Fra grusgrav til oase: Populære lejeboliger i ny bydel i Aalborg

I den sydlige del af Aalborg, Skalborg, begynder Calums nye lejeboliger i Oasen at stå klar. Her får lejerne glæde af helt unikke omgivelser. Bygningerne opføres nemlig rundt om en tidligere grusgrav, der forandres til et rekreativt område med privat søpark omkranset af gamle træer og med små private haver, legeplads og grillområder.
Oasen skal rumme i alt 220 lejeboliger, og de første 92 lejligheder er nu sat til udlejning med indflytning fra 1. juni 2019. Interessen er allerede stor, og ved de to første åbent hus-arrangementer var der cirka 200 besøgende. Arrangementerne fortsætter nu de næste søndage.
"Oasen er et unikt og attraktivt boligprojekt båret af nogle værdier, som markedet efterspørger lige nu. De første åbent hus-arrangementer har været godt besøgt, og der er stor interesse fra alle målgrupper," siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejningen af Oasen samt idriftsætning og administration.
Grønne omgivelser og fællesskab i centrum
Bebyggelsen er opført som en markant karré i sandfarvede teglsten, der danner en skærmet og rolig oase. Herinde er alle lejligheder vendt mod den grønne gårdsplads, hvor store vinduespartier giver udsigt til livet i det grønne.
Oasen byder også på en række fællesfaciliteter som for eksempel fælleslokale, eldrevne delebiler, små private haver, værksted, naturlegeplads, wellness med spa og sauna samt et fitnesslokale.
”Vi har valgt at prioritere de grønne, rekreative områder og fællesskabet i Oasen højt. Der er ingen tvivl om, at det er kvaliteter, der taler direkte til den moderne forbrugers værdier og ønsker til sin bolig,” udtaler Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM.
Boligerne varierer i størrelse fra 48 til 117 m2 og er tegnet med fokus på optimale planløsninger, så selv de mindre lejligheder har 2 værelser. De store boliger har enten 3 eller 4 værelser.
Der er åbent hus hver søndag klokken 11-12.
Læs mere om Oasen: www.calum-oasen.dk
Kontakter
Udviklingsdirektør Jesper Korsbæk, CALUM A/S, telefon 40 18 86 89
Udlejningschef Maivi Herup, DEAS, mobil 27 90 13 30
Billeder
Information om DEAS
Kort om DEAS-koncernen
DEAS-koncernen (DEAS Holding A/S) rummer de to datterselskaber DEAS A/S og DEAS Asset Management A/S, der tilsammen leverer alle ydelser inden for ejendomsforvaltning. Koncernen er specialiseret i ejendomsadministration og asset management. Derudover tilbydes udlejning, drift og vedligehold, bygherrerådgivning, Facility Services og offentlig-privat partnerskab (OPP). Koncernens over 900 medarbejdere betjener kunder og lejere fra kontorer i København, Aalborg samt Aarhus. Den samlede portefølje under administration er ca. 2.300 ejendomme, og i alt 77.000 lejere – virksomheder og familier – serviceres hver dag. DEAS Holding A/S ejes af Montagu Private Equity.
Kort om CALUM
CALUM A/S blev grundlagt af Henrik Calum for mere end 25 år siden og fokuserede i de første år på opkøb og renovering af ejendomme. Tæt på årtusindskiftet udvidede CALUM strategien til også at omfatte udvikling og opførelse af almennyttige boliger, ungdomsboliger, kontorer samt ejer- og lejeboliger. CALUM fokuserer målrettet på vækstcentrene i Danmark og er i dag landsdækkende og tilbyder nøglefærdige ejendomsprojekter fra start til slut. Selskabets bærende værdier er stabilitet, kvalitet og ordholdenhed, og medarbejderne i CALUM er specialiserede og har lang erfaring inden for alle faser af et byggeprojekt. I det færdige byggeri er der fra CALUMs side sikret optimal funktionalitet og energioptimering, så bygningen får de lavest mulige omkostninger.
Følg pressemeddelelser fra DEAS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DEAS
Ny direktør for boligudlejninger i DEAS29.1.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
35-årige Caroline Bang bliver ny direktør for boligudlejningsafdelingen i Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS.
DEAS styrker erhvervsudlejningen i Aarhus19.12.2024 11:21:33 CET | Pressemeddelelse
Med ambitionen om at imødekomme en stigende efterspørgsel efter erhvervsudlejning i Århus og omegn styrker DEAS, Danmarks største ejendomadministrator, nu sine indsatser med ansættelsen af en ny erhvervsudlejningsprofil til at lede afdelingen.
IQ Energy hjælper Dagrofa med omfattende energibesparelser: MENY, SPAR, Foodservice og Dagrofa Logistik får intelligent energistyring16.12.2024 09:03:13 CET | Pressemeddelelse
Dagrofa kan se frem til en betydelig reduktion i energiforbruget på knap 100 af sine lokationer i Danmark. Det er takket være flere energibesparende initiativer, herunder helt nye energistyrings- og overvågningssystemer fra IQ Energy.
DEAS opnår Danmarks første platin-certificering i DGNB-Rum23.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DEAS, Danmarks største ejendomsadministrator og leverandør af ejendomsrådgivning, har netop opnået platin i DGNB Rum-certificeringen hos Rådet for Bæredygtigt Byggeri. Platin-certifikatet er opnået i DEAS' eget domicil i Valby.
DEAS er flyttet ind i nyt moderne domicil: Et showroom for moderne kontormiljøer25.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største ejendomsadministrator, DEAS, er netop flyttet ind i sit nye domicil i Valby, som har fået navnet "The Market". Med det nye domicil ønsker DEAS at demonstrere sine kompetencer inden for effektiv space planning og færdige koncepter for udvikling af ejendomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum