Fængselsbetjent fra Ringkøbing Arrest tager fat i de unge, inden de bliver kriminelle
Vi sidder i lærerværelset på Nordstjerneskolen i Helsinge en morgen midt i marts.
Skolelærer Astrid Dyhrberg fortæller, hvorfor hun har inviteret en fængselsbetjent til at holde foredrag: ”Vi skal have fat i de unge under den kriminelle lavalder. Vi vil gerne undgå, at de tager et forkert valg,” siger hun.
”Man kan ikke tage et forkert valg,” svarer Kim Winther prompte og fortsætter: ”Man forsøger altid at vælge det bedste i situationen. Det er først bagefter, man kan se, det var et dårligt valg.”
For fængselsbetjenten fra Ringkøbing Arrest er det mere grundlæggende ting, som skal være på plads, hvis man skal undgå den kriminelle løbebane.
Det fortæller han eleverne, da vi bagefter går op i skolens store sal, hvor foredraget begynder.
”Bare det, at I får en uddannelse, betyder, at risikoen er meget lille for, at I kommer til at møde mig og mine kollegaer. I de 20 år, hvor jeg har arbejdet i fængsler tror jeg, jeg har mødt to fanger med en uddannelse.”
For at se dette indhold fra faengselsforbundet.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.
B-SIDEN
Kim Winther har taget initiativ til B-siden, som er en gruppe af fængselsbetjente og indsatte, der stiller sig til rådighed for alle, der gerne vil høre om livet på skyggesiden. Om mennesker der lever i miljøer, hvor folk mistrives.
I dag har han Kuno med, der har siddet over 16 år i fængsel. Han kender om nogen livet på b-siden. Det har været hans liv, siden han blev født. Kuno opvoksede i Skagen i et hjem præget af vold og alkohol. Og det liv førte han videre, begyndte at bruge stoffer, mistede sin læreplads og røg i fængsel.
”Jeg endte ude af kontrol,” fortæller han til eleverne.
Han viser på en storskærm et foto af sig selv, hvor han ser ud til at være godt pumpet op med amfetamin og anabolske steroider.
”Det ser ud til, at der er helt slukket bag de øjne,” siger Kuno.
”Ja, du ligner en mellemting mellem en kummefryser og en rød Fiat Ritmo,” tilføjer Kim Winther.
Kuno er ved at afsone en lang fængselsdom. Det skulle gerne være den sidste af slagsen. For ham var det en fængselsbetjent, som ændrede kursen:
”Jeg mødte en betjent ligesom Kim, der tog fat i mig. Kunne du ikke tænke dig at få noget hjælp, spurgte han.”
”Så fik jeg psykologhjælp, begyndte at læse bøger og fik kontakt med min familie igen. Det var faktisk godt, at straffen var så lang, for så havde jeg god tid,” siger Kuno.
Han bor nu på en pension, hvor han har sin søn fem dage hver anden uge.
Han har ikke planer om at vende tilbage til miljøet i Skagen, men vil gerne have sin egen bolig, få et job og være der for sin søn.
LTF OG Gremium
Efter foredraget fortæller Astrid Dyhrberg, at der er brug for at give eleverne et wake-up-call, selv i en fredelig stationsby som Helsinge.
”Vi har problemer med LTF og Gremium. På et tidspunkt indførte politiet visitationszone og øget patruljering,” siger hun.
Skolen har et samarbejdet med SSP, men hun synes, B-siden kommer med noget, der er meget mere vedkommende for eleverne: ”Jeg tror, at deres budskaber trænger meget mere ind.”
Det gode liv
Kim Winther og Kuno holder ikke bare foredrag. De kommer også ud i alle tolv klasser på de ældste trin og møder eleverne ansigt til ansigt.
De går tæt på emner som misbrug, social arv, bandemiljøet og alle mulige andre ting, som hører til på samfundets b-side.
Budskabet er, at man bliver nødt til at være på a-siden, hvis man skal have en chance for at leve det gode liv med familie, venner og job.
Og det liv mener Kim Winther, han har. For som han siger til eleverne i Helsinge: ”Det kan også blive jer. Verden er jeres – tag den – mød den, men fuck ikke med den.”
Billeder
Information om Fængselsforbundet
Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, transportbetjente, institutionsmedarbejdere, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Hver tredje fængselsbetjent vest for Storebælt er elev15.4.2025 11:14:03 CEST | Nyhed
Eleverne udgør en meget stor andel af bemandingen, især i Jylland og på Fyn. Fordel dem på flere matrikler, lyder opfordringen fra Fængselsforbundet.
Seneste tal for jobbet som fængselsbetjent10.4.2025 11:15:53 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundets faktanotat samler tal for de uniformerede medarbejdere i Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen skifter navn til Danmarks Fængsler8.4.2025 16:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet bakker op om beslutningen om at ændre Kriminalforsorgens navn til Danmarks Fængsler. Navneskiftet er forhåbentlig et skridt i retning af større gennemsigtighed og tydelighed om det vigtige arbejde, der udføres bag murene.
Administrationen i Kriminalforsorgen vokser markant, mens der stadig bliver færre fængselsbetjente2.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Det kræver flere og flere ledere at administrere færre og færre medarbejdere.
Udvidelse af Ringe Fængsel har været ramt af omfattende opstartsproblemer26.3.2025 10:53:25 CET | Nyhed
En for hurtig og rodet opstart har skabt problemer – også for sikkerheden – i den nye belægsbygning med 50 nye pladser i Ringe Fængsel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum