
DFDS investerer i biobrændsel-udvikler MASH Energy

DFDS’ færger mellem København og Oslo kan forhåbentlig om nogen tid hælde klimavenlig planteolie i tanken.
Det er målet med en investering på op til 10 millioner kroner i MASH Energy, der har udviklet en effektiv og billig metode til udvinding af olie fra spildprodukter, i dette tilfælde fra nøddeproduktion i Tanzania og Indien. Efter planen vil der nu blive arbejdet på at forberede en test i en skibsmotor.
”Det udvundne biobrændsel er CO2-neutralt. I vækstsæsonen optager planterne CO2, som olien så afgiver ved forbrænding i skibsmotorerne. Derudover er der en betydelig yderligere miljøeffekt forbundet med produktionen. Restproduktet efter olieudvindingen – det såkaldte biochar –binder nemlig CO2 under processen. Samtidig kan dette biochar anvendes som effektiv gødning på markerne, hvor den ekstra plantevækst vil trække yderligere store mængder CO2 ud af atmosfæren,” siger Jakob Andersen, der er CEO i MASH Energy og underviser på DTU.
Han stiftede sammen med fire kolleger fra DTU selskabet i 2015, der siden starten har udviklet de termokemiske processer og det anlæg, der ved hjælp af pyrolyse kan udvinde olien fra en række spildprodukter fra landbruget, bl.a. fra produktionen af nødder.
Anlægget er bygget af selskabets egne medarbejdere i MASH Energy’s fabrik i Indien.
Teknologien anvendes allerede som del af et FN-støttet projekt i Tanzania til produktion af biobrændstof. Det produceres i øjeblikket af spildprodukter fra en række nøddeproduktionsanlæg og sælges og leveres til den lokale industri.
”Vi er selvsagt meget glade for at få en stor skibsoperatør som DFDS med ind i ejerkredsen, så vi får mulighed for at teste biobrændslet i skibsmotorer for at få dokumenteret, at produktet lever op til de kvalitets- og priskrav, som succes i shippingbranchen vil kræve,” siger han.
Investeringen foretages i tre stadier hvorved DFDS kommer til at eje 24% af selskabet.
Stort potentiale
”Med investeringen tager vi et medansvar for at udvikle biobrændsel, der også er kommercielt bæredygtigt og dermed et reelt alternativ til fossile brændstoffer. Vi har haft en dialog med virksomheden og folkene bag siden selskabet blev stiftet i 2015 og har stor tillid til, at vi sammen med dem kan nå i mål med ambitionerne, der ligger i perfekt forlængelse af DFDS’ mål om at reducere skibenes aftryk på miljø og klima,” siger Sofie Hebeltoft, der er chef for DFDS’ CSR-afdeling.
”På længere sigt er målet at producere mængder nok til, at olien kan blive kommercielt bæredygtig og identificere andre spildprodukter, der kan anvendes til at producere biobrændsel,” siger hun.
Yderligere oplysninger:
Jakob Andersen, CEO, MASH Energy, tel +45 2076 5529
Gert Jakobsen, Vice President, Communications, tel +45 33 42 32 97
Nøgleord
Kontakter
Gert JakobsenVice President, Group Communications
Tlf:+45 24 40 00 43gert.jakobsen@dfds.comBilleder
Links
Information om DFDS A/S
DFDS leverer færge- og transport services i Europa og Tyrkiet med en årlig omsætning på DKK 17 mia.
Over 10.000 fragtkunder anvender vores færge- og havneterminal services samt vores transport- og logistikløsninger.
Vi tilbyder også sikker transport på korte færgeruter og ruter med en overnatning til fem millioner passagerer, heraf mange i egen bil.
Vi har 8.000 medarbejdere fordelt på skibe og kontorer i 20 lande. DFDS blev grundlagt i 1866, har hovedkontor i København og er noteret på Nasdaq Copenhagen.
Følg pressemeddelelser fra DFDS A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DFDS A/S
DFDS expands logistics network in the UK and Ireland29.12.2022 14:04:11 CET | Press release
DFDS, a leading European transport and logistics provider, has agreed to acquire the family-owned McBurney Transport Group for a debt-free price of DKK 1.2 billion.
DFDS invests in green transport corridor in the Flemish-Dutch Delta16.11.2022 08:00:00 CET | Press release
November 16 Ghent: DFDS deploys its first electric truck (e-truck) into the DFDS fleet and makes the company one step closer to operating a green corridor in one of Europe’s central logistic hubs.
DFDS’ største nybyggede fragt- og passagerfærge gæster København21.4.2022 08:57:28 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag formiddag lagde DFDS’ største fragt- og passagerfærge, Luna Seaways, til ved Marmormolen i København. DFDS fejrede begivenheden ved at invitere investorer, kunder og medarbejdere, deres familier og venner ombord på den nybyggede ’state-of-the-art’ RoPax færge.
DFDS udvider med 3.700 kvadratmeter køleterminal i Herning8.3.2022 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske rederi- og logistikvirksomhed, DFDS, udbygger sin førende position på køle- og frysetransportområdet i Danmark med overtagelsen af en 3.700 kvadratmeter stor terminal på Hedelandsvej 18 i Herning. Udvidelsen sker på baggrund af kraftig vækst i 2021 og efter stigende efterspørgsel blandt kunderne.
DFDS udvider sin rekordstore ordre med yderligere 25 eldrevne lastbiler fra Volvo22.12.2021 08:00:17 CET | Pressemeddelelse
DFDS bestiller yderligere 25 eldrevne lastbiler, som en tilføjelse til de 100 el-lastbiler bestilt i oktober 2021. Indsættelsen af eldrevne lastbiler er for DFDS et af flere tiltag for at kunne begrænse CO2-udledningen med 45% i 2030.