Forældre i sorg eller med indlagte spædbørn får bedre vilkår
Et enigt Folketing har vedtaget nye regler, der skal give større tryghed for forældre, der mister et barn eller har nyfødte indlagt over længere tid.
Nye regler skal give forældre bedre mulighed for at bearbejde den livskrise, de står i, ved at forbedre retten til fravær og muligheden for at få dagpenge.
Når man fremover opgør retten til dagpenge under sorgorlov, vil der blive set bort fra alle perioder, hvor forælderen har modtaget tabt arbejdsfortjeneste. Samtidig betyder lovforslaget, at færre forældre vil opleve, at store dele af deres tid med barselsdagpenge bliver brugt på at passe et sygt barn hjemme.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Disse forældre går gennem en ufattelig svær tid. Både dem som har mistet, og dem som ikke ved, hvad den kommende tid bringer. Mit håb er, at vi med de nye regler kan give lidt mere økonomisk ro i en tid med stor sorg og bekymringer.
De to initiativer på barselsområdet stammer fra finanslovsaftalen for 2025 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
Den udvidede ret til barselsdagpenge under sorgorlov træder i kraft 1. juli 2025. Det betyder, at ændringen vil omfatte forældre, der begynder en periode med sorgorlov den 1. juli 2025 eller senere.
Initiativet om bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn træder i kraft 1. januar 2026. Ændringen vil omfatte forældre til børn, der er født eller modtaget den 1. januar 2026 eller senere.
Forældres ret til fravær og barselsdagpenge bliver forlænget fra i alt tre måneder tilsammen til 12 måneder for hver forælder i forbindelse med hospitalsindlagte nyfødte børn. Samtidig sidestiller man såkaldt ”tidligt hjemmeophold” med behandling i hjemmet med hospitalsindlæggelser, så forbedringerne også gælder for dem, der bliver hjemsendt til færdigbehandling i eget hjem.
Ændringerne skønnes at medføre offentlige merudgifter før skat og tilbageløb på 5,7 mio. kr. i 2025 og 18,6 mio. kr. årligt fra 2026 og frem.
Kontakter
Beskæftigelsesministeriet
Pressekontakt: 51232830
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet
Adopterede ligestilles med danskere født i riget og andre grupper undtages fra opholds- og beskæftigelseskravene11.6.2025 15:51:48 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, der ligestiller internationalt adopterede med danskere født i riget og undtager andre grupper fra opholds- og beskæftigelseskravene. Undtagelserne træder i kraft 1. juli samtidig med det nye kontanthjælpssystem.
Borgeropråb fører til bedre mulighed for at bevise ulovligt asbestarbejde3.6.2025 15:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra d. 1. juli kan medarbejdere, privatpersoner og fx fagforeninger give tilladelse til, at deres bevismateriale som fx videoer og fotos må bruges af Arbejdstilsynet i bl.a. asbestsager. Det skal gøre det nemmere at dokumentere ulovligheder og hermed fremme Arbejdstilsynets afgørelser til gavn for arbejdsmiljøet.
Forhøjelse af mediecheck til pensionister der har mindst27.5.2025 13:49:12 CEST | Pressemeddelelse
Pensionister med de mindste indtægter får fra august 2025 forhøjet den årlige mediecheck. Det har et flertal i Folketinget vedtaget i dag. Det betyder, at de pensionister, der har færrest indtægter, fortsat har mulighed for at abonnere på TV-pakker og hermed let adgang til relevant information i hverdagen.
Alle kommuner tilslutter sig Ungeløftet26.5.2025 09:17:37 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige 98 kommuner i Danmark vil være med i Ungeløftet og søger om penge til indsatser, der kan løfte de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.
Flere grupper bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene23.5.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum