper. De københavnske virksomheder er med til at skabe en mangfoldig by, der er god at bo og arbejde i”, siger vikarierende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergaard Madsen (Ø).
De nominerede virksomheder inviteres til Københavns Erhvervsdialogmøde på Københavns Rådhus den 15. maj 2019, hvor vinderne kåres. Vinderne får ud over prisen tilbudt en plads i Københavns Erhvervsråd for en et-årig periode, hvor virksomhederne har mulighed for at gå i tæt dialog med både borgmestre og de øvrige medlemmer i rådet og dermed påvirke udviklingen af Københavns erhvervspolitik.
Det er fjerde gang, Københavns Erhvervspris bliver uddelt.
Nominerede virksomheder
KBH SOM ATTRAKTIV STORBY
- Baglokalet
- Bastard Café
- Brøchner Hotels
- GoBoat
INNOVATION
- Duos
- Elderlearn
- Fischer Lighting
- KHORA
- NextStep by Bindslev
IVÆRKSÆTTERI
- Bilagscan
- Bytes & Brains
- RFRSH Entertainment
- Soundboks
- Too Good to Go
MILJØANSVAR, CSR OG SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
- Bike & Bloom
- Carl Ras
- Copenhagen Food Collective, CoFoCo
- GoMore
- Rema 1000 Valby
VIDERE FORLØB
Årets pris uddeles på Erhvervsdialogmøde i Festsalen på Københavns Rådhus den 15. maj 2019. Vinderne offentliggøres på Erhvervsdialogmødet, på kk.dk/erhvervspris og via de sociale medier.
FAGJURY:
De nominerede er udvalgt af en fagjury, som består af medarbejdere fra hhv. Teknik- og Miljøforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
DOMMERKOMMITEEN:
Dommerkomiteen består af fire medlemmer af Københavns Erhvervsråd:
- Torben Möger Pedersen, adm. direktør PensionDanmark
- Yael Bassan, direktør Copenhagen Bicycles
- Nicklas Kany, adm. direktør MentorDanmark
- Dorthe Petersen, direktør Meyers Madhus
Fakta om prisen
Københavns Erhvervspris blev uddelt for første gang til Københavns Erhvervsdialogmøde den 13. juni 2016.
Vinderne af Københavns Erhvervspris 2018 var Copenhagen Bicycles ApS i kategorien attraktiv storby, Mentor Danmark i kategorien innovation, LifeX i kategorien iværksætteri og BC Hospitality Group i kategorien miljøansvar, CSR og socialøkonomiske virksomheder.
Læs mere om prisens kriterier og de nominerede virksomheder findes på https://www.kk.dk/erhvervspris
For yderligere oplysninger
- Overborgmester Frank Jensen, via pressechef Rikke Egelund, Økonomiforvaltningen, tlf. 3147 9497.
- Pressechef Claus Bøggild, Beskæftigelses- og
- Integrationsforvaltningen, tlf. 2282 8437.
- Kultur- og Fritidsforvaltningen, tlf. 2939 2999.
- Pressechef Morten Rixen Teknik- og Miljøforvaltningen, tlf. 5168 0619
Billeder
Information om Københavns Kommune Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus
1599 København V
33 66 33 66https://www.kk.dk
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Klar, parat, cykelstart: Her er festivalprogrammet for Copenhagen Sprint13.5.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Når de første cykeldæk ruller i gang den 21. og 22. juni 2025, er det ikke kun rytterne, der har noget at se frem til ved målstregen i København. I målområdet ved Statens Museum for Kunst (SMK) venter cykelfest og festival spækket med musik, underholdning og aktiviteter for hele familien.
En samlet Borgerrepræsentation indgår aftale om ny organisering af Københavns Kommune7.5.2025 11:01:28 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier og løsgængere på Københavns Rådhus er blevet enige om en række ændringer af ressortopdelingen i Københavns Kommune. Aftalen sikrer blandt andet én samlet indgang til Københavns Kommune, så kommunen bliver lettere at gå til for københavnerne.
Ny undersøgelse: Fortsat høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne i Københavns Kommune6.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den generelle trivsel og motivation for medarbejdere i Københavns Kommune scorer 5,7 ud af 7 mulige point, som er på niveau med tidligere år. Det viser en ny trivselsundersøgelse, som overordnet vidner om en høj trivsel og stor motivation blandt medarbejderne. Samtidig peger undersøgelsen på nogle vigtige områder, hvor der er behov for opmærksomhed og handling.
Supplerende miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 kan snart sendes i offentlig høring30.4.2025 15:27:43 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sender snart supplerende miljøkonsekvensrapport for metrolinje M5 i offentlig høring hos københavnerne. Metrolinjen skal gå fra Københavns Hovedbanegård til flere stop på Amager og senere også Refshaleøen og Lynetteholm.
For første gang: Københavns Kommune kortlægger biodiversiteten i byen23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangfoldigheden af natur og dyreliv er for første gang blevet kortlagt i København. En ny rapport viser, hvor der er potentiale for at bevare, forbedre og udvide den eksisterende biodiversitet i Københavns Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum