Jobcenter Furesø vil undersøge virksomheders rekrutteringsbehov
15.4.2019 14:55:41 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Det går rigtig godt med beskæftigelsen i Furesø. Kommunen har blandt andet den næstlaveste ledighed i Region Hovedstaden på bare 2,4 % og ligger i toppen, når det kommer til at få flygtninge i job. Udviklingen betyder dog også, at flere virksomheder oplever forgæves rekrutteringer og mangel på arbejdskraft.
For at komme denne udfordring til livs lancerer Jobcenter Furesø nu en beskæftigelsesundersøgelse, der skal gøre jobcentret klogere på virksomhedernes beskæftigelsesbehov. Undersøgelsen skal sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for, og endnu flere Furesøborgere kommer i arbejde.
Furesø Kommune og erhvervslivet har i partnerskabsaftalen 2019-2020 beskrevet deres fælles ambitioner for at få flere ledige Furesøborgere i job. Dette indebærer også et styrket samarbejde om rekruttering – et mål, beskæftigelsesundersøgelsen skal understøtte, fortæller Hasan Yilmaz, S, formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv.
"Jeg håber, at rigtig mange virksomheder vil besvare undersøgelsen. Med så lav ledighed, er det afgørende at jobcentret kan yde en relevant service for kommunens virksomheder. Det kræver, at vi kender deres behov og udfordringer, hvilket denne undersøgelse kan bidrage til", siger udvalgsformanden.
Også Solveig Bisgaard fra Furesø Industri opfordrer virksomhederne til at besvare undersøgelsen:
"Et af grebene for at forebygge mangel på arbejdskraft er, at de lokale virksomheder bruger Furesø Jobcenter i rekrutteringen af nye medarbejdere. I løbet af de senere år har jobcentret øget deres kendskab til det lokale erhvervsliv, og beskæftigelsesundersøgelsen kan være med til at styrke dette kendskab yderligere", siger Solveig Bisgaard.
1500 lokale virksomheder modtager undersøgelse
Beskæftigelsesundersøgelsen sendes ud til 1500 lokale virksomheder den 23. april 2019. Herefter får virksomhederne syv dage til at besvare spørgeskemaet – de modtager en påmindelse, hvis ikke de svarer inden fristen.
Spørgsmålene i undersøgelsen handler blandet andet om, hvordan virksomhederne rekrutterer arbejdskraft i dag, hvordan behovet for arbejdskraft ser ud de næste tre måneder, om virksomhedernes kendskab til jobcentrets tilbud samt deres interesse i at høre mere om jobcentrets tilbud. Virksomhederne har også mulighed for at skrive egne kommentarer eller ideer til jobcentret.
Det er tanken, at undersøgelsen fremover sendes ud en gang i kvartalet, så jobcentret holder sig opdateret på virksomhedernes rekrutteringsbehov.
Mere information
Læs mere om partnerskabsaftalen 2019-2020 her: www.furesoe.dk/partnerskabsaftale
Hvis du ønsker mere information om, hvordan Jobcenter Furesø kan hjælpe din virksomhed med rekruttering, er du velkommen til at kontakte virksomhedsteamet på tlf. 72 35 51 00
Kontakter
• Hasan Yilmaz, S, formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, tlf.: 2145 0704
• Solveig Bisgaard, formand for Furesø Industri, tlf. 40 41 04 05
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesøs folkeskoler blandt landets allerbedste – set i det rette lys15.4.2026 12:19:59 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har en af landets højeste andele af elever, der består folkeskolens afgangsprøve. En CEPOS-analyse skabte for nylig debat om folkeskolernes manglende løfteevne. Men virkeligheden er en anden.
Folkeoplysningsudvalget i Furesø klar med ny formand og næstformand10.4.2026 10:55:27 CEST | Pressemeddelelse
I marts blev et nyt Folkeoplysningsvalg valgt ind i Furesø. Torsdag den 9. april blev udvalgets formelle arbejde skudt i gang ved årets første møde.
Støtte til frivillige og foreninger i Furesø9.4.2026 09:16:28 CEST | Pressemeddelelse
Designworkshops og trygge fællesskaber for unge fra Furesøgård, Sankt Hans-aktiviteter ved Farum Sø, oplevelsesklubber for udsatte børn i Furesø, Bydelsmødre og musikudstyr til Lillevangs haver. Alle disse initiativer har fået økonomisk støtte gennem puljer fra Furesø Kommune, der skal understøtte frivillige indsatser.
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

