Beskæftigelsesministeriet

Ny seniorpension giver nedslidte ret til at trække sig tidligt tilbage

Del
Med en ny seniorpension får nedslidte ret til at trække sig tilbage fra arbejds-markedet seks år før andre, og de får forbedret deres muligheder for at arbejde på nedsat tid i et fleksjob. Det indgår i pensionsaftalen, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået. Der nedsættes også en kommission til at se på danskernes pensionsalder efter 2040.

Ikke alle borgere har i dag kræfterne til at blive på arbejdsmarkedet indtil pensionsalderen. Derfor har regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgået en aftale, som giver nedslidte ret til seniorpension.

Den nye seniorpension er baseret på en individuel vurdering, så dem, der har brug for det, kan trække sig tidligt tilbage. Aftalen betyder også, at reglerne for fleksjob lempes, så seniorer, der er i arbejde, med det samme kan komme i et fleksjob på deres nuværende arbejdsplads – og dermed arbejde på nedsat tid – hvis deres arbejdsevne bliver nedsat.

Forligspartierne er også enige om, at der i en tid med rekordhøj beskæftigelse og faldende ledighed er hårdt brug for seniorer på arbejdsmarkedet. Derfor får pensionisterne mere fordelagtige økonomiske vilkår, hvis de arbejder ved siden af folkepensionen.

Der er desuden enighed om, at en kommission skal undersøge konsekvenserne af den stigende pensionsalder efter 2040, hvor pensionsalderen ventes at være 70 år. Kommissionen skal blandt andet se på fordele og ulemper ved differentieret pensionsalder og undersøge konsekvenserne, hvis man lemper levetidsindekseringen, så pensionsalderen stiger langsommere end levealderen.

Den samlede pensionsaftale bygger på:

  • Ny seniorpension giver nedslidte mulighed for at trække sig tidligt tilbage
  • Seniorer kan hurtigt komme i fleksjob på nuværende arbejdsplads
  • Seniorer får flere penge i hånden, når de arbejder ved siden af folkepensionen
  • Kommission undersøger konsekvenserne af den stigende pensionsalder
    En pulje på 100 millioner kroner årligt til at forebygge nedslidning

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Vi har i dag indgået en central aftale, som tager hånd om de mennesker, der er blevet slidt ned gennem arbejdslivet. Det har været vigtigt for os at finde den rigtige løsning for de seniorer, der nedslidt. De skal have mulighed for at trække sig tilbage tidligere fra arbejdsmarkedet.

Seniorpension – individuel vurdering af arbejdsevnen

Der indføres en ny helbredsbetinget tilbagetrækningsordning, seniorpension, målrettet nedslidte seniorer. Betingelserne for at komme på seniorpension er:

  • Man har seks år eller mindre til folkepensionsalderen
  • Man har arbejdet i 20-25 år
  • Man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre
  • Arbejdsevnen vurderes på grundlag af helbredsmæssige oplysninger og i forhold til seneste job. Der skal ikke iværksættes indsatser med henblik på at udvikle arbejdsevnen. Det betyder, at man ikke kan blive henvist til andre typer job. For eksempel kan en murer, der ikke kan arbejde mindst 15 timer – eller godt to dage – om ugen som murer, ikke blive henvist til et job i en butik.

Ydelsen under seniorpension svarer til niveauet for førtidspension på 18.875 kr. pr. måned for enlige og 16.044 pr. måned for gifte/samlevende (2019).

Den konkrete administration af seniorpension skal fastlægges i forbindelse med udmøntningen af aftalen.

Den ny seniorpension skal træde i kraft 1. januar 2020 og erstatte den nuværende seniorførtidspension.

Det skønnes, at godt 17.000 fuldtidspersoner vil være i ordningen, når den er fuldt indfaset i 2025.

Læs hele aftalen på bm.dk.

Yderligere info: Kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for april 202520.6.2025 08:08:23 CEST | Pressemeddelelse

I april 2025 var der 3.055.700 lønmodtagere i job. Det er 5.400 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden april 2024 er der dermed samlet set kommet 35.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 5.200 flere lønmodtagere fra marts til april 2025. I samme periode er der kommet 200 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: "Der er fortsat stor aktivitet i vores virksomheder, og beskæftigelsen har endnu en gang taget et hop opad. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at dansk erhvervsliv formår at stå så stærkt i en urolig verdensøkonomi med konstante trusler om international handelskrig". "Virksomhederne har stadig brug for nye medarbejdere og rigtig mange - herunder seniorer - er i job og spiller en vigtig rolle på vores arbejdsmarked. Der er også masser af potentiale i de 43.000 unge, der i dag står uden job og uddannelse. Det glæder mig, hver gang virksomheder giver unge mennesker med udfordringer

Tæt på uændret ledighed i maj 202519.6.2025 09:02:03 CEST | Pressemeddelelse

Der er 86.300 fuldtidsledige i maj 2025. Det viser de nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Ledigheden er dermed tæt på uændret i forhold til måneden før med et lille fald på 300 fuldtidspersoner. Ledighedsprocenten er fortsat uændret på 2,9 pct. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Det er virkelig opsigtsvækkende, at vi fortsat formår at holde ledigheden på under tre procent i Danmark. Det er ikke nogen selvfølge i betragtning af, at vi lever i en verden med stigende politisk uforudsigelighed og økonomisk utryghed. - Vi skal dog være opmærksomme på, at ledigheden udvikler sig forskelligt i landet, og at det i nogle områder er sværere at skaffe jobs til alle end andre. Jeg ser frem til, at kommuner landet over lancerer Ungeløftet, så de alt for mange unge uden job og uddannelse får bedre hjælp til at komme tættere på et meningsfuldt fællesskab. Jeg er stolt af, at alle kommuner har sagt ja til Ungeløftet, og sammen med virksomheder og civilsamfund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye