Indsatsen for ledige bliver gennemgribende forenklet

For første gang bliver beskæftigelsesindsatsen gennemgribende forenklet. Færre proceskrav og mere ensartede regler på tværs af målgrupper kommer til at bane vejen for en enkel og mere effektiv beskæftigelsesindsats. 

Samtidigt igangsættes et banebrydende forsøg, hvor ni a-kasser i en fireårig periode overtager en del af jobcentrenes ansvar for at få ledige i job. De udvalgte a-kasser får ansvaret for omkring hver fjerde dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første tre måneder af ledighedsforløbet.

De to lovforslag, som Folketinget har vedtaget tirsdag, den 30. april 2019, udmønter aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti i august 2018.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Med dagens vedtagelse i Folketinget har vi taget historisk opgør med snubletråde og benspænd i beskæftigelsesindsatsen. Loven, der styrer hele beskæftigelsesindsatsen, er blevet ændret mere end 60 gange, siden den trådte i kraft for 16 år siden, og de nye regler er hver gang blevet bygget oven på de gamle. Det siger sig selv, at sagsbehandlere og ledige efterhånden har svært ved at finde hoved og hale i reglerne. Derfor er jeg både glad og stolt over, at det er lykkedes at samle et bredt flertal i Folketinget, der har været villige til at rydde kraftigt op i regeljunglen. Resultatet er en gennemgribende forenkling og en helt ny og gennemskrevet lov. Vi har simpelthen trukket en tyk streg i sandet – slettet alt i den gamle lov og startet helt forfra. Jeg er ikke i tvivl om, at særligt ledige, kommuner og sagsbehandlere kommer til at mærke en stor forskel. 

De to lovforslag udmønter i alt 31 initiativer, som skaber ens regler på tværs af målgrupper samt færre og mere enkle proceskrav:

• Der bliver kun ét fælles krav til kontaktforløbet. Alle skal have mindst fire jobsamtaler i løbet af de første seks måneder. Efter seks måneder er det op til jobcentret i samarbejde med den ledige løbende at vurdere, hvad der er behov for. Det nye krav til samtalerne bygger på solid viden om, at samtaler i starten af ledighedsforløbet virker.
• Der bliver også kun ét fast krav til ret og pligt-tilbud til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Nemlig ét tilbud senest efter seks måneders ledighed. Det skal give kommunerne og den enkelte sagsbehandler mulighed for at give ledige en individuel, tilpasset indsats. I stedet for at ledige får tilbud, fordi der er krav om aktivering på bestemte tidspunkter, får ledige fremover tilbud, når det giver mening.
• Ledige slipper for det det rigide krav om jobsøgning de sidste seks uger – uagtet om de står over for fx nyt job, barsel eller pension. Det er også til gavn for virksomhederne, som slipper for jobansøgninger fra ledige, der har et job på hånden eller fx skal på barsel.

Med lovforslagene sikres det også, at de digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen bliver udvidet og forbedret, hvilket blandt andet gør det lettere for virksomhederne at tage del i beskæftigelsesindsatsen.

Aftalepartierne har undervejs lagt stor vægt på, at den større frihed til kommunerne på ingen måde må betyde, at ledige efterlades passive og uden indsats. Det er baggrunden for, at der indføres en skærpet opfølgning på kommunernes indsats, hvor det bliver muligt at skride ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar. I sidste ende kan kommuner sættes under administration med centralt fastsatte krav til indsatsen.

Lovforslagene træder i kraft den 1. januar 2020.

Find det vedtagne lovforslag L 209 på Folketingets hjemmeside.