Dansk og diskret
Mange er vokset op med en Nilfisk støvsuger og et køleskab fra Atlas, Gram eller Vestfrost. Komfuret var fra Voss og vaskemaskinen fra Vølund.
I dag er hvidevarerne internationale.
En rundtur, branchemagasinet Hvidvare-Nyt har foretaget i 2018, viser, at Danmark fortsat sætter tydelige fingeraftryk på det globale marked for hvidevarer og små elektriske husholdningsapparater.
"Det danske input er i dag diskret. Design af en produktlinje eller skræddersyede komponenter. Fælles for de danske input er høj kvalitet", siger branchedirektør Henrik Egede fra APPLiA Danmark - producentforeningen for hvidevarer i Danmark.
Hvidvare-Nyt har fundet seks aktuelle danske fingeraftryk på turen gennem den danske industri:
- Nilfisk Danmark A/S producerer støvsugere - de fleste uden for Danmark. Virksomheden har produktion og udvikling til det professionelle marked i Hadsund og Lemvig.
- Thermex Scandinavia A/S producerer emhætter og emfang - primært uden for Danmark. Skræddersyede løsninger dannes med udgangspunkt i fabrikken i Hjørring.
- Vestfrost Solutions i Esbjerg producerer industrielle køl- og fryseløsninger.
- Valdemar Birn A/S i Holstebro producerer det nav af støvejern, der udgør bagsiden af alle Asko-vaskemaskiner.
- Koreanske LG har valgt den danske designer Torsten Valeur til sin globale Signature-serie.
- Norske Wilfa har valgt danske DesignIT til Svart Presisjon kaffemaskinen.
"Dansk produktion spiller en ny rolle. Vi var engang et stort eksportland - især inden for køleskabe og frysere. En dansk ikon-virksomhed som Vestas A/S startede med husholdningsapparater. I dag er vort input smalt, men stolt", siger Henrik Egede fra APPLiA Danmark.
Til gengæld er der igen danske start-ups. Fx. har Lyngby-virksomheden Senserne A/S udviklet en ny, præcis målemetode til mikrobølgeovne.
"Hvis deres teknologi bliver global standard, er det jo Danish Inside", siger Henrik Egede.
Hvidevare-industrien er en multi-milliard forretning, hvor den globale afsætning i både 2016 og 2017 satte rekord.
Nøgleord
Billeder
Information om Applia Danmark
APPLiA Danmark har sine rødder i FEHA, Foreningen af Fabrikanter og Importører af Elektriske Husholdningsapparater, FEHA, stiftet som dansk fabrikantforening den 14. december 1960.
I 1967 fik foreningen sin nuværende form, da også importører blev inkluderet.
Foreningens formål er at varetage medlemmernes fælles interesser, herunder at arbejde for at omsætningsforholdene til enhver tid er sunde og rationelle, samt at repræsentere medlemmerne i spørgsmål af fælles interesse, såvel overfor omsætningsleddene og disses organisationer som overfor offentlige myndigheder, offentligheden og andre.
FEHA skiftede i april 2018 navn til APPLiA Danmark. APPLiA Danmark er medlem af den europæiske producentorganisation APPLiA Europe.
APPLiA Danmark har 24 medlemsvirksomheder, der markedsfører mere end 40 mærker inden for store og små husholdningsapparater til el og gas.
APPLiA Danmark udfører sine aktiviteter inden for de rammer for informationsudveksling i brancheforeninger, som er givet af Konkurrencestyrelsen. Foreningen overholder desuden det regelsæt for kommunikation i branchen, som er givet af APPLiA Europe.
Følg pressemeddelelser fra Applia Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Applia Danmark
Dansk-svensk samarbejde om forbrugerelektronik29.6.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk industrihistorie: for første gang samles interessevaretagelsen for producenter af hjemmets elektronik
Hvidevare-køb er udskiftning20.4.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvidevarer er ikke køb- og smid væk. De fleste hvidevare-køb er udskiftning.
Smart må ikke koste16.4.2019 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbrugerne kender til hvidevarer på internet - men vil ikke betale ekstra
Hvidevaresalg gik kold i varm sommer1.11.2018 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne køber hvidevarer i stort tal - men sommeren var hård ved salget