Smart må ikke koste
Smarte køleskabe og vaskemaskiner, koblet til internet, er ikke længere nogen hemmelighed.
To ud af tre danske forbrugere har hørt om, at man kan styre sin vaskemaskine, sin kaffemaskine eller sin ovn fra en smartphone.
Det fremgår af årets Forbrugeradfærdsanalyse, som Epinion har lavet for APPLiA Danmark - producentforeningen inden for hvidevarer og elektriske husholdningsapparater.
65% er en klar fremgang i forhold til 2017 og 2018, hvor kun 44% og 57% havde hørt om de smarte produkter.
Kendskabet fordeler sig jævnt over aldersgrupper: de ældre ved lige så meget om mulighederne som de unge.
Til gengæld kniber det med betalingsviljen. Kun 2% af forbrugerne erklærer sig "helt sikkert" villige til at betale ekstra for smarte funktioner. 11% vil sandsynligvis gerne betale mere.
Et overvældende flertal - 87% - vil ikke betale mere for internet-hvidevarer.
"Markedet for smarte produkter og ny funktionalitet i hvidevarerne bliver spændende at følge. De fleste nye hvidevarer vil have wifi indbygget i 2020 - og både producenter, forhandlere og forbrugere skal betræde nyt land", siger Henrik Egede, direktør i APPLiA Danmark.
Epinion-undersøgelsen blev lagt frem på hvidevare-branchens årsmøde 11. april i Middelfart - og findes på http://www.applia-danmark.dk/gfx/pdf/applia_rapport_2019.pdf
Kontakter
Henrik EgedeDirektør
Tlf:21748266he@applia-danmark.dkBilleder
Links
Information om Applia Danmark
APPLiA Danmark har sine rødder i FEHA, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, FEHA, stiftet som dansk fabrikantforening den 14. december 1960.
I 1967 fik foreningen sin nuværende form, da også importører blev inkluderet.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, herunder at arbejde for at omsætningsforholdene til enhver tid er sunde og rationelle, samt at repræsentere medlemmerne i spørgsmål af fælles interesse, såvel overfor omsætningsleddene og disses organisationer som overfor offentlige myndigheder, offentligheden og andre.
FEHA skiftede i april 2018 navn til APPLiA Danmark. APPLiA Danmark er medlem af den europæiske producentorganisation APPLiA Europe.
APPLiA Danmark har 24 medlemsvirksomheder, der markedsfører mere end 40 mærker inden for store og små husholdningsapparater til el og gas.
APPLiA Danmark udfører sine aktiviteter inden for de rammer for informationsudveksling i brancheforeninger, som er givet af Konkurrencestyrelsen. Foreningen overholder desuden det regelsæt for kommunikation i branchen, som er givet af APPLiA Europe.
Følg pressemeddelelser fra Applia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Applia Danmark
Dansk-svensk samarbejde om forbrugerelektronik29.6.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk industrihistorie: for første gang samles interessevaretagelsen for producenter af hjemmets elektronik
Hvidevare-køb er udskiftning20.4.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvidevarer er ikke køb- og smid væk. De fleste hvidevare-køb er udskiftning.
Dansk og diskret20.12.2018 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark producerer hvidevarer til hjem verden over - på en helt anden måde end før.
Hvidevaresalg gik kold i varm sommer1.11.2018 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne køber hvidevarer i stort tal - men sommeren var hård ved salget