Næsten hver anden kommune underforbruger stadig
25.4.2019 12:01:01 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

44 kommuner brugte sidste år færre penge på serviceudgifter, end de havde afsat i deres budgetter. Det viser FH-beregninger af kommunernes endelige regnskabstal, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. (Se de enkelte kommuners underforbrug på Danmarkskort nederst).
Resten af kommunerne brugte omvendt flere penge på service, end de havde budgetteret. Det samlede underforbrug på serviceområdet er for alle landets kommuner ca. 100 mio. kr.
Umiddelbart et pænere tal end det massive underforbrug på service, som kommunerne har praktiseret i de senere år: Siden 2011, hvor der blev indført et sanktionssystem over for kommunerne, har de samlet brugt hele 23,3 mia. kr. mindre, end de havde afsat i budgetterne.
Velfærden fortsat presset
Men det er vigtigt at huske, at det nye samlede tal dækker over et fortsat underforbrug i en lang række kommuner. Det understreger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen.
”Det er positivt, at underforbruget samlet set er bremset lidt op. Men tallet dækker over, at en stor del af kommunerne nu på ottende år stadig bruger mindre på service, end de har afsat i deres budget. Hvis man ser isoleret på de kommuner med underforbrug overstiger beløbet 1,1 mia. kr. Det går ud over velfærden til borgerne,” siger Arne Grevsen.
Han peger på, at underforbruget skyldes budgetloven og det tilhørende sanktionssystem, som pålægger kommunerne økonomisk straf, hvis de overskrider deres budgetter. Derfor sparer kommunerne ikke af lyst, men af frygt for benhård økonomisk straf, påpeger Arne Grevsen.
Underforbruget har kostet dyrt
”Det er meget uheldigt, at vi har et system, som tilskynder kommunerne til ikke at bruge hele deres økonomiske ramme. De økonomiske rammer er i forvejen meget stramme og hver en velfærdskrone skal derfor bruges. Underforbruget har kostet dyrt i velfærd.”, siger Arne Grevsen.
Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer politikerne til at justere budgetloven: Der bør indføres flerårige budgetter, og sanktionssystemet skal tilpasses denne model, mener FH. På den måde får kommunerne mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét år til det næste, uden at pengene går tabt.
”Vi opfordrer ikke til, at offentlige arbejdspladser skal sprænge deres budgetter. Men de skal bruge de penge, de rente faktisk har mulighed for. Det er hul i hovedet, at kommuner pga. budgetloven skal straffes, hvis de bruger lidt for mange penge et år og til gengæld mister dem, hvis de har opsparet dem et andet år. Det er alt for kortsigtet og ineffektivt, og det bør stoppes,” siger Arne Grevsen.
For at se denne video fra datawrapper.dwcdn.net, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Se underforbruget i de enkelte kommuner her
Kontakter
Arne Grevsen, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Tlf: 3524 6029
Email: AG@fho.dk
Mette Langager, økonom Fagbevægelsens Hovedorganisation
Tlf: 3524 6446
Mobil: 4045 8846
Email: MELA@fho.dk
Billeder

Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
FH: 2035-plan giver mange vigtige svar, men ingen om tilbagetrækning24.2.2026 10:23:13 CET | Pressemeddelelse
Danmark har råd til både oprustning og værdig tilbagetrækning. Alligevel har regeringen ikke valgt at prioritere en mere retfærdig tilbagetrækning og investeringer i velfærden, så kvaliteten kan følge med, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
