Flere lønmodtagere føler sig stressede
18.6.2025 08:00:02 CEST | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Næsten hver femte lønmodtager føler sig stresset, og mere end halvdelen af dem angiver, at det skyldes deres arbejdsliv. Stress rammer oftest lønmodtagere i alderen 25-34 år, og det er også her, vi ser den største stigning.
Flere lønmodtagere føler sig stressede end for ti år siden, og mere end halvdelen angiver, at det skyldes deres arbejdsliv, mens hver tredje angiver, at det er en kombination af arbejdsliv og privatliv. Kvinder føler sig oftere stressede end mænd, og stress rammer oftere yngre end ældre. Til gengæld er der ikke noget, der tyder på, at børnefamilier over en bred kam er mere stressede end lønmodtagere uden børn. Det viser den seneste udgave af Status på arbejdsmarkedet, hvor der denne gang er et temakapitel om balance mellem arbejds- og familieliv.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Det er bekymrende og alvorligt, at så mange mennesker har stress tæt inde på livet. Stress kan ramme os alle og er i dag så indgribende, at vi ikke kun kan se på det som et individuelt problem. Det er i høj grad også et samfundsproblem.
- Hvis vi skal løse den stigende stress, kræver det, at vi som samfund har en større samtale om, hvordan vi kan indrette vores privatliv og arbejdsliv på en måde, så vi undgår, at vi bliver stressede. Jeg vil gerne bidrage til den samtale og ser frem til, at jeg i den kommende tid skal mødes med en række relevante parter og aktører for at diskutere og finde løsninger på, hvordan vi får mindre stress i vores liv.
Status på arbejdsmarkedet viser også, at seks ud af ti, som arbejder frem til folkepensionsalderen, vælger at fortsætte med at arbejde, og der er ikke stor forskel på, om man er ufaglært, faglært eller har en videregående uddannelse.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Flere og flere seniorer vælger at fortsætte med at arbejde, selvom de har passeret folkepensionsalderen, og de er en helt afgørende arbejdskraft på rigtig mange arbejdspladser. Jeg er ikke i tvivl om, at det hænger sammen med, at vi politisk har gjort det mere økonomisk attraktivt at fortsætte. Men det ændrer ikke på, at der fortsat er alt for mange, som oplever, at de bliver valgt fra, fordi alderen er for høj. Det er et vedvarende problem, at mange seniorer går ledige i længere tid sammenlignet med yngre aldersgrupper.
I alt arbejder næsten 130.000 personer efter folkepensionsalderen i 2024. Det svarer til en stigning på godt 15.500 personer på kun to år. Beskæftigelsen blandt de 70-74-årige er nu så høj, at Danmark har overhalet både Norge og Sverige, som i mange år har været i førertrøjen, når det handler om at fastholde ældre på arbejdsmarkedet.
Kontakt
Beskæftigelsesministeriets pressetelefon: 51 23 28 30.
Links
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Ny undersøgelse: Algoritmer fører unge mænd ufrivilligt ind i manosfærens kvindehad og snævre mandeidealer på få minutter19.10.2026 06:08:07 CEST | Pressemeddelelse
For første gang får vi i Danmark konkret viden om, hvordan unge mænd møder indhold med kvindehad og potentielt skadelige idéer om, hvad det vil sige at være en ”rigtig mand” på sociale medier. En ny undersøgelse viser, hvordan de meget hurtigt kan blive præsenteret for indhold fra manosfæren, også uden selv at have vist interesse for det.
Millioner til hjælp for fyrede medarbejdere på FMC Rønland10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bliver givet knap 4,7 mio. kroner til at hjælpe de afskedigede medarbejdere fra FMC Rønland videre i job.
Lovforslag: Ret til sorgorlov, hvis den anden forælder dør8.10.2026 09:33:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man mister sin ægtefælle eller samlever og har et mindreårigt barn sammen, får man ret til sorgorlov. Det fremgår af et lovforslag, der skal træde i kraft efter nytår.
Nyt arbejdsmarkedsråd udpeget2.10.2026 11:29:28 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen har på baggrund af indstilling fra arbejdsmarkedets parter udpeget medlemmer til Arbejdsmarkedsrådet. Forperson for rådet bliver Christine Antorini, der sammen med de øvrige medlemmer skal bidrage til at løfte centrale udfordringer på arbejdsmarkedet.
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum