Danske Fragtmænd indgår landsdækkende jobserviceaftale
Danske Fragtmænd mangler både faglærte og ufaglærte medarbejdere. Det skal en ny aftale mellem Danske Fragtmænd, de selvstændige fragtmænd, landets jobcentre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) lave om på.
Med jobserviceaftalen får virksomheden et tættere samarbejde med landets jobcentre, hvilket skal hjælpe virksomheden til at få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for. Det sker via et øget fokus på rekruttering af ledige til deres ordinære job, men også ved at opkvalificere ledige gennem virksomhedspraktik og voksenlærlingeordningen samt opkvalificere ufaglærte ledige i forbindelse med en ansættelse. Der er tale om et tættere samarbejde om match af ledige til job som terminalmedarbejder på Danske Fragtmænd 6 terminaler i Danmark og til job som chauffør hos Danske Fragtmænds 41 selvstændige fragtmænd.
Udover et øget fokus på rekruttering så får virksomheden tilbud om hjælp til at opkvalificere flere af deres ufaglærte medarbejdere.
For at dette kan lykkes, kræver det, at både jobcentre, erhvervsskoler og virksomhedens underleverandører koordinerer kurser forskellige steder i landet. Det får de hjælp til af STAR’s VEU-koordinatorer, der er blevet ansat som led i trepartsaftalen fra 2017 om voksen-, efter- og videreuddannelse. Danske Fragtmænd kan altså med aftalen nemmere få fat i ledige i jobcentrene og adgang til en koordineret uddannelsesindsats over hele landet.
En af grundene til at Danske Fragtmænd nu indgår denne aftale er deres lokale terminaler og fragtmænd erfaring med at uddanne ledige. Det har nemlig vist sig at være en stor succes for langt størstedelen af dem.
Begivenheden for indgåelsen af aftalen foregår klokken 15 mandag den 15. april ved Danske Fragtmænds terminal i Taulov ved Fredericia.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:
- Beskæftigelsen er fortsat meget høj, og de seneste tal viste 7.200 flere private job i januar måned. Derfor er det er helt afgørende, at vi undgår flaskehalse og samtidig udnytter de gode konjunkturer til at få flere med i det arbejdende fællesskab. Aftalen viser, at vi med efteruddannelsesindsatsen fra trepartsaftalen kan yde bedre hjælp på tværs af kommunerne til at finde den nødvendige arbejdskraft og samtidig opkvalificere ledige. Det er godt for både erhvervslivet og ledige.
HR chef i Danske Fragtmænd Frederik Madsbjerg siger:
- I Danske Fragtmænd har vi generelt udfordringer med at rekruttere medarbejdere, og når vi så samtidig har meget høj anciennitet blandt vores medarbejdere, kan vi risikere, at vi om en række år kommer til at mangle medarbejdere. Det betyder, at vi er nødt til at være på forkant med udviklingen, hvorfor vi har indgået denne jobserviceaftale.
Information om Beskæftigelsesministeriet
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Adopterede ligestilles med danskere født i riget og andre grupper undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene11.6.2025 15:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Forældre i sorg eller med indlagte spædbørn får bedre vilkår11.6.2025 15:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Folketing har vedtaget nye regler, der skal give større tryghed for forældre, der mister et barn eller har nyfødte indlagt over længere tid.
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum