Akademikere og lokale virksomheder fik øjnene op for hinanden

Potentialet er stort, hvis nyuddannede akademikere og lokale små og mellemstore virksomheder kan finde hinanden og udnytte hinandens kompetencer. Undersøgelser viser, at mindre virksomheder, som ansætter deres første akademiker, oplever vækst. Og for de nyuddannede kan et job i en mindre virksomhed være en genvej til ansvar og udfordringer, som man skal vente længere på i de større virksomheder.Men der er også barrierer. Første hurdle er, hvordan de to parter overhovedet skal få øjnene op for hinanden og hinandens kvaliteter. Dét er omdrejningspunktet for projektet Vækst via viden, som Sorø Erhverv arbejder med. Og netop det personlige møde er afgørende, siger Laila B. Carlsen, erhvervschef i Sorø Kommune.”De skal møde hinanden, ansigt til ansigt, så de får en fornemmelse af, hvad hinanden har at byde på. Derfor arrangerer vi virksomhedsbesøg og inviterer til fælles arrangementer for de to grupper. De har så meget at give hinanden – de skal bare have øjnene op for potentialet og måske et venligt puf på vejen dertil,” siger hun.Flere jobmulighederOg mødet med de lokale virksomheder gav de studerende et bredere blik på, hvor de kan søge job.Rikke Jørgensen læser professionsbachelor i jordbrug på Zealand. For hende var især besøget på VKST en øjenåbner. ”Jeg har tidligere forestillet mig, at jeg især kunne få job i en kommune eller en styrelse, men nu ved jeg, at der også er andre, som tilbyder landbrugsrådgivning i forhold til natur, som er det, jeg specialiserer mig inden for.”Morten Rughave har netop afsluttet sin kandidat i arbejdslivsstudier og virksomhedsstudier fra RUC. For ham var der især god inspiration i mødet med Hørkram og Kongskilde Industries. Han siger: ”Mindre virksomheder har typisk ikke en HR-funktion og vil måske have godt af at arbejde mere struktureret med deres arbejdsmiljø. Det ville jeg kunne bidrage med. Jeg synes, at dagen gav et godt indtryk af, hvad Sorø kan tilbyde.”Monopol-Mads fandt svar på dilemmaerEfter virksomhedsbesøget mødtes de studerende med ca. 30 virksomhedsrepræsentanter og oplevede ”Mads og Videnspanelet” tage væsentlige dilemmaer under kærlig behandling.”Hvor lang transporttid må man forberede sig på som nyuddannet?”, ”Hvad skal der til, for at en højtuddannet medarbejder kan give ’fuld valuta’ i en mindre virksomhed?” var emner, som blev debatteret, og både virksomheder og studerende gik fra dagen med en oplevelse af at have nærmet sig hinanden og fået en større forståelse for, hvor barriererne kan være, og hvordan man kan overkomme dem.FaktaSorø Erhvervs arrangement Mads og Videnspanelet fandt sted den 3. april 2019.
Nøgleord
Kontakter
Laila Haunstrup Bregner CarlsenErhvervschef
Tlf:20 26 50 81erhverv@soroe.dkBilleder
Information om Sorø Erhverv
Følg pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sorø Erhverv
Svanemærket, solceller og elbiler er en del af hverdagen hos Meincke’s Malerfirma11.7.2024 08:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Næste step for Meincke’s Malerfirma i Sorø er ESG-rapportering for at kunne dokumentere effekten af de mange tiltag, som samtidig skal vise kunderne, at virksomheden har sat kursen mod en mere bæredygtig fremtid.
Erhvervslivet sætter fokus på energi, CO2-reduktion og rent drikkevand17.4.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal firdoble den årlige elproduktion inden 2030, ellers har vi ikke nok strøm. Den primære årsag er stigningen i el som energikilde til transport.
GRØN OMSTILLING UNDER KÆRLIG OG KRITISK BEHANDLING20.3.2024 14:05:37 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 20. marts lagde Kragerup Gods historiske rammer til en dag i den grønne fremtids tegn. Under temaet ’fra ord til handling’ bød dagen på inspiration til, hvordan man som virksomhed kan få sat skub i den grønne omstilling; bl.a. med oplæg om Kragerup Gods’ mange klimaprojekter og klimadebattør Anders Morgenthalers syn på klima som forretningsmulighed.
Lokalt kendskab og tværfaglig dialog er afgørende for det gode erhvervsklima25.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Sorø Kommune er det gode erhvervsklima i høj grad på dagsordenen. I de seneste ti år har Sorø Erhvervsudviklingsråd, som består af lokale erhvervsledere fra forskellige brancher og forskellige dele af kommunen, ageret ’advisory board’ for borgmesteren, kommunaldirektøren, erhvervschefen og de forskellige sektorer i forvaltningen. Et tværfagligt samarbejde, som bl.a. har resulteret i en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i alle landets kommuner.
Nyt dynamisk indkøbssystem og gennemsigtig udbudsproces styrker det soranske erhvervsklima19.1.2021 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dynamisk indkøbssystem for håndværksydelser, en gennemsigtig udbudsproces, faste tidsfrister og en åben dialog mellem erhvervslivet og kommunen er nogle af de ingredienser, der sikrer Sorø Kommune en 7. plads i Dansk Industris årlige analyse af erhvervsklimaet i landets kommuner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum